Fire trin nedad, og fem trin opad. Sådan lød opskriften på et bedre sundhedsvæsen fra Don Berwick, tidligere leder af Institute for Healthcare Improvement, IHI og i en periode leder af det offentlige amerikanske sundhedsprogram under præsident Obama. Don Berwick gav den afsluttende tale ved IHI’s 27th Nationale Forum on Quality Improvement in Health Care, der fandt sted i Florida i starten af december.
Ifølge Don Berwick er udviklingen i sundhedsvæsenet kommet ind på en forkert sti, og det er nødvendigt at vi går et stykke nedad for at finde den rigtige vej op. Han beskriver ni vigtige trin på turen, trin, som for de flestes vedkommende i høj grad også gælder i det danske sundhedsvæsen.
Det første skridt nedad er at skære ned på mængden af målinger i sundhedsvæsenet. Der er så mange målinger, at de ikke længere viser os vejen, men i stedet blænder os, mener Don Berwick. Den viden, som vi har brug for, kan vi sagtens opnå med kun en brøkdel af de omkostninger og den energi, som vi i dag bruger på monitorere forskellige ting i sundhedsvæsenet.
Andet skridt nedad er, at vi skal holde op med at bruge komplicerede incitamenter. Det er slet ikke nødvendigt med alle de forskellige måder at bruge pisk og gulerødder på. I stedet kan man have tillid til, at sundhedsvæsenets ansatte og ledere har en iboende motivation for at gøre deres bedste for patienterne. At stimulere denne motivation er langt mere effektivt end alverdens finurlige incitamenter.
Tredje skridt nedad er, at fokus på økonomi skal reduceres. Hvis vi virkelig er interesserede i profit, så er den bedste måde at opnå det på at skabe bedre overensstemmelse imellem sundhedsvæsenets ydelser og patienternes behov. Kort sagt, at skabe høj kvalitet.
Sidste skridt ned er, at vi skal havde de sundhedsprofessionelle ned fra den piedestal, som de traditionelt har stået på – og stadig står på. Det er romancen om lægen, som den enestående helt, der styrer og tager stilling til det hele. Det tjener ikke patienternes bedste. Det vigtigste spørgsmål, man som sundhedsprofessionel kan stille sig selv, er ikke: ”Hvad kan jeg gøre?”, men ”Hvad skal min rolle være i dette behandlingsforløb?”
Derefter er det tid at gå op ad den nye sti, der fører til den idealtilstand, som vi ønsker i fremtidens suveræne sundhedsvæsen. Her handler det i høj grad om at skrue ned for kontrolmekanismerne. Fundamentet skal i stedet være de menneskelige relationer.
Første skridt opad er at bruge de metoder, der er beskrevet af forbedrings-videnskaben, fx små-skalatest, tidstro data osv. Det er metoder, der har vist sig at kunne understøtte forbedringer i et højt tempo, men det kræver, at der er kendskab til metoderne, og at de virkelig for alvor bruges systematisk, konsekvent og efter bogen.
Andet skridt på stien, der fører mod toppen, er gennemsigtighed, transparens. Al den viden, som sundhedsvæsenet har, både om individuelle prøvesvar og om den overordnede behandlingskvalitet. Al den viden skal også patienterne og offentligheden have adgang til – uden forsinkelse og uden omkostninger.
Tredje skridt er høflighed og god omgangstone. Vi skal opføre os ordentligt over for hinanden, og ikke forfalde til gensidige, beskyldninger, selvretfærdighed og arrogance. Det handler om at respektere hinanden som mennesker.
Fjerde skridt er, at vi skal lytte til og skabe menneskelige relationer til patienterne og de pårørende. I stedet for at spørge: ”Hvad er der i vejen?” skal vi spørge ”Hvad er vigtigt for dig?” Det handler om personcentreret behandling og fælles beslutningstagen. Magtbalancen skal ændres, og kontrollen overføres fra ”væsenet” til de mennesker, hvis liv det handler om, patienterne og de pårørende. Det skal vel at mærke gælde for alle, ikke kun for de velfungerende, men også for de svagere patientgrupper.
Sidste trin på vejen er ifølge Don Berwick, at vi skal afvise grådighed. Det gælder for alle, der tjener penge på sundhedsvæsenet, det være sig læger eller medicinalvirksomheder. Hvis vi tolererer grådighed i systemet, kan vi ikke forvente, at vi modsat får den tillid, der er nødvendig for en positiv udvikling i sundhedsvæsenet.
Efter de ni skridt venter – på toppen af bjerget – det suveræne sundhedsvæsen, hvor alle faggrupper står sammen om at yde patienterne den bedste behandling, hvor patienterne føler sig lyttet til, og hvor beslutninger træffes ud fra, hvad der er i overensstemmelse med patienternes præferencer og behov.
Don Berwick sagde i sin tale, at: ”Vi kan umuligt kontrollere os til et sundhedsvæsen af suveræn kvalitet.” Og det har han helt ret i! Det gælder i USA, og det gælder på præcis samme måde i Danmark.
