Fagligt nyt – februar/marts

Internationale anbefalinger om rapportering af utilsigtede hændelser

Et nationalt rapporteringssystem for utilsigtede hændelser på hospitaler kan ikke bruges som et epidemiologisk værktøj til at monitorere forekomsten af skader over tid. I stedet bør der lokalt udvikles løsninger, som derefter kan deles nationalt. Sådan lyder anbefalingerne fra en international ekspertgruppe. Anbefalingerne er fremkommet ved den såkaldte Delphi-metode, der er designet til at kortlægge konsensus mellem eksperter gennem to eller flere spørgerunder.

Der blev først gennemført interview med 14 af verdens førende eksperter på området, der alle var forfattere til mindst seks peer-reviewede publikationer med relation til rapportering af utilsigtede hændelser. Eksperterne var fra USA, Canada, Storbritannien, Australien og Holland. De talte blandt andet kendte navne som James Bagain, Liam Donaldson, Peter Pronovost og Charles Vincent. På baggrund af disse indledende interview blev der udarbejdet et spørgeskema, som blev sendt ud til en bredere kreds af internationale eksperter. Processen resulterede i 40 anbefalinger, som der var større eller mindre procentvis konsensus omkring.

Andre pointer fra eksperterne er, at kvaliteten af rapporterne er vigtigere end kvantiteten, at det er vigtigt, at rapportøren får feedback på rapporten, og at det skal være muligt at rapportere anonymt, for at sikre, at rapportøren ikke skal frygte sanktioner som følge af rapporteringen.

http://qualitysafety.bmj.com/content/early/2016/02/22/bmjqs-2015-004456.abstract


Ny bog: Patientsikkerhed i den virkelige verden

To af den europæiske patientsikkerheds kendte ansigter, den britiske Charles Vincent og den franske Rene Almaberti, har i fællesskab skrevet en ny bog om patientsikkerhed med titlen ‘Safer Healthcare: Strategies for the Real World’. Den argumenterer generelt for et bredere syn på patientsikkerhed med involvering af primærsektor og patientperspektiv. En anden pointe er, at de strategier vi aktuelt bruger i patientsikkerheden – stræben imod altid at levere det optimale ved at forbedre processerne – ikke er velegnede i alle settings. Masser af situationer er komplekse og uforudsigelige og her er der – ifølge bogen – brug for andre typer af strategier til løbende risikohåndtering.

Bogen kan gratis downloades fra http://link.springer.com/book/10.1007/978-3-319-25559-0


Temanummer af JAMA om behandling af pleje af patienter i de sidste faser af livet

JAMA fra den 19. januar 2016 er et temanummer med titlen Death, Dying and End of Life, hvor man har samlet en række artikler, der alle handler om pleje og behandling af patienter, der nærmer sig livets afslutning. Forfatteren til bogen ”Being Mortal”, Atul Gawande, http://atulgawande.com/book/being-mortal/ har skrevet editorial i temanummeret. Gawande argumenterer for, at døden er en vigtig del af livet, og at sundhedsvæsenet kan indrettes til i højere grad at tage hensyn til det.

http://jama.jamanetwork.com/article.aspx?articleid=2482308

Færre kræftpatienter dør på hospitalet i USA og Holland

Behandling af terminale kræftpatienter er mindre hospitalscentreret i USA og Holland end i fx England og Norge. Det viser en national sammenligning af i alt syv lande. Opgørelsen omfatter patienter over 65 år, der døde med kræft i 2010. Opgørelsen er offentliggjort i JAMA. I USA og Holland var det kun ca hver fjerde af de terminale kræftpatienter, der døde på hospital, mens det i Belgien og Canada var ca halvdelen af patienterne. I Norge, England og Tyskland var andelen henholdsvis 44, 41 og 38 %.

http://jama.jamanetwork.com/article.aspx?articleid=2482325

Læger dør lidt sjældnere på hospital

To uafhængige opgørelser, der begge er offentliggjort i JAMAs temanummer for nylig, viser begge en tendens til, at læger sjældnere end andre borgere dør på hospitalet. Én opgørelse omfatter næsten en halv mio. dødsfald, der fandt sted i USA mellem 1979 og 2011. Tallene stammer fra det amerikanske National Longitudinal Mortality Study. Opgørelsen viser, at læger lidt sjældnere end gennemsnitlige borgere døde på hospital. Læger lå dog på linje med andre befolkningsgrupper med sammenlignelige uddannelser. Ved en anden opgørelse af over 600.000 dødsfald, registreret af den nationale sundhedsforsikring Medicare, har man sammenlignet læger med jurister. Denne opgørelse viser også, at læger sjældnere end den almindelige befolkning dør på hospitalet, læger får sjældnere kirurgisk behandling, og læger bliver sjældnere indlagt på intensiv afdeling i løbet af de sidste seks måneder af livet. Når læger blev sammenlignet med jurister, var det kun en af parametrene, der var forskel på: færre læger end jurister døde på hospital. Forfatterne til opgørelsen konkluderer, at læger i højere grad end andre prøver at undgå at dø på hospitalet, måske fordi de ved, hvad det indebærer. Økonomiske og uddannelsesmæssige forhold kan dog også spille en vigtig rolle for de valg, der træffes, når liver nærmer sig sin afslutning, mener forfatterne.

http://jama.jamanetwork.com/article.aspx?articleid=2482317

http://jama.jamanetwork.com/article.aspx?articleid=2482318

Pårørende til kræftpatienter vurderer hospice-ophold positivt

Ophold på hospice mere en tre dage i løbet af den sidste måned af livet bidrager til en positiv oplevelse af livets afslutning, viser en amerikanske interviewundersøgelse blandt pårørende til afdøde kræftpatienter. 1146 pårørende til patienter, der døde af lunge- eller tarmkræft er blevet interviewet om deres oplevelser af den sidste måned af patientens liv. Hospice-ophold bidrog til en positiv oplevelse, mens død på hospital og ophold på intensivafdeling i gennemsnit blev oplevet mere negativt.

http://jama.jamanetwork.com/article.aspx?articleid=2482326


De fleste patienter foretrækker enestue på hospitalet

Da hospitalet Tunbridge Wells åbnede i 2011 var det det første offentlige britiske hospital med udelukkende enestuer. Tunbridge erstattede ældre hospitalsbygninger i Pembury, Kent og Sussex. I forbindelse med flytningen blev der gennemført en række observationer, målinger og interview med både personale og patienter, blandt andet om fordele og ulemper ved enestuer. Resultatet er offentliggjort i BMJ Quality and Safety. Undersøgelsen viser, at to tredjedele af patienterne foretrækker enestuer. De sætter pris på muligheden for privatliv, fortrolighed og fleksibilitet for pårørende. Ulempen kan være en følelse af isolation. Personalet oplever skiftet anderledes. De anerkender patienternes ønske om privatliv, men angiver en række ulemper ved enestuer, fx at personalet ikke har øje på patienterne og at enestuer kan være en hæmsko for overvågning, teamwork, monitorering og i sidste end patienternes sikkerhed. Personalets gangdistance blev øget efter skiftet. Der er ikke fundet tegn på, at enestuerne har reduceret infektionsraten.

http://qualitysafety.bmj.com/content/early/2015/09/25/bmjqs-2015-004265.abstract


Fysisk træningsprogram havde ingen effekt på faldhyppigheden blandt ældre

Fald og skader som følge af fald er almindelige blandt ældre borgere og har vist sig vanskeligt forebyggelige. Ved et stort amerikansk forsøg undersøgte man, om et fysisk træningsprogram kunne nedsætte hyppigheden af fald. 1635 ældre 70-89-årige, der som udgangspunkt var fysisk inaktive, blev delt i to grupper, hvoraf den ene gruppe blev tilbudt et træningsprogram bestående af konditionstræning, styrketræning og balancetræning. Kontrolgruppen modtog et sundheds-uddannelsesprogram med emner, der var relevante for aldersgruppen. Grupperne blev fulgt over en periode på over to år, og man registrerede alvorlige fald, som deltagerne var ude for. Opgørelsen viste, at der ikke kunne konstateres nogen forskel i faldhyppigheden mellem de to grupper. Dog bemærker forskerne i konklusionen, at der kan være en antydning af, at træningsprogrammet kan reducere faldhyppigheden blandt de ældre mænd.

http://www.bmj.com/content/352/bmj.i245

Systematisk faldforbyggelse på australske hospitaler havde ingen effekt på faldhyppigheden

Fald er en almindelig årsag til patientskader på hospitaler. En dansk undersøgelse har for nylig vist, at antallet af faldrelaterede skader på hospitalerne er stigende. Ved en australsk undersøgelse har man undersøgt effekten af et såkaldt 6-PACK program, der omfattede risikovurdering og individualiseret brug af en eller flere interventioner, fx overvågning af patienten på badeværelset, sikre at patientens gangredskab er inden for rækkevidde, brug af en lav seng ol. Undersøgelsen omfattede 46.245 indlæggelser på 16 medicinske og otte kirurgiske afdelinger. I undersøgelsesperioden på 12 måneder forekom 1831 fald med 613 faldskader. Der kunne ikke konstateres forskel på faldfrekvensen på interventionsafdelinger og kontrolafdelinger.

http://www.bmj.com/content/352/bmj.h6781


Ingen sammenhæng mellem anæstesi og varige kognitive problemer

Ældre mennesker udvikler sommetider forbigående kognitive problemer efter at have været i fuld bedøvelse. En amerikansk undersøgelse tyder dog på, at disse problemer netop er forbigående, mens der ikke er fundet nogen forbindelse mellem anæstesi og kognitive problemer på længere sigt.

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26803349


Brug af PDSA kræver kompetencer

Plan-do-study-act. PDSA-cirklen er fundamentet i indsatsen for forbedringer mange steder. Metoden forekommer måske enkel og brugervenlig, men der er også faldgruber ved anvendelsen af PDSA. Fx hænger man ofte fast i ”do”-fasen, mens man har tendens til at glemme ”study”. Metoden gennemgås af den britiske forbedringsekspert Julie Reed i BMJ Quality and Safety. En af Julie Reeds pointer er, at PDSA-metoden bør understøttes af en betydelig investering i ledelse og kompetenceudvikling i brug af metoden.

http://qualitysafety.bmj.com/content/early/2015/12/22/bmjqs-2015-005076

Fagligt Nyt om patientsikkerhed er et nyhedsbrev, der udgives af PS!, og som udkommer ca. 6 gange årligt. Det formidler nyt om de seneste nationale og internationale forskningsresultater, begivenheder, trends og meninger inden for patientsikkerhed. 
Tilmeld dig Fagligt Nyt