Økonomi og patientsikkerhed
Dansk Selskab for Patientsikkerhed har fokus på at identificere områder, hvor det er muligt at øge kvaliteten samtidig med, at omkostninger reduceres. Den demografiske udvikling med større ældreårgange og den medicinske udvikling, der betyder at flere og flere sygdomme kan behandles, vil i de kommende år lægge pres på sundhedsvæsenets økonomi. Samtidig er det urealistisk, at sundhedsbudgettet i de kommende år kan fortsætte med at vokse i samme takt som hidtil. En mulig løsning er at udnytte ressourcerne bedre, fx at undgå udgifter som følge af utilsigtede hændelser og unødvendige patientskader. I rapporten "Patientsikkerhed og kvalitet i en tid med begrænset økonomisk vækst" fokuserer på, hvordan kvalitet og patientsikkerhed kan bidrage til at frigøre ressourcer. Dansk Selskab for Patientsikkerhed har desuden været med til at udvikle værktøjet Waste Identification Tool, Værktøj til identifikation af spild, der er en hurtig og effektiv metode til at screene sengeafsnit og ambulatorier for spild.
| Waste Identification Tool Værktøj til identifikation af spild er en hurtig og effektiv metode til at screene sengeafsnit og ambulatorier for spild og indkredse fokusområder for andre indsatser.
Patientsikkerhed og kvalitetsarbejde - i tid med begrænset økonomisk vækstRapporten peger på, at patientsikkerhed kan være en del af løsningen på sundhedsvæsenets aktuelle økonomiske udfordringer. |

