Patientens bogPatientens bog opfordrer patienter til at være aktive og stille spørgsmål, hvis der er noget de ikke forstår. Fx hvis medicinen pludselig ser anderledes ud, end den plejer.
I bogen er der blandt andet redskaber til at holde styr på medicinen, og med smertelinealen kan patienter notere, hvordan det går med smerterne, hvilket kan hjælpe personalet til at tilpasse den smertestillende medicin. Bogen kan også bruges mere generelt som en introduktion til sundhedsvæsenet og arbejdsgangene på et hospital. Den giver et overblik over, hvad man som patient kan forvente, og hvad man skal være særlig opmærksom på.
Patientens bog er udviklet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed i samarbejde med TrygFonden. | Bestil Patientens bogPatientens bog kan gratis bestilles af alle interesserede, fx patienter, pårørende eller sygehusafdelinger. Bogen kan bestilles på www.sikkerpatient.dk |

