Læs Altingets interview med Beth Lilja i anledning af 10-årsjubilæet i Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Under overskriften "Hvis patientsikkerhed var en pille" bragte netavisen Altinget.dk den 5. december 2011 et interview med Beth Lilja.

Med venlig tilladelse fra Altinget gengives interviewet her:

INTERVIEW: Lederen af Dansk Selskab for Patientsikkerhed anbefaler politikerne at tænke på utilsigtede hændelser som en sygdom, hvor pillen ligger foran dem. Så vil de sikre penge til medicinen, mener hun.

Af Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Det kræver et godt helbred at være indlagt på et sygehus. Sådan lyder en gammel vits om sundhedsvæsnet.

Men hvert år oplever tusindvis af danskere, at det ikke er en vits - men virkelighed. I 2009 blev der officielt registeret 25.000 utilsigtede hændelser i sundhedsvæsnet, hvor patienter i større eller mindre omfang fik skader som følge af deres indlæggelse og behandling.

I snart ti år har Dansk Selskab For Patientsikkerhed kæmpet for at mindske antallet af patienter, der kommer til skade som følge af fejl eller utilsigtede hændelser. 

Sekretariatsleder for selskabet er den lægeuddannede Beth Lilja, der har været med fra start. 

Hun kan se tilbage på et årti, hvor patientsikkerhed og utilsigtede hændelser er gået fra at være anonyme fagudtryk til at være et af sundhedsvæsnet buzzwords.

"Vores første bevilling var på en million kroner det første år. I år er vores budget på 35 millioner, blandt andet takket være TrygFonden, der har givet penge til flere store projekter," siger Beth Lilja.

Hun kan helt konkret huske, hvad der der satte gang i den udvikling, der gør, at Danmark er et foregangsland i forhold til patientsikkerhed.

"Det hele startede med en artikel i Ugeskrift For Læger, hvor konklusionen var, at hver tiende patient blev skadet i sin kontakt med sundhedsvæsnet. Det affødte en konference i september 2001 i Folketingets Landstingssal, hvor Dansk Selskab for Patientsikkerhed blev født," siger Beth Lilja om selskabet, der er en fælles interesseorganisation for blandt andet Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd, Regionerne, KL og Danske Patienter.

Første land i verden med lov om patientsikkerhed

Det store fokus på patientsikkerhed blev ikke nogen døgnflue. Bevillingerne og omtalen af Dansk Patientsikkerhed er steget over årene.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed har holdt kurser og gennemført kampagner i sundhedsvæsnet med fokus på at reducere de mange fejl og utilsigtede hændelser, der blandt andet sker med medicin, dårlig hygiejne, kirurgi og anden behandling.

En politisk milepæl blev sat i 2004, da Danmark som det første land i verden fik en lov om patientsikkerhed. Den forpligter sundhedspersonale til at rapportere utilsigtede hændelser. Regionerne er forpligtede til at reagere på rapporterne, og Sundhedsstyrelsen er forpligtet til at sprede den viden, der bliver skabt på baggrund af rapporterne.

Nyt var også, at der her var fokus på læring i stedet for straf.

"Der er ingen tvivl om, at vi er europasmestre i patientsikkerhed. Andre lande har lige så store udfordringer på dette område. Men her er lægerne, sygeplejersker og sygehusledelserne ikke gået sammen om at løse problemet, som de er i Danmark," siger Beth Lilja og fortsætter:

"De gode resultater betyder også, at Danmark formodentligt kommer til at lede et stort EU-projekt om patientsikkerhed, som formentlig bliver søsat i forbindelse med EU-formandskabet," siger Beth Lilja.

Nu skal alle danskere i sving

Hun understreger dog, at Dansk Selskab for Patientsikkerhed ikke blot vil levere mere af det samme de næste år. Fokus på patientsikkerhed skal ikke kun ske på sygehusene.

På en række banegårde vil selskabet i december måned gå i dialog med 40.000 almindelige borgere, der ikke er indlagt.

"Vi skal skabe et pres udefra for at højne patientsikkerheden og undgå fejl. Vi ved, at mange skader på patienter kunne være undgået, hvis sundhedspersonalet i langt højere grad havde lyttet til patienternes indput. Som patient er du ofte svækket af sygdom, og derfor skal vi også havde de pårørende på banen," siger Beth Lilja om kampagnen.

Den skal give almindelige danskere en viden om, at de ikke altid bare skal vente på sundhedsvæsnet, når de eller deres pårørende venter på svar på undersøgelser, medicinering eller tilsyn. Længere ventetid kan være tegn på, at der er sket en fejl.

Aktører som Danske Regioner, Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd og Dansk Selskab for Patientsikkerhed har omfavnet den økonomiske krise og gjort den til et argument for at sætte endnu mere fokus på kvalitet og patientsikkerhed.

"Det faktum, at der bliver endnu færre penge til rådighed, betyder, at det nu mere end nogensinde er vigtigt, at patienterne bliver behandlet korrekt i første forsøg," siger Beth Lilja.

Hun peger på, at infektioner og især liggesår for en stor dels vedkommende kan forhindres, hvilket både vil redde liv men også spare indlæggelsesdage og dermed penge.

Ifølge Dansk Selskab for Patientsikkerhed koster de mange utilsigtede hændelser i gennemsnit syv ekstra indlæggelsesdage per hændelse.

Havde patientsikkerhed bare været en pille

Beth Lilja erkender, at det nogle gange koster tid og penge at uddanne personale, udvikle nye procedurer eller indrette sygehuse, så antallet af utilsigtede hændelser falder.

"Pengene kommer jo igen. Men det frustrerende er, at havde der eksisteret en pille mod utilsigtede hændelser, så havde politikerne jo købt pillen omgående. Problemet er, at det ikke er én sygdom, og at medicinen er mange forskellige tiltag," siger Beth Lilja, der dog har en endnu større opfordring til politikerne.

Patientsikkerheden skal sikres på samme måde, som miljøet i Danmark blev sikret efter den berømte Brundtland-rapport.

"Inden alle nye tiltag på sundhedsområdet bliver vedtaget eller ført ud i livet, skal deres påvirkning på patientsikkerheden vurderes. Det vil tvinge de ansvarlige til at at tænke patientsikkerhed ind i alle nye tiltag," siger Beth Lilja.

(af Ole Toft, Altinget)

 

---