Sig undskyld i Region Sjælland
Ved et velbesøgt møde for afdelingsledelserne i Region Sjælland var der stor lyst til at høre mere om Sig undskyld politik.
Patientambassadør Gunhild Warming og ledende børneoverlæge Klaus Børch holdt et spændende oplæg om at sige undskyld.
"Den jordemoder som jeg fik en undskyldning fra er i dag helt ude af mit system, hvor imod jeg stadig kan bliver vred, på de der valgte løgn og fortielse - her 17 år efter min datter døde ved en fejl", fortæller patientambassadør Gundhild Warming.
Kombinationen af en kliniker og en patient var god og fik sat gang i debatlysten. Der var mange nuancerede betragtninger, i forhold til hvordan og hvornår, man bør eller kan, sige undskyld til patienterne.
Læringssættet Når skaden er sket blev revet væk efter mødet, og der var stor interesse for den webbaserede e-learningsdel.
