Skotske redskaber til patientsikkerhedsarbejdet i primærsektoren

25 oktober 2011


Det er ikke så lige til at udvikle redskaber til patientsikkerhedsarbejdet i primærsektoren. I Skotland er de godt i gang, og Danmark er velkommen til at adoptere de testede redskaber

Arbejdet med at udvikle metoder og redskaber til primærsektoren i Skotland, foregår i en forholdsvis lille kreds. Man bruger såkaldte ”Early adopters” og andre patientsikkerhedsentusiaster til at udvikle og teste forskellige initiativer. Der er stor aktivitet og begejstring for at afprøve redskaberne.

- De områder, vi arbejder med, er udviklet i samarbejde med de praktiserende læger selv. Det er lettere at få engagement, når emnerne kommer fra dem selv, så det har været en god proces, fortæller læge Neil Houston der er ansvarlig for udviklingen af redskaber til primærsektoren i Skotland.

Danmark er mere end velkommen  til at tage de redskaber, der allerede er afprøvet og udviklet i Skotland, og prøve dem af. 

I Skotland har regeringen sat meget ambitiøse mål for patientsikkerheden. I 2010 formulerede regeringen en plan for, hvordan kvalitet og patientsikkerhed skulle løftes til et meget højt niveau i løbet af en periode på fire år.

Læs mere om de skotske redskaber

Kontakt Neil Houston


Dansk Selskab for Patientsikkerhed - c/o Hvidovre Hospital - Afsnit P610 - Kettegård Alle 30 - 2650 Hvidovre -
tlf. 38 62 21 71 - CVR nr. 28 64 72 39 - EAN nr. 5798009812872 - info@(if you can see this please update your browser)patientsikkerhed.dk