Animationsfilm om at komme på hospitalet - også på arabisk, serbo kroatisk m.m.
15 april 2011
Region Midtjylland har produceret filmen, 'Sådan er det at være på hospitalet', der tager fat i nogle af de ting ved sygehuset, som måske ikke altid er velkendt og forståeligt for patienterne. F.eks. at man kan spørge alle medarbejdere, hvis der er noget, man er i tvivl om.
Ventetid, besøgstid og daglige rutiner er også med i filmen, der på blot tre minutter fortæller om nogle grundlæggende aspekter ved at være på sygehuset.
Filmen er produceret både for at understøtte etniske minoriteter, men også til nye patienter, som skal indlægges.
