Om selskabet
Dansk Selskab for Patientsikkerhed arbejder for at forbedre patientsikkerheden i Danmark. Selskabet blev stiftet december 2001 med det formål at fungere som organisatorisk ramme for arbejdet med patientsikkerhed.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed gør dette ved at sprede viden, påvirke beslutningstagere og igangsætte projekter, der tilsammen arbejder for at øge sikkerheden for danske patienter. Målet er at mindske risikoen for, at patienter kommer til skade i deres møde med sundhedsvæsenet.
Dansk Selskab for Patientsikkerheds opgaver er blandt andet at:
- Fastholde patientsikkerhed på den sundhedspolitiske dagsorden.
- Indsamle og distribuere viden om patientsikkerhed, fx undersøgelser, projekter og problematikker.
- Igangsætte og deltage i projekter og arbejdsgrupper, fx om patientinvolvering, medicineringsfejl og løsninger på patientsikkerhedsproblemer.
- Skabe uddannelsestilbud, der giver sundhedspersoner øget viden og kompetencer til at håndtere patientsikkerheds-problemer.
