Forandring sker gennem følelsesmæssig forvandling

Af journalist Birgit Brunsted

Lidenskab er brændstof for forandringer, mener Helen Bevan, der de sidste 15 år har stået i spidsen for en lang række initiativer i det engelske sundhedsvæsen, med fokus på kvalitet  sikkerhed og effektivitet. For nylig var hun i Danmark for at tale ved Dansk Selskab for Patientsikkerheds 10-års jubilæum. 

Hun fortalte om sit banebrydende arbejde for National Health Service, NHS, det offentlige sundhedsvæsen i England.  Helen Bevan er Director of Service Transformation for NHS Institute for Innovation and Improvement, som støtter de 1,3 mio. ansatte i NHS i arbejdet med at levere sundhedsydelser i verdensklasse.

Forandringens anatomi
Den karismatiske Helen Bevan arbejder med transformations-strategier i NHS, og hun mener, at forandring skal ske gennem en følelsesmæssig forvandling:

”Al forandring begynder med en bevidsthedsændring: Vi ledere må tænke anderledes, ellers bliver vi bare ved med at gøre, som vi hele tiden har gjort,” siger Helen Bevan, ”vi må se på om, de redskaber, vi hidtil har brugt, og den måde vi hidtil har anskuet tingene på, stadig er gældende i en tid, hvor der sker så store forandringer.”

Svaret er selvfølgelig nej. En ny tid kræver nye løsninger og Helen Bevan taler om to forskellige holdninger til arbejdet:

”Den første er ’forandringens anatomi’, som er form, struktur, analyse, mål og baselines,” siger hun, ”men det er ikke tilstrækkeligt, vi skal have ’forandringens fysiologi’ med, den livsenergi som er forandringens brændstof, der skal skabe håb og optimisme.”

“Jeg har i årevis arbejdet efter den første model, men vi er nødt til at have den anden med, og brændstoffet er den lidenskab, der kommer fra en grundlæggende tro på, at det nytter. En fælles forståelse fører til handling, men vi har endnu ikke opbygget en dyb forståelse af, at det haster,” siger Helen Bevan, som tilføjer: ”Vi skal stræbe efter selv at blive den forandring, vi ønsker, at NHS skal indføre.”

Kvalitet skaber værdi
Det engelske sundhedssystem er meget hårdt ramt af den økonomiske krise, og det betyder voldsomme nedskæringer. NHS har et årligt budget på 110 mia. pund, og hvis den økonomiske vækst fortsatte som hidtil, ville det være vokset til 130 mia. om tre år. Men det er besluttet at sundhedsvæsenets budget fastholdes over de næste tre år, og det betyder, at man skal ”spare” 20 mia.

”20 mia på tre år. Det er aldrig set før i noget sundhedssystem i verden,” siger Helen Bevan.

”Det ledende princip er kvalitet, og det betyder, at de 20 mia. skal findes gennem forbedring af kvaliteten – ikke ved at skære i den service, der ydes patienterne.”

Det lyder som en indbyrdes modsætning – enorme nedskæringer, der skal resultere i bedre kvalitet, men den tilgang kunne nok have interesse herhjemme, hvor der som bekendt venter endnu flere nedskæringer i sundhedsvæsenet. Ingen har endnu kaldt dem en forbedring af servicen.
”Vi skal ændre systemet fundamentalt. Det kan lade sig gøre, og det skal lade sig gøre,” siger Helen Bevan.

Nedgang i akutindlæggelser
”Vi har samme sundhedssystem, som I har i den danske velfærdsstat. Skal vi bevare det princip – og det skal vi - skal der ske en fundamental ændring af forholdet mellem omkostninger og kvalitet. Vi er nødt til at bevæge os væk fra at tale om omkostninger til i stedet at tale om værdi, ” siger Helen Bevan.
Den mest radikale ændring af det engelske sundhedsvæsen er, at man ændrer systemet til hjemmepleje og støtteordninger  i lokalsamfundet og dermed får færre indlæggelser.

”Vi giver ansvaret til de praktiserende læger. Fra 2013 vil 60 pct. af budgettet gå til dem, og de skal bestemme, hvordan pengene skal bruges,” siger Helen Bevan.

I England er antallet af akutte indlæggelse steget i mange år. ”Men nu ser vi en dramatisk nedgang i antallet af patienter, der bliver indlagt akut, fordi hospitalet kun får 30 pct. af den betaling, de tidligere fik, hvis de kommer over niveauet i 2008/9,” siger hun.

2011 er det første år, hvor der har været en fire pct. nedgang i antallet af indlæggelser.

Men hvordan sikrer I patientsikkerheden? Vil hospitalerne ikke være fristet til at sende en patient hjem, som burde indlægges?

”Jeg har aldrig hørt om negative konsekvenser. Hvis en patient har behov for indlæggelse, bliver han/hun indlagt, og så er det hospitalets ansvar at arbejde tættere sammen med partnere i den primære sektor og i hjemmeplejen. Det skal støtte projekter i lokalsamfundet og forhindre, at personer der er i risiko for at blive syge, bliver indlagt akut. Lokalsamfundet rykker sammen, så akut behandling ikke kun er hospitalernes, men hele samfundets ansvar. Vi skal ændre hele den måde, vi tænker om pleje og omsorg på.”

Betaler kun for kvalitet
Den økonomiske hammer falder også på hospitalerne, hvis der sker utilsigtede hændelser – som man i England kalder ’never events’, altså hændelser, som aldrig burde ske.

”Patientsikkerheden bliver mere og mere indlejret i betalingssystemet, og hvis en patient bliver skadet, får hospitalet kun 30 pct. af prisen. Vi vil have et system, hvor vi betaler for en god kvalitet, og hvor vi ikke betaler for dårlig kvalitet,” siger Helen Bevan, ”det handler også om at være sikker på, at vore sønner og døtre vil få den bedste behandling.”

Vil du vide mere, anbefaler Helen Bevan guiden ”Leading large scale change, a practical guide”,  NHS Institute for Innovation and Improvement.
http://www.institute.nhs.uk/general/general/leading_large_scale_change.html