Anbefalinger vedrørende håndtering af sundhedspersoners reaktioner på involvering i en utilsigtet hændelse

Håndteringen af personalets reaktioner på utilsigtede hændelser bør indgå i amtet/regionen/kommunens/sygehusets overordnede personalepolitik og i en 
samlet strategi med henblik på at skabe en åben, lærende og tryg sikkerhedskultur på de enkelte arbejdspladser.
Ledelsen på den enkelte afdeling, afsnit mv. bør være parate til at sætte patientsikkerhed og håndtering af personalets reaktioner på dagsordenen som del af det daglige arbejde på afdelingen.
Det bør være en ledelsesopgave at håndtere en utilsigtet hændelse i forhold til de involverede patienter, pårørende og personale. Ledelsen på den enkelte arbejdsplads bør bl.a. klart og tydeligt støtte og bakke personalet op i forbindelse med utilsigtede hændelser.

På den enkelte afdeling eller afsnit bør der foreligge en handlingsplan for tiltag og med en klar opgave – og ansvarsfordeling i forhold til patienter, pårørende og personale - i tråd med personalepolitikken og øvrige administrative instrukser.

Det involverede personale har behov for omsorg fra både den ansvarlige leder og kolleger i den akutte fase fra hændelsen er forekommet til personen tager hjem fra arbejde. Retningslinierne for denne omsorg – den kollegiale førstehjælp– bør indgå i handlingsplanen og bør blandt andet indeholde en samtale mellem de involverede.

På lidt længere sigt kan der efter en vurdering af det konkrete behov foretaget af nærmeste leder igangsættes forskellige opfølgende tiltag. Fx psykologisk debriefing, hvilket vil sige en formaliseret samtale mellem involverede personaler og nærmeste leder, hvor tanker, følelser og reaktioner tales igennem med henblik på en fælles bearbejdning af hændelsen, samt en individuel og kollektiv støtte til den videre bearbejdning heraf, så selvværd og arbejdsevne bevares.

Hvis hændelsen er alvorlig anbefales der gennemført en psykologisk debriefing 3 – 4 døgn efter hændelsen ledet af en leder, som bør være uddannet til at varetage denne.

Hændelsen kan være så traumatiserende for den involverede sundhedsperson, at der efterfølgende kan være behov for yderligere opfølgning og evt. psykologisk behandling. Aftale herom bør foretages mellem ledelsen og den eller de involverede ud fra de vedtagne principper i handlingsplanen.

I både det akutte og det efterfølgende forløb har kollegial støtte og opbakning en stor betydning. Derfor bør der på de enkelte afdelinger/afsnit samtidig arbejdes for at udgangspunktet for den kollegiale støtte er en åben, lærende og tryg kultur, at enhver sundhedsperson er orienteret om kendte reaktioner på utilsigtede hændelser og om muligheder for tilbud og støtte, og at enhver sundhedsperson kan og vil yde kollegial førstehjælp.

Patientsikkerhedsperspektivet og arbejdet med patientsikkerhed bør indgå som element i alle de sundhedsfaglige grunduddannelser. Endvidere bør der udvikles og udbydes efter- og videreuddannelsesaktiviteter for personalet i patientsikkerhed, forekomsten og varetagelse af utilsigtede hændelser samt mulige reaktioner herpå.
For lederne kan emnet hensigtsmæssigt indbygges i eksisterende lederuddannelser og efteruddannelser for ledere ligesom det anbefales, at der udvikles ledelsesværktøjer til at håndtere psykologisk debriefing.

Der bør iværksættes en systematisk erfaringsopsamling med henblik på at kvalificere aktiviteterne i forhold til det involverede sundhedspersonale og opsamle national viden, når anbefalingerne er implementeret med lokalt islæt.