Patientsikkerhed i Sundhedsloven

Sundhedslovens kapitel om patientsikkerhed forpligter sundhedspersonale til at rapportere utilsigtede hændelser samt sygehusejerne og Sundhedsstyrelsen til at handle på indrapporteringerne. Hensigten er at skabe læring, så mængden af utilsigtede hændelser kan reduceres.

Hvem skal rapportere?
Alle ansatte i sundhedssektoren er forpligtede til at rapportere. Også ikke-autoriserede som for eksempel social- og sundhedsassistenter, plejere, sygehjælpere og portører er omfattet af loven.

Hvad skal jeg rapportere?
Alle utilsigtede hændelser skal rapporteres. Både hændelser, du selv er impliceret i, og hændelser du observerer hos andre. Forpligtelsen gælder også hændelser, som du efterfølgende bliver opmærksom på i forbindelse med dit arbejde.

Hvor skal jeg rapportere?
De utilsigtede hændelser skal rapporteres til Dansk Patient-Sikkerheds-Database, som er det nationale system til rapportering af utilsigtede hændelser.

Hvad sker der med rapporterne?
Når en hændelse rapporteres til Dansk Patient-Sikkerheds-Database, sendes rapporten automatisk til den region, hvor hændelsen er foregået. Regionen registrerer og analyserer rapporterne for at skabe læring og konkrete ændringer for at forebygge, at samme hændelse sker igen. Når oplysningerne er analyseret i regionen videresendes de - i anonymiseret form - til Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen udgiver på baggrund af rapporterne, publikationer og informationsmateriale om patientsikkerhed. Tankegangen er, at den viden der opnås ét sted i landet kan bruges til at forebygge lignende hændelser et andet sted.

Risikerer jeg noget ved at rapportere?

Nej!

§ 201 i sundhedsloven:
"En sundhedsperson, som indrapporterer en utilsigtet hændelse, kan ikke som følge af sin rapportering underkastes disciplinære undersøgelser og foranstaltninger af ansættelsesmyndighed, tilsynsmæssige reaktioner af Sundhedsstyrelsen eller strafferetslige sanktioner af domstolene."

Hensigten med rapporteringssystemet er at skabe læring om utilsigtede hændelser, så man kan forebygge, at de sker igen. Systemet er fortroligt og adskilt fra patientklagesystemet, patientforsikringssystemet og Sundhedsstyrelsens tilsyn. Du kan derfor trygt rapportere utilsigtede hændelser uden risiko for dig eller dine kolleger. Dette gælder også, selvom du vælger ikke at være anonym, når du rapporterer.

Anonymitet
Rapporteringssystemet giver en rapportør mulighed for at være anonym. Dette anbefales dog ikke, det det så ikke er muligt at gå tilbage til rapportøren for at indhente yderligere oplysninger om, hvorfor hændelse skete. Langt de fleste sundhedspersoner vælger ikke at være anonyme. 

Historik

I september 2002 udarbejdede en ekspertgruppe en rapport med anbefalinger for rapportering af utilsigtede hændelser på sygehuse. De anbefalede krav til et rapporteringssystem var blandt andet:

• At der indføres et fortroligt rapporteringssystem
• At det er straffrit at rapportere
• At afdelingsnavn ikke viderebringes i statistikker over hændelser
• At rapportering sker lokalt med mulighed for dialog og feedback til den enkelte, mens data videregives i anonymiseret form til et nationalt registreringssystem

Samtidig med at rapporten udkom, anbefalede Dansk Selskab for Patientsikkerhed sundhedsministeren at etablere et rapporteringssystem i sundhedsvæsenet, så det blev muligt at lære af fejl og utilsigtede hændelser. En bred vifte af interessenter inden for sundhedsverdenen, blandt andet sundhedsprofessionelle, sygehusejere, forskellige patientorganisationer og Forbrugerrådet, bakkede op om Dansk Selskab for Patientsikkerheds anbefaling.

Lov om patientsikkerhed blev enstemmigt vedtaget i Folketinget den 4. juni 2003. Det var den første lov af sin art i verden. Med lov om patientsikkerhed fulgte det nationale rapporteringssystem for rapportering af utilsigtede hændelser.
Den 1. januar 2007 blev lov om patientsikkerhed en del af sundhedsloven. Paragrafferne, der vedrører patientsikkerhed, findes i sundhedslovens kapitel 61.