Inge Kristensen, direktør Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Inge Kristensen

21. januar 2021

Der er ingen undskyldning for ikke at tage næste skridt i udviklingen af kvalitet og borgersikkerhed

Arbejdet med kvalitet og borgersikkerhed er en nødvendighed, for det klæder kommuner på til store ændringer og voldsomme udfordringer, som fx en pandemi, skriver direktør Inge Kristensen i Kommunal Sundhed.

Dansk Selskab for Patientsikkerheds direktør, Inge Kristensen, har skrevet en blog til Kommunal Sundhed. Med tilladelse fra Kommunal Sundhed bringes bloggen her i sin fulde længde.

(Næsten!) ikke et ord om coronavirus… Alle er trætte, og der er så meget andet at gå i gang med.
For desværre: de udfordringer, der var i sundhedsvæsenet er ikke gået væk, og der er masser at tage fat på. Et af de områder, vi må og skal få prioriteret – og som mange gerne vil kunne gå i dybden med – er arbejdet med kvalitet og borgersikkerhed. Og det er ikke en luksus. Det er en nødvendighed.

OECD udgav i efteråret 2020 en rapport om kvalitet og sikkerhed i plejen. Den viser, at der bliver brugt mere end 130 mia. kroner(!) på forebyggelige indlæggelser i OECD landene eller 4,4 pct. af alle udgifter. Risikoen for sikkerhedsudfordringer som f.eks. fald, infektioner, tryksår og uhensigtsmæssig medicinering er stor i plejesektoren, og den sundhedsfaglige indsats og sociale indsats skal afbalanceres for borgere, der ofte har mange samtidige sygdomme.

300 sundhedspersoner fra 15 kommuner er i disse dage i gang med første læringsseminar i en ny runde ‘I sikre hænder’. Projektet er et eksempel på, at det systematisk arbejde med kvalitet og patientsikkerhed er et af de områder, som man i det kommunale sundhedsvæsen er særdeles interesserede i – og modne til – at arbejde med.

Proaktiv kvalitet og sikkerhed

Når kommunerne går i gang med systematisk at forebygge (netop) tryksår, infektioner, fald og medicinfejl og styrker arbejdet med tidlig opsporing og ernæring – og deres kvalitetsorganisation, så falder det lige ind i den dagsorden, som har ligget på bordet, men ikke for alvor har fået kød og blod. En dagsorden, der i høj grad understøttes af OECDs analyser.

Under første og anden bølge af coronavirus er der meget, der tyder på, at man som organisation er bedre klædt på til at håndtere de store ændringer og voldsomme udfordringer, hvis man har et solidt kendskab til kvalitets- og sikkerhedsarbejde, men også at det er svært, hvis det ikke er integreret dybt i organisationen.

Hvis man skal være forberedt på fremtidige epidemier, er det essentielt at man kan arbejde systematisk og proaktivt med den borgernære kvalitet og sikkerhed. Og sådan skal det jo også være, når der ikke er en epidemi!

Ud over rampen

Inden anden bølge af epidemien satte ind igen blev der afholdt ældretopmøde. Det har der været sagt og skrevet meget om, og det skal jeg ikke gentage. Men nogle af de anbefalinger, der kom ud af topmødet var (også), at det sundhedsfaglige blik skal styrkes, og at der skal arbejdes systematisk med kvalitet og sikkerhed i kommunerne. Så der mangler ikke tilskyndelser og begrundelser til arbejdet!

Det nationale kvalitetsprogram udløb i princippet i 2018, men er blevet videreført uden større justeringer. Programmet er en god ramme om kvalitetsarbejdet, men blev skabt i en tid, hvor kommunernes rolle i sundhedsvæsenet ikke var lige så stor. Den ændrede og meget større rolle skal afspejles i en opdateret version af kvalitetsprogrammet, hvor der skal være et langt større fokus på at understøtte det kommunale sundhedsvæsen, på dets præmisser.

Vi har faktisk ikke nogen undskyldning for ikke at kunne komme rigtig godt ud over rampen med næste skridt i udviklingen af kvalitet og borgersikkerhed i kommunerne, og det er ikke bare ‘nice to’.

de Bienassis, K., A. Llena-Nozal and N. Klazinga (2020), “The economics of patient safety Part III: Long-term care: Valuing safety for the long haul”, OECD Health Working Papers, No. 121, OECD Publishing, Paris, https://doi.org/10.1787/be07475c-en.

I sikre hænders hjemmeside

Inges blog