Inge Kristensen

2. juni 2022

Sundhedschefer: Vi skal have øje for, om vi faktisk indfører det, vi aftaler

Blogindlægget er bragt på altinget.dk den 2. juni 2022. Med tilladelse fra Altinget.dk bringes teksten her i sin fulde længde.

Skal vi reducere spild og sikre, at vi kan rekruttere og fastholde personale, er vi nødt til at have fokus på at styrke organisationernes evne til at implementere solidt, skriver Clea Hinrichsen og Inge Kristensen.

Vi skriver det her i begyndelsen af indlægget, så der ikke er risiko for, at læserne, på grund af kedsomhed med resten eller almindelig travlhed, ikke får læst en vigtig pointe: 12 procent af sundhedsvæsenets udgifter går til at håndtere fejl, spild og skader.

12 procent.

Det er immervæk noget. Tallet er fra OECD, og der er ikke noget, der tyder på, at tallet er et andet i Danmark end i de øvrige OECD-lande.

Dengang det tal kun handlede om patientsikkerhed og penge, burde der have været rigelig grund til at bruge det som en seriøs løftestang til at arbejde systematisk og vedholdende med problemet, for det er jo selve epitomet på spild. Men til de to p’er – patientsikkerhed og penge – kan vi nu føje et tredje p: personale.

Det, der holder os vågne om natten, er manglen på personale. Det at ungdomsårgangene er små, frafaldet på uddannelserne højt, og at mange kolleger i sundhedsvæsenet vælger arbejde på sygehuse, plejecentre og hjemmepleje fra til fordel for jobs andre steder eller nedsat arbejdstid.

Mange indsatser skal i spil
Politikere, faglige organisationer og ledelser er forståeligt nok bekymrede for situationen, og kreativiteten er stor, når løsninger skal findes.

Det er godt, hvis det betyder, at der grundlæggende arbejdes med nogle af de udfordringer, som er med til at udtrætte personalet og få dem til at søge væk fra – eller helt undlade at søge til – sundhedsvæsenet. Men i ligningen om patientsikkerhed, penge og personale er der nogle steder ved at føje sig et yderligere p til – for panik.

Der er ikke enkle svar på komplekse problemer, og mange indsatser skal bringes – klogt – i spil, hvis vi skal løse udfordringerne. Der er nu et reelt potentiale og en brændende platform for at se på fastholdelse af personale, reduktion af spild, det vil sige pengene, og samtidig øge kvalitet og sikkerhed for borgerne – patientsikkerheden.

Patientsikkerhed, personale og spild
I et projekt med deltagelse af Københavns Kommunes Bispebjerg Hospital og Frederiksberg Kommune så vi, hvordan én medicinfejl opdaget hos en borger, der var udskrevet til en kommunal rehabiliteringsenhed, blev til minimum 15 handlinger på hospitalet.

Når personale på den kommunale rehabiliteringsenhed ringer til lægesekretæren om fejlen, skal sekretæren tale med en sygeplejerske, som skal tale med en læge, som skal ind i et system, og sådan fortsætter det.

Det er ikke bare dårlig patientsikkerhed, det er også spild – af ressourcer. Og det er i høj grad – og forståeligt – med til at frustrere personalet.

Samme gruppe af personale oplever måske, at deres iPads ikke virker eller er ladet op, at de ikke kan finde en pc at dokumentere på eller andre udfordringer, som intet har med kerneopgaven at gøre, men som ikke desto mindre optaqer tiden. Så patientsikkerhed, personale og penge – eller spild – hænger i høj grad sammen.

Fokus på implementering
Der peges i en række sammenhænge på struktur og prioritering, når der skal reduceres spild og bureaukrati i sundhedsvæsenet. Vi vil pege på endnu et p: processer.

Processer har betydning for resultaterne, og processer er det, vi producerer i vores organisationer. Derfor skal vi have et langt større fokus på at skabe gode processer, at implementere i bund og at fjerne det processuelle og organisatoriske spild.

Det er meget sjældent, at der bevilges ressourcer til implementering, når man iværksætter noget nyt. Det hedder sig, at det ’bare’ skal håndteres i driften.

Men vi bliver nødt til at have et langt større fokus på, at vi rent faktisk får implementeret det, vi beslutter og aftaler.

Det skal vel at mærke ske over hele døgnet, med mange fagligheder involveret. Der er sjældent indtænkt de afprøvninger og den meningsskabelse, som er ekstremt vigtig for at sikre, at der implementeres robust og forankret hos medarbejderne.

Det må og skal være en del af alle indsatser, om det handler om implementering af tværsektorielle aftaler, ibrugtagning af supersygehuse og nærhospitaler eller it-værktøjer.

Så frem for at gå i panik og se på ‘quick fix’-løsninger, når vi skal reducere spild og samtidig sikre, at vi kan rekruttere og fastholde personale til de mange opgaver, er der grund til at se på, hvordan vi kan styrke organisationernes evne til at forbedre og implementere solidt, så vi både reducerer spild og fremmer arbejdsglæden og det gode arbejdsmiljø.

Robuste processer virker, det gør panik ikke.

Opsamling på debat på Altinget.dk: Her er, hvad sundhedsvæsenet skal gøre mindre af