Fakta: Projektet Patientsikkerhed i digital kræftopfølgning

Projektleder: Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Samarbejdspartnere: Kræftens Bekæmpelse og en kræftafdeling

Støttet af Helsefonden

Projektet anvender fire forskellige metoder:

  • Et litteraturstudie af eksisterende forskning, der ser på videokonsultation
  • Spørgsmål stillet til Kræftens Bekæmpelses brugerpanel ved nedlukning
  • Interviews med kræftpatienter og pårørende
  • Arbejdsgangsanalyse, som sammenligner de to typer konsultationer
Læs mere i rapporten Patientsikkerhed i digital kræftopfølgning (2021)

Det er ikke uden tekniske udfordringer at erstatte fysiske møder med lægen med en video-konsultation. “Personale, der har brug for at blive guidet – og patienter og pårørende – skal have mulighed for at få relevant, også teknisk hjælp,” siger Inge Kristensen, direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Digital kræftopfølgning: Store fordele, men fokus på patientsikkerhed er vigtig

Under corona-epidemien har mange kræftpatienters opfølgningsforløb været omlagt fra fysisk fremmøde til at foregå via video. Ny rapport samler fordele og ulemper for patienters sikkerhed.

Af Birgitte Ramsø Thomsen, kommunikationskonsulent

 ”Videokonsultation passer mig godt, jeg har langt til sygehuset og er helt tryg ved denne måde”

”Det er en god ting, men den skal bare ikke erstatte alle fysiske konsultationer.”

”Det hjælper faktisk rigtig meget, at man kan se den, man snakker med. Udfordringen er teknikken.”

Sådan siger nogle af de patienter og pårørende, som er blevet interviewet om videokonsultation til den nye rapport ”Patientsikkerhed i digital kræftopfølgning”, som Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Kræftens Bekæmpelse og en kræftafdeling står bag.

Rapporten sammenfatter både fordele og potentielle udfordringer ved at bruge video som kommunikationsform. Video blev på ganske kort tid indført som et alternativ til fysiske møder med lægen i det danske sundhedsvæsen. Og står det til kræftpatienter og -pårørende skal det blive ved med at være en mulighed.

For kræftpatienter har videoopfølgning bl.a. betydet mindre transporttid til hospitalet, mindre ventetid, god mulighed for at pårørende kan deltage, trods afstand – og ikke mindst mindre risiko for infektionssmitte. Ikke kun i forhold til covid-19, men også helt generelt for andre infektionssygdomme – en stor fordel i sig selv, da flere kræftpatienter på grund af deres behandling fx med kemoterapi og stråler har nedsat immunforsvar.

Men om denne nye konsultationsform har betydning for patientsikkerheden, vidste man minimalt om inden. Derfor gik Dansk Selskab for Patientsikkerhed sammen med Kræftens Bekæmpelse og en kræftafdeling om et fælles projekt, der har afdækket konkrete erfaringer og indsamlet viden om risici. Man har bl.a. set på forskningsresultater, spurgt kræftpatienter og pårørende, og analyseret arbejdsgange på en kræftafdeling. Projektet er støttet af Helsefonden, og resultaterne er nu klar.

”Det er glædeligt, at kræftpatienter og pårørende har haft positive oplevelser med videokonsultationer – og at det har givet så gode muligheder for, at pårørende har kunnet deltage i samtalerne. Der er potentiale i at bruge video fremadrettet – uanset corona – men vigtigt kun at bruge det ved konsultationer, hvor det giver mening – og hvor patienter og pårørende foretrækker det. Det er også vigtigt at der forskes endnu mere i området, så vi sikrer høj kvalitet i opfølgningsforløb med fokus på patientsikkerhed,” siger Pernille Slebsager, afdelingschef i Kræftens Bekæmpelse.

Inge Kristensen, direktør for Dansk Selskab for Patientsikkerhed tilføjer:

”Videokonsultationer er kommet for at blive, men de skal bruges med omhu. I hvert fald kræver det en god forberedelse og en del systematik i organisationen. Og ikke mindst: At personale, der har brug for at blive guidet – og patienter og pårørende – har mulighed for at få relevant, også teknisk hjælp”.

Kræftpatienter: Positive gevinster ved omlægning

Kræftpatienterne nævner overvejende gevinster ved omlægningen. De har været trygge ved samtalerne. Tidsbesparelsen på transport og i venteværelser er kærkommen.

Patienterne peger også på, at de foretrækker at personalet ved videokonsultationen følger samme ”skabelon” som ved fysisk fremmøde – fx deler blodprøvesvar og scanningssvar på skærmen.

De interviewede kræftpatienter og pårørende har ikke prøvet at modtage ”svære beskeder” via video, men vurderer, at videokonsultationer ikke nødvendigvis vil være velegnede til en sådan samtale. Her vil de foretrække det fysiske møde og nærvær. Ligeledes er de opmærksomme på, at lægen i visse situationer også skal foretage fysiske undersøgelser og vurdere konkrete symptomer – her er video heller ikke velegnet.

Kræftpatienterne ser også en risiko for, at læger risikerer at miste noget information om deres tilstand, da videokonsultationer stiller ekstra krav til klinikere om at stille spørgsmål, som sikrer dem alle relevante informationer.

”Det er vigtigt at være opmærksom på at få spurgt systematisk og eksplicit ind til patientens tilstand, så man undgår, at viden går tabt. Det kan ikke undgås, at noget af nærheden går tabt i en videokonsultation. Derfor skal der fokus på tydelige og faste rammer for konsultationen, så vi sikrer patientsikkerheden,” siger Inge Kristensen, direktør for Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Teknologi er en mulighed, men kan også være en barriere

Den hurtige omstilling har krævet, at sundhedspersonalet (og patienterne) kan navigere i opsætning af apps på pc og mobil, nye programmer, mikrofon og kamera. Det lykkes ikke altid, oftest fordi det ikke har været en mulighed at få særlig hjælp til det tekniske.

De sundhedsprofessionelle oplever fra deres side af skærmen en mangel på nærhed og reduceret mulighed for at observere symptomer, reaktioner og kropssprog. Svære samtaler bliver sværere.

Arbejdsgangsanalysen peger på, at klinikerne oplever særligt at miste informationer, de indsamler i ”uformelle rum”, som er placeret henholdsvis før og efter en konsultation. Det er blevet tydeligt for klinikerne, at de i praksis foretager mange observationer her og benytter dette tidsrum til at lytte til om patienterne har spørgsmål og bekymringer. Ved fysiske konsultationer bliver der et samspil mellem sekretær, sygeplejerske og læge, som kommer til at udgøre et tværfagligt sikkerhedsnet for patienterne.

Projektgruppen bag rapporten peger samlet på, at udvalgte områder skal følges tæt:

Nye krav til kommunikation. Der skal udvikles hjælp til både patienter og personale i forhold til at kommunikere digitalt.

Nye arbejdsgange. Skal sikre, at det tværfaglige samarbejde stadig er det sikkerhedsnet, som identificerer evt. forværring og fremmer patientens forståelse.

Omsorg og nærvær. Det at yde omsorg over en skærmskal gentænkes, så det sikres, at patienter oplever tryghed og fx. forstår en behandlingsplan.

De rette ydelser til de rette patienter på det rette tidspunkt. Nogle samtaler kan være relevante at tage fysisk, andre digitalt. De sværeste samtaler om dårlig udvikling og tilbagefald ønsker patienterne som fysiske samtaler. De ønsker også at blive spurgt, om hvilken konsultationsform, de foretrækker.

Teknologi. Både selve teknologien og it-kompetencer kan være en barriere for patientsikkerheden. Det skal derfor være muligt at få teknisk assistance.

16. december 2021

Nyhederprojekter