Konference sætter fokus på ulighed i sundhed

På dette års Primærsektorkonference om kvalitet og patientsikkerhed i kommunerne d. 1.-2. november stiller Dansk Selskab for Patientsikkerhed spørgsmålet: Er der lige adgang for alle?

Ulighed i sundhed stiger. Det viste DR blandt andet i foråret 2016 med deres dokumentar ‘En syg Forskel’. Data fra 4.000 personer, der bor i Aalborg Øst, og 6.300 fra Hasseris dokumenterer, at man i gennemsnit lever 13 år kortere i Aalborg Øst, end hvis man bor i det mere velhavende kvarter, Hasseris, syv kilometer derfra.

På dette års Primærsektorkonference om kvalitet og patientsikkerhed i kommunerne afdækker Frede Olesen – professor ved Institut for Folkesundhed og ved Forskningsenheden for Almen Praksis på Aarhus Universitet – ulighed i sundhed i Danmark og kommer med bud på løsninger. Frede Olesen har beskæftiget sig med emnet i mange år og er en af de fremmeste eksperter i Danmark.

Hør nogle af Frede Olesens hovedpointer

Se hele det 16 minutter lange, uretigerede tv-interview med Frede Olesen

Få pladser tilbage på konferencen

Udover ulighed i sundhed sætter Primærsektorkonferencen blandt andet fokus på tværsektorielt samarbejde, arbejdsmiljø, forbedringsarbejde i praksis samt medicinsikkerhed.

Konferencen er det centrale mødested for sundhedspersonale, ledere og kvalitetsmedarbejdere med interesse for patientsikkerhed og forbedringsarbejde i og omkring den kommunale sundhedssektor. Du får ny viden og konkrete værktøjer, som ruster dig til det fremtidige kvalitetsarbejde i kommunerne og gør dig i stand til at skabe forbedringer for borgerne.

Flere sessioner og workshops er udsolgt, så skynd dig at tilmelde dig konferencen. Den foregår d. 1.-2. november på Comwell Kolding.

Find mere om