Billede
Billede
Billede

#Patient19 - visioner for patientsikkerheden

Den 8. – 9. april 2019 åbner Dansk Selskab for Patientsikkerhed dørene for den årlige Patientsikkerhedskonference.

Konferencen sætter fokus på det næste sundhedsvæsen. Fra aktivitet til proaktivitet. Læring af tilsigtede hændelser. Global orientering. Lokal implementering.

Billede

Keynote: Ashish K. Jha

Ashish K. Jha er læge og professor i sundhedspolitik ved Harvard School of Public Health. Han har for nylig sat tal på og opgjort de globale konsekvenser af ”unsafe medical care”. De nye data dokumenterer bl.a., at ”low quality care” (og patientsikkerhed udgør en afgørende del af ”quality care”) er en større global sundhedsrisiko end både malaria og tuberkulose og er næsten på linje med HIV/AIDS. Undersøgelserne stammer fra Harvard Global Health Institute.

Ashish K. Jha kommer til København for at præsentere sit globale udsyn for et dansk publikum. Hvordan står det til med patientsikkerheden set i et internationalt perspektiv? Hvad viser den nyeste forskning? Hvordan kan der arbejdes med at forbedre “global health”? Få de seneste data og internationale tendenser.

Selv for mennesker, der har arbejdet med patientsikkerhed i mange år, byder denne keynote på helt ny viden og indsigt. En global dimension af patientsikkerhedsarbejdet, der i høj grad også kan tilføre det danske kvalitets- og forbedringsarbejde nye perspektiver.

Se Ashish K. Jha’s profil hos Harvard T.H. Chan School of Public Health

Se Harvard University

Billede

Keynote: Arne Notkin

Arne Notkin er tidligere journalist på Weekendavisen og tidligere chefredaktør på TV Avisen og B.T.

I efteråret 2017 fik han konstateret kræft, der havde bredt sig til det meste af kroppen. I dag er han rask, og har selv tilrettelagt 5 programmer til P1 – ”Min kamp mod kræften”. I udsendelserne fortæller Arne Notkin bl.a., hvor meget det krævede af ham selv, hvor meget han skulle insistere på at få de undersøgelser og scanninger, der omsider viste, at han i sin ene balle havde en tumor på størrelse med en pakke smør. Som han siger:

”Jeg priser mig lykkelig for vores sundhedssystem og de mennesker, der arbejder i det, men der er behov for forbedring. Hvis du ikke er heldig, hvis du ikke er kritisk, hvis du ikke har ressourcer, risikerer det at gå helt galt.”

 

Hør programmerne

Billede
Billede
Billede

Ditte Hartmann

Projektkoordinator

Project Coordinator

T

(+45) 26277793

Læs mere her