Programkomité

Dansk Selskab for Patientsikkerhed har nedsat en programkomité, som har været med til at udvikle koncept og program for Patientsikkerhedsokonferencen 2021:

Billede

Bente Ourø

Hospitalsdirektør, Nordsjællands Hospital

Bente Ourø Rørth har siden 2013 været hospitalsdirektør på Nordsjællands Hospital.  Hun er uddannet sygeplejerske og har en master i organisationspsykologi.

Bente brænder for patientsikkerhed og har i et samarbejde med Dansk Selskab for Patientsikkerhed stået i spidsen for implementering af forandringsprojektet Patientsikkert Sygehus. Derudover er Bente optaget af patientens overgang fra hospital til kommune, hvor hun er særlig opmærksom på den sårbare patient.  Hun mener, at samarbejdet mellem hospital og kommune i dag fungerer bedst muligt, dog utilstrækkeligt og kan optimeres.

Billede

Elin Kallestrup

Kvalitetschef, Kvalitet og Borgersikkerhed, Sundhed og Omsorg,  Aarhus Kommune

Elin Kallestrup har arbejdet for og med kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet i mere end 20 år. På paletten er erfaringer med kvalitetsforbedringsarbejde fra både almen praksis, amt, region og kommune. De seneste ti år har hun virket som hhv. kontorchef og business intelligence chef i regional kvalitetsafdeling og p.t. som kvalitetschef i kommune.

 

Billede

Jan Mainz

Direktør, Patientforløb, patientsikkerhed og kvalitet i Psykiatrien, Region Nordjylland

Professor, direktør, ph.d., MPA.

Jan Mainz er Professor ved Dansk Center for Klinisk Sundhedstjenesteforskning, DACS, Ålborg Universitetshospital, Ålborg Universitet og direktør ved Psykiatrien i Region Nordjylland. Han er tillige affilieret professor ved Department for Community Mental Health, Haifa University, Israel og affilieret professor ved Institut for Sundhedstjenesteforskning, Enhed for Sundhedsøkonomi, Syddansk Universitet. Jan Mainz har skrevet mere end 150 videnskabelige artikler og bidraget til mere end 25 bøger. Senest bogen “Patientsikkerhed”, som han har skrevet sammen med projektleder, cand.scient. San., Ph.D. Solvejg Kristensen. Bogen udkommer på Munksgaards Forlag i efteråret 2019.

Billede

Kira Ørbekker

Patientambassadør – Kvalitetssygeplejerske og risikomanager i Tønder Kommune

Kira Ørbekker har været patientambassadør for Dansk Selskab for Patientsikkerhed siden 2008. Som patientambassadør er hun med til at skabe fokus på kommunikation og læring af fejl ved at dele sin historie om oplevelsen af at være pårørende i et kræftforløb. Kira brænder for arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed, samt patientinddragelse i sundhedsvæsenet.

 

 

 

Billede

Kirstine Binzer

Praktiserende læge og lægefaglig konsulent 

Kristine Binzer, speciallæge i Almen Medicin og mangeårig udvikler af tværsektoriel kvalitetsudvikling med fokus på lighed i sundhed gennem partnerskabet Broen til Bedre Sundhed.

 

Billede

Margrethe Kusk

Centerchef, Center for Sundhed og Omsorg, Helsingør Kommune

Margrethe Kusk har hang til kvalitet i hverdagen til gavn for borgerne og til gavn for medarbejdernes trivsel. Hun har arbejdet i flere forskellige kommuner de sidste 20 år, de sidste ti år i lederstillinger.

 

Billede

Mette Kjølby

Vicedirektør, Region Midtjylland

Mette Kjølby har solid erfaring med ledelse inden for sundhedsområdet generelt, særligt det sammenhængende sundhedsvæsen (region, kommune, praksis). Siden 1999 har hun været ansat i ledende stillinger. I flere år har hun desuden forsket inden for folkesundhed og sundhedstjenesteforskning. Hun er særligt drevet af at få et sundhedsvæsen på borgernes præmisser.

 

Billede

Poul Henning Madsen

Ledende overlæge, Fælles Akutmodtagelse, FAM Odense

Poul Henning Madsen er ledende overlæge, speciallæge i intern medicin: lungesygdomme, fellow Scottish Patient Safety Fellowship.