Medicinering er et af de fem indsatsområder, som Dansk Selskab for Patientsikkerhed, PS!, vil prioritere i 2019.

PS! vedtager fem indsatsområder for 2019

Bestyrelsen i Dansk Selskab for Patientsikkerhed har godkendt de fem indsatsområder for Selskabets arbejde, som sekretariatet har valgt at prioritere i 2019.

På bestyrelsesmødet den 6. marts godkendte bestyrelsen følgende fem indsatsområder for 2019:

  • Medicinering
  • Behandling i eget hjem
  • Diagnostik, flow og rettidig behandling
  • Patientsikkerhedskultur
  • Det sammenhængende sundhedsvæsen

Under den overordnede overskrift for hvert indsatsområde er der opstillet en række konkrete aktiviteter, som PS! vil arbejde med i 2019.

Inge Kristensen, direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, er glad for bestyrelsens opbakning:

”Sundhedsvæsenet, patientsikkerhedsbegrebet og Selskabet selv udvikler sig hele tiden. I den løbende proces vurderer vi løbende, hvordan vi bedst prioriterer indsatsen, så vores arbejde i sidste instans har den største effekt for patienterne.”

De fem nye indsatsområder for 2019 ligger i forlængelse af de fem grundlæggende fokusområder, som bestyrelsen tidligere har vedtaget i forbindelse med strategiarbejdet.

”Jeg er er glad for, at de mange forskellige organisationer i vores bestyrelse enstemmigt bakker op om sekretariatets udspil til indsatsområder. Og jeg kan samtidig konstatere, at vi allerede er godt i gang med arbejdet”, siger direktør Inge Kristensen.

Læs mere om strategien for Dansk Selskab for Patientsikkerhed, https://patientsikkerhed.dk/om-os/

18. marts 2019

Nyheder