Rapporten “Acceleration af sundhedsvæsenets forbedringsarbejde”.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed anbefaler, at der etableres et nationalt kvalitetsudviklingsprogram, som bakkes op af nytænkning i den måde, sundhedsvæsenet styres på.
Der er stor opmærksomhed på at forbedre sundhedsvæsenet blandt sundhedspolitikere, ledere og beslutningstagere. Senest har regionerne taget initiativ til “Borgernes sundhedsvæsen”, og regeringen udtrykker med “Jo før – jo bedre” opbakning til ambitionerne om, at sundhedsvæsenet skal forbedres. Der er bred enighed om, at sundhedsvæsenet skal udvikle sig til at blive mere personcentreret, sikkert, effektivt og samarbejdende på tværs af enheder og sektorer.
– Men på trods af mange initiativer og hårdt arbejde internt i sundhedsvæsenet går udviklingen alt for langsomt. Der forekommer fortsat for mange infektioner, patientskader, mangelfuld behandling, overbehandling, ineffektive processer og manglende sammenhæng i forløbene. Det er kvalitetsbrist, der tærer på ressourcerne uden at skabe værd, siger Ulla Astman, formand i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
Systematisk forbedringsarbejde
Dansk Selskab for Patientsikkerhed anbefaler, at der etableres et nyt nationalt kvalitetsforbedringsprogram, der skal identificere og teste innovative løsninger og opbygge kompetencer i systematisk forbedringsarbejde hos ledere og medarbejdere i sundhedsvæsenet, sådan at de virksomme løsninger hurtigt udbredes.
– Der skal nytænkning til. En ny ramme for arbejdet med forbedringer. Med få og enkle mål. Som det er nu har vi meget højt antal mål, og de er ikke prioriterede. Det gør det svært for sundhedspersonalet at overskue, siger Ulla Astman.
Det nationale program skal bakkes op af nye måder at styre sundhedsvæsenet på. I dag sker styringen primært via fastsatte standarder og retningslinjer, der følges op med kontroller, tilsyn eller lovgivning, dvs. mekanismer, der vil skabe bedre resultater via kontrol.
Men ifølge Dansk Selskab for Patientsikkerhed tyder meget på, at de eksisterende styringsmekanismer ikke er optimale til at fremme ambitiøst systematisk forbedringsarbejde.
– Der er brug for styringsredskaber, der understøtter, at løsningerne i praksis findes hos medarbejderne og patienterne. Vi skal i højere grad basere forbedringsarbejdet på tillid og samarbejde. Satse på styringsredskaber, der fremmer brugernes stemme, så sundhedsvæsenet lægger vægt på det, patienter finder vigtig, siger formanden for Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
Fakta og film
Acceleration af sundhedsvæsenets forbedringsarbejdebygger på erfaringer, som Dansk Selskab for Patientsikkerhed har gjort sig, dels i forbindelse med en række forbedringsprojekter gennem de seneste år, dels i forbindelse med regionssundhedsdirektør Jens Winther Jensens ophold som Dansk Selskab for Patientsikkerheds senior fellow hos Institute for Healthcare Improvement (IHI) 2013-2014.
Rapporten “Acceleration af sundhedsvæsenets forbedringsarbejde”.
Acceleration af sundhedsvæsenets forbedringsarbejde er vedtaget af selskabets bestyrelse men erstatter på ingen måde bidrag til debatten fra de enkelte organisationer i bestyrelsen.
Oversigt over bestyrelsesmedlemmer i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
Også internationalt er der større og større fokus på udvikling af sundhedsvæsenet og styring af forbedringsarbejdet for at opnå højere kvalitet og større effektivitet på patienternes præmisser. Således har ideerne været vendt med repræsentanter fra nogle af de mest ambitiøse og fremmeste hospitals- og sundhedsorganisationer international. Se også film med henholdsvis Chris Ham fra King’s Fund og Stephen Swensen, der er “Medical Director” hos Mayo Clinic i USA.
Chris Ham har bl.a. skrevet rapporten “Reforming the NHS/National Health System from within. Beyond hierachy, inspection and markets”.
Stephen Swensen står bag rapporten “High-Impact Leadership”
