Uddannelse til forbedringscoach
Som forbedringscoach kan du facilitere læring om forbedringsarbejde i teamet i samarbejde med medlemmer og leder og lære andre at gennemføre forbedringsarbejde uden at være et medlem af teamet.

Til dig, der:
Er tidligere deltager på forbedringsagentuddannelsen eller har tilsvarende niveau af viden, forståelse og færdigheder inden for forbedringsvidenskab.
Som forbedringscoach kan du:
Improvement Science er rammen for forbedringscoachuddannelsen. Formålet med uddannelsen er at uddanne forbedringscoaches, som kan iværksætte, lede og coache et forbedringsarbejde, der kan føre til markante forbedringer gennem evidensbaserede metoder.
Når uddannelsen er gennemført, vil en forbedringscoach kunne:
- Anvende forskellige coachroller, i samarbejdet med kolleger, ledere, samarbejdspartnere og/eller forbedringsteams mhp. at skabe bæredygtige forandringer
- Opbygge og anvende kompetencer i at identificere en teamkultur og gennem facilitering at støtte teamet i stedet for at være den udførende
- Anvende Ydmyg Spørgen og spørgeteknikker i samarbejdet med personer og teams i deres arbejde for at skabe de planlagte forbedringer
- Coache personer eller forbedringsteams i:
- at udvikle, afprøve og implementere forbedringsideer med afsæt i Demings System of Profound Knowledge og Forbedringsmodellen
- at anvende og formidle elementer i Forbedringsmodellen til at fremme forbedringsarbejde
Det praktiske
Uddannelsens opbygning:
Uddannelsen strækker sig over 6 måneder. Der afholdes to workshops a 2 dage og tre videokonferencer, og derudover er der tre afleveringer.
For at modtage et uddannelsesbevis er det et krav, at man deltager i 85% af uddannelsesaktiviteterne.
Pris:
19.995 kr. ekskl. moms.
Prisen inkluderer 2 workshops og 3 videokonferencer samt adgang til elektronisk platform med deltagermateriale. Prisen inkluderer mødeforplejning og frokost under de to workshops, samt middag og overnatning på dag 1 på begge workshops.
Prisen dækker ikke transport til de to workshops.
Holdstart:
Hold 15 starter i januar 2027 – se datoer ved at klikke på knappen herunder.
Det bedste ved uddannelsen til forbedringscoach ifølge kursister
Det siger deltagerne på forbedringscoachuddannelsen
Lene Sørensen, udviklingssygeplejerske, Gentofte Kommune:
– Personligt giver det mig meget at få nye værktøjer og blive forstyrret og udfordret lidt. Og så giver det mig rigtig meget at få et nyt netværk. Jeg lærer meget i forberedelsen og undervisningen, men jeg lærer også meget i pauserne og i snakken med kollegerne rundt om i landet.
Lene Sørensen, der er udviklingssygeplejerske i Gentofte Kommune, sætter pris det faglige indhold i forbedringscoachuddannelsen, men lærer også meget af det netværk, hun får under uddannelsen.
Karen Henriksen, kvalitetsudvikler, Aarhus Kommune:
– Det, jeg får med fra forbedringscoachuddannelsen, giver allerede stor værdi i det arbejde, jeg gør i Aarhus Kommune. Jeg kan hjælpe med at gøre teamene mere uafhængige og vænne dem til at kunne selv. Det har rigtig stor værdi, for så kan deres processer gå hurtigere, og dermed kan det komme borgerne hurtigere til gavn, når der laves forbedringsindsatser.
For Karen Henriksen, der er kvalitetsudvikler i Aarhus Kommune, giver forbedringscoachuddannelsen hende redskaber til at hjælpe medarbejderne med forbedringsindsatser rundt omkring i kommunen.
Nanna Rosendahl, udviklingskonsulent, Københavns Kommune:
– Vi har valgt at sende afsted på forbedringscoachuddannelsen, fordi vi gerne vil have nogle flere værktøjer til at skabe fremdrift for de forskellige forbedringsteams ude på arbejdspladserne. Vi vil gerne hjælpe dem med at komme forbi P’et og D’et i PDSA-cirklen, og støtte dem til at facilitere deres proces bedre, så de skaber større fremdrift.
Nanna Rosendahl, udviklingskonsulent i Københavns Kommune, vil med værktøjer fra forbedringscoachuddannelsen være med til at hjælpe kommunens forbedringsteams med at komme hurtigere og bedre forbi P’et og D’et i PDSA-cirklen.
At få nogle teorier på, hvad der betyder noget i coach-rollen. At vi bliver skarpere på at se forskellen mellem at delegere i forbedrings-arbejde og så coach-rollen
Deltager, forbedringscoach hold 4
Dygtige, inspirerende undervisere og plads i programmet til gode dialoger og refleksioner med de andre deltagere.
Deltager, forbedringscoach hold 4
Det var nok i virkeligheden vekselvirkningen mellem oplæg, gruppearbejde, egne refleksioner mv. God og brugbar litteratur – har virkelig brugt ”Spørg – kunsten at spørge ydmygt” meget.
Deltager, forbedringscoach hold 4
Se alle uddannelser og kurser
PS!mprove udfører en lang række forskellige konsulentydelser for både sygehuse, regioner, kommuner og enkeltinstitutioner, hvor vi på forskellig vis understøtter forbedringen af kvalitet og patientsikkerhed.
Målet er at forbedre og fastholde patientsikkerhed og kvalitet af ydelser til borgere, hovedsageligt inden for social- og sundhedsområdet.
Skal vi også hjælpe jer med at forbedre og fastholde patientsikkerhed og kvalitet til gavn for borgere og patienter?
Læs mere om vores ydelser