Forbedringsmodellen – en fælles ramme for arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed

3 spørgsmål og PDSA-cirkler udgør Forbedringsmodellen, som er en enkel og meget anvendelig model til at accelerere forandrings- og forbedringsprocesser i praksis. Den skaber en fælles ramme for arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed og er med succes brugt i både Danmark og internationalt. PS! har mange års erfaring med at anvende Forbedringsmodellen sammen med det danske sundhedsvæsen.
Illustration: Liv Nørregaard Skøtt

Hvad kan I opnå med Forbedringsmodellen?

Formålet med Forbedringsmodellen er at forbedre den faglige, brugeroplevede og organisatoriske kvalitet ved at lukke eller reducere afstanden mellem bedste og nuværende kvalitet. Forbedringsmodellen er også brugbar til at eksperimentere med processer, redskaber og strukturer i ønsket om en forbedret kvalitet.

Forbedringsmodellen (Model for Improvement) er en enkel og meget anvendelig metode til at accelerere forandrings- og forbedringsprocesser. Modellen er med succes brugt både i Danmark og internationalt. Forbedringer skal i denne sammenhæng forstås meget bredt som ændringer i strukturer og arbejdsgange, der medfører bedre kvalitet for borgere og patienter. Forbedringsmodellen handler ikke om, hvad god kvalitet er, men om hvordan I opnår den kvalitet, I har sat som jeres mål.

Når en ny praksis implementeres i en organisation, foregår det traditionelt ved, at der udarbejdes retningslinjer og planer ved skrivebordene i administrationen eller kvalitetsafdelingen. Retningslinjerne godkendes af ledelsen og sendes ud i hele organisationen, hvorefter det forventes, at de nye tiltag er implementeret. Men den traditionelle metode er sjældent effektiv, da virkeligheden ved skrivebordet sjældent rummer borgeres og patienters komplekse behov og frontmedarbejderes arbejdsvilkår.

Det er helt centralt i forbedringsarbejdet, at idéer udvikles, afprøves og tilpasses løbende af frontlinjemedarbejdere, som møder borgerne (eller brugerne internt i organisationen). På den måde sikres, at idéerne er mulige at gennemføre og kan indarbejdes i de daglige rutiner.

Hvornår er Forbedringsmodellen velegnet?

Forbedringsmodellen anvendes, når der er identificeret et behov for forbedring, og når organisationens politikker og strategier understøtter læring gennem afprøvning.

Modellen kan både anvendes, når en veldefineret løsning skal implementeres, og når et problem skal løses, men hvor løsningen ikke er udviklet på forhånd.

Forbedringsmodellen er særligt velegnet at anvende, når:

  • de arbejdsgange, der søges forbedret, er hyppigt forekommende (fx flere gange ugentligt).
  • det, der skal forandres, kan påvirkes af de medarbejdere, der skal udføre forbedringsarbejdet (arbejdsgange indenfor organisationen).
  • effekten af forandringen kan forventes at være synlig, straks efter forandringen er afprøvet (tidstro data), så forbedringsteamet kan følge op.

Hvem er Forbedringsmodellen relevant for?

Forbedringsmodellen er relevant for organisationer, der ønsker at skabe varige forbedringer i arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed.

Redskaberne i Forbedringsmodellen skal bruges af ledelser, kvalitets- og patientsikkerhedskonsulenter og klinisk personale.

Hvordan bruges Forbedringsmodellen?

Forbedringsmodellen består af 3 spørgsmål og PDSA-cirkler.

Spørgsmål 1: Hvad ønsker vi at opnå?

Spørgsmålet handler om en ambitiøs målsætning for forbedringen af kvaliteten og patientsikkerheden med præcis angivelse: Hvor meget og hvornår målet bør været nået for hvem.

Spørgsmål 2: Hvordan ved vi, at en forandring er en forbedring?

Spørgsmålet er et feedbacksystem af indikatorer baseret på hyppige tidstro målinger af processer og resultater over tid.  

Spørgsmål 3: Hvilke forandringer kan iværksættes for at skabe forbedringer?

Spørgsmålet handler om at generere idéer til en forandringsteori omhandlende de arbejdsgange, der skal forbedres. Forandringsteorien baseres på viden fra forskning, best practice og input fra medarbejdere og borgere og patienter. Forandringsteorien er en overordnet hypotese om, hvordan målet opnås.

PDSA-cirkler

PDSA-cirkler accelererer læringen om, hvilke forandringer der er forbedringer gennem eksperimenter. Med PDSA-cirkler tester forbedringsteamet forbedringsidéerne i småskala og opbygger viden om, hvilken forandringsidé der skaber forbedringer i praksis.

Forbedringsmodellen – tegnet og fortalt af projektchef Liv Nørregaard Skøtt

Hvad skal I være særligt opmærksomme på, når I bruger Forbedringsmodellen?

Manglende prioritering af tid, ressourcer og fokus

Forbedringsmodellen kræver prioritering af tid og ressourcer. Det betyder, at de medarbejdere, der er i et forbedringsteam, skal have tid til at afprøve idéer, indsamle data og mødes med henblik på læring.

Prioritering af fokus indebærer, at ledelsen på alle niveauer efterspørger resultaterne fra forbedringsarbejdet samt indtænker det i organisationens strategiske arbejde.

Uklar problemstilling

Det er vigtigt, at det problem, der udvælges til forbedring, er præcist defineret, og at forbedringsteamet kan påvirke det. Hvis problemet er uklart, kan det være svært at besvare de 3 spørgsmål i Forbedringsmodellen.

Utilstrækkelig stringent metodeanvendelse

Det er en klassisk faldgrube at gå direkte i gang med implementering af en god idé uden afprøvninger. Risikoen ved dette er, at der implementeres løsninger, der ikke virker optimalt i praksis. Det er denne grundlæggende problematik, som Forbedringsmodellen ønsker at gøre op med. Maksimalt udbytte af arbejdet med Forbedringsmodellen ses, når der arbejdes struktureret efter de skitserede faser i forbedringsrejsen og stringent med metoderne og redskaberne i modellen.

Eksempler på brug af Forbedringsmodellen

Dansk Selskab for Patientsikkerhed har brugt Forbedringsmodellen i mange lokale og nationale forbedringsprojekter.

Se projekter

Læs mere

Læs mere om de konkrete redskaber i forbedringsarbejde

Virtuelle kurser i Forbedringsmodellen

Opbyg kompetencer hjemmefra

Den grundlæggende metode for forbedringsarbejdet er Forbedringsmodellen. Med den udvikler, afprøver, tilpasser og implementerer personalet – i den daglige kontakt med borgere og patienter – idéer til mere systematiske arbejdsgange, der sikrer, at borgerne får den rette behandling hver gang.

Med de 2 virtuelle kurser om Forbedringsmodellen kan du allerede nu få flere redskaber i din forbedringsværktøjskasse. Med kurserne får du hjælp til at opbygge dine kompetencer og dit kendskab til forbedringsmetoder, og på den måde kan du understøtte det lokale forbedringsarbejde.

E-læringskursus til dig i en region

Kurset består af 7 lektioner, hvor du bliver introduceret til Forbedringsmodellen. Forud for hver lektion kan du afprøve din viden i en quiz. Det tager som udgangspunkt mellem 20 og 30 minutter at gennemføre hver lektion.

E-læringskurset henvender sig til alle, således at alle medarbejdere har mulighed for at få kendskab til de grundlæggende principper bag Forbedringsmodellen og kan deltage i det kliniknære forbedringsarbejde.

Find kurset på forbedringsmodellen.dk

Kilder

Anhøj, J. (2015). Kompendium i kvalitetsudvikling.

Langley, G. J., Moen, R., Nolan, K. M., Nolan, T. W., Norman, C. L., & Provost, L. P. (2009). The improvement guide, 2nd Edition. In Jossey-Bass.

Forbedringsmetoder og patientsikkerhedsværktøjskasse

Find nye redskaber til din patientsikkerhedsværktøjskasse, læs om de vigtigste emner inden for patientsikkerhed og find metoder, I kan bruge på jeres forbedringsrejse.

Vi har samlet det hele under Viden og læring. Her finder du også publikationer, lærebøger og netværk.