Ledere med mod og hjerte: udviklingsforløb og fellowship for nye ledere og ledelsestalenter

Med et sundhedsvæsen under forandring har vi brug for ledere, der ser mulighederne i alt det nye og har modet til at udfordre det bestående.
Ledere som sammen med medarbejderne kan skabe arbejdspladser, hvor mennesker trives, og hvor man er stolte af at bidrage til at udvikle det danske sundhedsvæsen, så det også fremover hører til et af verdens bedste. Bliv den leder gennem dette udviklingsforløb.

Vores sundhedsvæsen er blandt verdens bedste. Det er fyldt med dedikerede og dygtige medarbejdere og ledere, der gør en kæmpe forskel og betyder rigtig meget for alle vi mennesker i Danmark.

Men vores sundhedsvæsen er under forandring, og den demografiske udvikling alene gør, at vi i de kommende år skal til at arbejde på helt nye måder, hvis vi fortsat skal have et velfungerende og bæredygtigt offentligt sundhedsvæsen i Danmark.

De store årgange er på vej på pension, og mange i de unge generationer har andre ønsker til karriere og job, end vi tidligere har set. Den digitale udvikling med AI og andre revolutionerende teknologier giver os nye muligheder for at løse opgaverne på – helt andre måder end hidtil.

Vores klode er presset af klimaforandringer, og alle brancher, også sundhedsvæsenet, skal finde mere bæredygtige måder at løse opgaverne på. Og samtidig med at der bliver flere ældre, bliver også de diagnostiske og behandlingsmæssige muligheder bedre, som samlet set betyder, at endnu flere af os gør brug af vores sundhedsvæsen.

Det kommer til at kræve kolossale forandringer af det nuværende system, hvis vi skal lykkes med at få alt dette til at spille sammen.

Derfor har vi brug for ledere, der ser mulighederne i alt det nye og har modet til at udfordre det bestående. Ledere som sammen med medarbejderne kan skabe arbejdspladser, hvor mennesker trives, og hvor man er stolte af at bidrage til at udvikle det danske sundhedsvæsen, så det også fremover hører til et af verdens bedste.

Til dig, der:

  • brænder for at gøre godt for patienterne sammen med patienterne
  • har vilje og mod til at gå forrest og påtage dig ansvar
  • kan få følgeskab
  • er parat til at udfordre dogmer og selvopfattelse
  • er nysgerrig på, hvordan den organisation, du arbejder i, kan blive endnu bedre
  • er den, der bliver peget på eller påtager dig at skabe løsninger – med store ambitioner og idéer
  • hvor din leder synes, du er et talent og bakker dig op
  • brænder for at skabe fremtidens sundhedsvæsen
  • måske indimellem har brændt fingrene på idéer, der ikke blev implementeret
  • ønsker en praksisnær uddannelse på højt internationalt niveau, som styrker dit personlige og organisatoriske lederskab.

Med udviklingsforløbet får du:

  • viden, indsigt og udvidelse af din horisont
  • mulighed for at prøve dig selv af i et trygt læringsmiljø
  • trænet evnen til at tænke nyt og ”skævt”
  • udvidet din komfortzone
  • trænet evnen til at inddrage, involvere og tage beslutninger
  • synlighed, samarbejde og netværk.

Det praktiske

Kursusledelse

  • Dorthe Crüger, tidligere koncerndirektør og sygehusdirektør
  • Bente Høyer, HR-chef
  • Inge Kristensen, direktør

Udviklingsforløbets opbygning

Arbejdsformen bliver varierende. Du kommer både til at arbejde sammen med de andre deltagere, arbejde selvstændigt og til at skulle inddrage dine ledere, kolleger og andre samarbejdspartnere.

Vi arbejder med udfordrende problemstillinger/”wicked problems”, og du bliver trænet i at tænke anderledes, nyt og være modig.

Der vil også være inspirerende oplæg undervejs med danske og internationale kapaciteter.

Datoer

  • 2. september 2024: frist for ansøgning til udviklingsforløbet
  • 20. september 2024: tilbagemelding om optagelse på udviklingsforløbet
  • 7.-9. november 2024: modul 1
  • 16.-17. januar 2025: modul 2
  • 20.-21. marts 2025: modul 3
  • April 2025: Dansk Selskab for Patientsikkerheds patientsikkerhedskonference
  • 21.-23. maj 2025: International Forum 2025, Utrecht

Pris

Prisen for deltagelse er 65.000 kr. (fordelt på to år) plus udgifter til transport og konferencedeltagelse på International Forum 2025 i Utrecht.

Optagelse

Der er et begrænset antal pladser på udviklingsforløbet.

Du kan ansøge om en plads i udviklingsforløbet ved at udfylde nedenstående ansøgningsskema og sende til info@patientsikkerhed.dk senest den 2. september 2024. Spørgsmål til ansøgningsskemaet kan rettes til Ditte Hartmann (dh@patientsikkerhed.dk).

Ansøgningerne vil blive bedømt, og du vil muligvis blive inviteret til et interview.

Om PS!mprove
Siden 2013 har PS!mprove uddannet over 780 forbedringsagenter. Du kan også uddanne dig til forbedringscoach, lære at håndtere flow eller få metoden FRAM i din værktøjskasse. PS!mprove tilbyder også forløb i forbedringsledelse.

Se alle uddannelser og kurser

PS!mprove udfører en lang række forskellige konsulentydelser for både sygehuse, regioner, kommuner og enkeltinstitutioner, hvor vi på forskellig vis understøtter forbedringen af kvalitet og patientsikkerhed.

Målet er at forbedre og fastholde patientsikkerhed og kvalitet af ydelser til borgere, hovedsageligt inden for social- og sundhedsområdet.

Skal vi også hjælpe jer med at forbedre og fastholde patientsikkerhed og kvalitet til gavn for borgere og patienter?

Læs mere om vores ydelser

Kontakt Inge for spørgsmål omkring det faglige indhold og Ditte for praktiske spørgsmål.

Inge Kristensen

Inge Kristensen

Direktør / Chief Executive
Deltager i styregrupper, fora mv., samarbejdspartnere, patientsikkerhed, kvalitetsforbedringer og ledelse.
Ditte Snel Hartmann

Ditte Snel Hartmann

Projektkoordinator / Project Coordinator
Koordinering af konferencer og læringsseminarer. Kursus-, uddannelses- og netværksadministration. Hjemmeside, nyhedsbreve, webinarer og virtuelle arrangementer.