Compassion er et komplekst begreb, der består af mange delelementer. Derfor er det også svært at måle effekten af interventioner på organisatoriske parametre – for hvad skal vi helt specifikt måle på?
Nedennævnte review er mine bedste bud på lidt ældre, men også nyere forskning omkring effekterne af compassionate care i forskellige kontekster og baseret på forskellige niveauer og outcomes.
Størstedelen af studierne er udfordret på reelt at kunne måle compassionate care blandt patienter og i organisationer.
Læs også interview med Dea Kehler
Reviewene går i lidt forskellige retninger og på forskellige niveauer, men sådan er altid med compassion, når man skal lave litteratursøgning. Begrebet forstås forskelligt af forskellige forskergrupper. Reviewet omhandlende patienters perspektiver giver dog et bud på, hvordan det kan forstås.
Fordi måden, vi verbalt og non-verbalt kommunikerer med hinanden på, er essentielt, er nævnt et nyligt publiceret review omkring compassionate communication. Dette review kombinerer essensen af de eksisterende definitioner, empiriske fund og teoretiske tilgange, hvilket er rigtig givende, når vi skal forstå og arbejde med konceptet.
Foruden ældre og nyere forskning bygger compassion-kulturen på Esbjerg og Grindsted Sygehuse på arbejde af de to britiske psykologer Michael West og Paul Gilbert. De har begge skrevet bøger om compassion og compassinate leadership.
Medicine – Patient, healthcare system, and staff outcomes
22 artikler opfyldte inklusionskriterierne. Analysen viste, at kliniske resultater er korreleret med graden af patienternes oplevelse af empati og compassion fra deres behandlere. Ud over forbedrede patientresultater blev det påvist, at compassion-baseret behandling reducerer omkostningerne ved sundhedsydelser, compassion fatigue, burnout samt antallet af erstatningssager. Dog kan compassion opfattes forskelligt blandt patienter med forskellige kulturelle og etniske baggrunde.
Nursing care – Quality of care, patient, and staff outcomes
“Interventions for compassionate nursing care: A systematic review” (2016):
25 interventioner rapporteret i 24 studier blev inkluderet. Interventionstyperne omfattede personaletræning (n = 10), omsorgsmodeller (n = 9) og personalestøtte (n = 6). Beskrivelserne af interventionerne var generelt svage, især hvad angår deltagere og facilitatorer, samt de foreslåede mekanismer for forandring, som ofte fremstod uklare. De fleste interventioner var associeret med forbedringer i patientbaserede, sygeplejerskebaserede og/eller kvalitetsrelaterede resultater. Den overordnede metodologiske kvalitet var imidlertid lav, da størstedelen af studierne (n = 16) var ukontrollerede før-og-efter studier. De få studier med højere metodologisk kvalitet rapporterede sjældnere positive resultater. Ingen interventioner blev testet mere end én gang.
Organisation – Staff (team), cultural, and organisational outcomes
I alt 38 studier, primært fra Storbritannien og USA, opfyldte inklusionskriterierne og blev kvalitetsvurderet og analyseret. Compassion-baserede interventioner rettet mod det organisatoriske niveau er forholdsvis nye og repræsenterer dermed en spirende indsats. I dette review viste flere kvantitative studier betydelige metodologiske udfordringer i forhold til effektiv måling af organisatorisk compassion (interpersonelle relationer, organisationskultur samt fastholdelse/omsætning af personale). Gennemgangen peger dog samlet set på, at interpersonelle forbindelser mellem kolleger, som fremmer en følelse af fællesskab gennem delte erfaringer, mindfulness, (self-)compassion-praksisser og sociale aktiviteter, potentielt kan være en beskyttende faktor for trivsel. Endvidere fremhæves ledelsens støtte som en afgørende katalysator for organisatoriske forandringer, der kan forbedre sundhedsprofessionelles trivsel.
Patients’ views
“Patient’s views of empathic and compassionate healthcare interactions: A scoping review” (2023):
I alt 14 studier opfyldte inklusionskriterierne og blev kritisk gennemgået ved anvendelse af Mixed Methods Appraisal Tool. De inkluderede artikler beskrev studier udført i kliniske settings på tværs af syv lande. De sundhedsfaglige møder, som blev beskrevet i studierne, omfattede interaktioner med en bred vifte af sundhedsprofessionelle. To overordnede og indbyrdes forbundne kategorier af adfærd blev identificeret som kendetegnende for empatiske og compassion-baserede møder: (1) kommunikationsfærdigheder, herunder aktiv lytning, berøring, kropssprog, øjenkontakt og en positiv fremtoning; samt (2) hjælpsom adfærd, der udmønter sig i små venlige handlinger, som rækker ud over rutinemæssig pleje.
Communication
“Compassionate communication: a scoping review” (2024):
I alt 57 artikler, der opfyldte inklusionskriterierne, blev inkluderet i en narrativ syntese, som omfattede tematisk og indholdsmæssig analyse. Gennemgangen fungerer som en konstruktiv kritik af de modsigelser og udfordringer forbundet med den empiriske evidens vedrørende verbal og non-verbal compassion. Compassion fremstilles som et begreb, der går ud over dets betydning for lindring af lidelse ved at beskrive compassion-baseret kommunikation ud fra følgende perspektiver: (1) kognitive aspekter, (2) affektive aspekter, (3) adfærds-/tilstandsmæssige aspekter, (4) relationelle aspekter, (5) selv-compassion, (6) gensidighed og (7) individ-specifikke dydige træk eller værdier.
