Tiden efter udskrivelse fra en psykiatrisk afdeling er en sårbar situation for patienten, der blandt andet kan indebærer en øget risiko for selvmord, viser undersøgelser. Derfor fokuserer Sikker Psykiatris indsats om forebyggelse af selvmord ikke kun på selve indlæggelsen men også på perioden efter udskrivelse.
Psykiatrisk afsnit N7 i Frederikshavn, som er en del af Sikker Psykiatri, har fundet en løsning på at gøre overgangen fra psykiatri til eget hjem mere sikker. Her sørger et ambulant akutteam for særlig støtte efter indlæggelse til bestemte patienter og er derved med til at forebygge selvmord.
Patienterne bliver i høj grad inddraget i egen behandling på N7, hvor de sidder med ved behandlingsmøderne. Men den kontekst, de kommer fra – deres livsverden, kan ikke inddrages i så høj grad, som når vi kommer hjem hos patienten. Vi får øje på de belastninger patienten kan være udsat for osv, siger Lisbeth Hørby, sygeplejerske i akutteamet.
Psykiatriske enheder fra de fem regioner og Færøerne deltager i Sikker Psykiatri, og Dansk Selskab for Patientsikkerhed, TrygFonden, Det Obelske Familie Fond og Danske Regioner står bag projektet.
Læs om Sikker Psykiatri på projektsiden
Hånd om sårbarhed
Sammen med lægen tager patienten stilling til, hvordan den videre behandling skal foregå. Nogle patienter fortsætter i behandling hos egen læge eller i et af psykiatriens ambulatorier. Hvis lægen vurderer, at patienten har brug for ekstra støtte i den første tid efter udskrivelse, får vedkommende tilbud om at modtage behandling af det ambulante akutteam.
I en periode på op til 30 dage besøger en behandler fra akutteamet jævnligt patienten. Her får patienten hjælp til at mestre de konsekvenser, som sygdommen kan medføre i hverdagen. Blandt andet laver patienten og behandleren ved første besøg en kriseplan, der omhandler, hvem patienten kan kontakte ved eksempelvis akut selvmordstanker, og hvad vedkommende selv kan gøre.
– Patienten kan være meget sårbar, når vedkommende kommer hjem efter indlæggelse. Den sårbarhed kan vi tage os af. Vi kan være med til at afværge tanker og planer om selvmord. De henvender sig til os, hvis tankerne om selvmord tager til, og så kører vi ud til dem, fortæller Lisbeth Hørby:
– Alle patienter, som har fået tilbuddet, har været rigtig glade for det.
Samarbejde med forskellige aktører
Behandleren fra akutteamet kan desuden følges med patienten til møder hos kommunen eller støtte patienten i at etablere kontakt til eksempelvis et social psykiatrisk tilbud eller en sportsforening.
Det er vigtigt, at der ikke kommer et hul efter os. Der skal være en ordentlig overlevering til de tværfaglige samarbejdspartnere i kommunerne og andre aktører, siger Lotte Hansen, sosu-assistent og socialpædagog i akutteamet.
En af de vigtigste aktører er de pårørende. Derfor kan besøgene fra akutteamet også handle om, hvordan de kan inddrages, og efter aftale kan de pårørende også deltage i nogle af samtalerne.
Mindre overbelægning
Ideen til akutteamet opstod på baggrund af en massiv overbelægning på sengeafsnit N7, som psykiatriledelsen satte sig for at komme til livs. Her fandt man ud af, at nogle af patienternes behandling kunne fortsætte i eget hjem, når lægen vurderede, at de var klar til det.
Efter akutteamet så dagens lys i 2015, har afsnit N7 stort set ikke haft overbelægning. Indlæggelsestiden er blevet kortet, uden at det har betydet flere genindlæggelser.
– Vi har patienter, som bliver indlagt med jævne mellemrum. Men der bliver længere og længere tid imellem, at vi ser dem, fordi de har det godt, forklarer Lotte Hansen:
– Personalet har en oplevelse af, at der er en større overensstemmelse mellem krav og ressourcer, hvilket medfører bedre trivsel, mindre stress i hverdagen og færre sygedage blandt personalet.
Det ambulante akutteam kører som projekt frem til udgangen af 2017. Ideen har allerede spredt sig til flere afsnit i psykiatrien – blandt andet til psykiatrien i Brønderslev.
