Mærkedag, Tidligere arrangementer

Den internationale patientsikkerhedsdag

Det er WHO, der har taget initiativ til den internationale patientsikkerhedsdag, som i 2024 afholdes for 7. gang.

Den 17. september afholdes World Patient Safety Day – den internationale patientsikkerhedsdag

Tema

Hvert år fastsætter WHO temaet for den internationale patientsikkerhedsdag. I 2024 er temaet diagnosesikkerhed.

Læs mere hos WHO

Tidligere års temaer har fx været medicinsikkerhed og sikkerhed for sundhedsvæsenets ansatte.

Uddeling af Patientsikkerhedsprisen

PS! deltager hvert år aktivt i den internationale patientsikkerhedsdag. Vi uddeler bl.a. Patientsikkerhedsprisen sammen med patientambassadørerne i forbindelse med den internationale mærkedag.

Vær med til at bakke op om dagen

PS! opfordrer det danske sundhedsvæsen til at deltage i dagen.

Hvis I vil være med til at markere den internationale patientsikkerhedsdag sammen med os, er der her nogle forslag til aktiviteter, der kan igangsættes på dagen:

  • I kan sætte fokus på dagen og jeres arbejde med teamet via jeres forskellige kommunikationsplatforme: Hvor ser I udfordringer, hvor ser I løsninger, og hvor kan vi fremme løsningerne?
  • Hvis I har bygninger, der kan lyse op, så overvej at sætte orange spot på dem. WHO har valgt den orange farve til at symbolisere den centrale rolle, patientsikkerhed spiller i landes bestræbelse på at opnå universel sundhedsdækning.
  • I er selvfølgelig også velkomne til at gøre brug af og dele de artikler og materialer, PS! vil dele på dagen via nyhedsbrev, X og LinkedIn.
  • I kan ændre jeres profil- og coverbillede på sociale medier på dagen.

Læs om World Patient Safety Day hos WHO