Tema
Hvert år fastsætter WHO temaet for den internationale patientsikkerhedsdag. I 2026 er temaet “Safe care for noncommunicable diseases” – altså sikker behandling af ikke-smitsomme sygdomme.
Tidligere års temaer har fx været diagnosesikkerhed, sikkerhed for sundhedsvæsenets ansatte og patientsikkerhed fra livets begyndelse.
Uddeling af Patientsikkerhedsprisen
PS! deltager hvert år aktivt i den internationale patientsikkerhedsdag. Vi uddeler bl.a. Patientsikkerhedsprisen sammen med patientambassadørerne i forbindelse med den internationale mærkedag.
Læs nyheden om Patientsikkerhedsprisen 2026 her
Læs om Patientsikkerhedsprisen 2026 og find indstillingsskema her
Se vinderen af Patientsikkerhedsprisen 2025 her
Vær med til at bakke op om dagen
PS! opfordrer det danske sundhedsvæsen til at deltage i dagen.
Hvis I vil være med til at markere den internationale patientsikkerhedsdag sammen med os, er der her nogle forslag til aktiviteter, der kan igangsættes på dagen:
- I kan sætte fokus på dagen og jeres arbejde med teamet via jeres forskellige kommunikationsplatforme: Hvor ser I udfordringer, hvor ser I løsninger, og hvor kan vi fremme løsningerne?
- Hvis I har bygninger, der kan lyse op, så overvej at sætte orange spot på dem. WHO har valgt den orange farve til at symbolisere den centrale rolle, patientsikkerhed spiller i landes bestræbelse på at opnå universel sundhedsdækning.
- I er selvfølgelig også velkomne til at gøre brug af og dele de artikler og materialer, PS! vil dele på dagen via nyhedsbrev og LinkedIn.
- I kan ændre jeres profil- og coverbillede på sociale medier på dagen.