PSugen – Sammen om at forbedre sundhedsvæsenet
I patientsikkerhedsugen ønsker PS! at fremhæve gode eksempler på, hvordan der er arbejdet med patientsikkerhed, og pege på gode løsninger, inspirere og komme med praktiske handlemuligheder.
Vi opfordrer alle sundhedsvæsenets ildsjæle og aktører til at byde ind og være med til at sprede viden, bl.a. via hashtagget #PSugen på de sociale medier.
Om Patient Safety Awareness Week
Patientsikkerhedsugen er en årligt tilbagevendende begivenhed, som Institute for Healthcare Improvement (IHI) har været og er medudvikler af.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS!) indgår i et strategisk partnerskab med IHI og er en aktiv del af ugen. Internationalt er forskellige lande aktive i patientsikkerhedsugen på forskellige måder.