Med konferencen om ”Hospital i hjemmet – fremtidens sundhedsvæsen?” ønsker vi at sætte fokus på aktuelle og fremtidige udfordring, og vi ønsker at formidle løsninger og viden, som sundhedsvæsenet kan finde inspiration i. Hjemmebehandling og nye digitale løsninger til at forbedre plejen, behandlingen og effektiviteten i sundhedsvæsenet er i rivende udvikling i Danmark og internationalt.
Vi sætter fokus på, hvilken betydning det har for patientsikkerheden, at behandlingen flytter hjem i borgerens eget hjem, og at der udrulles nye teknologiske løsninger til at overvåge, diagnosticere, behandle og pleje borgere og patienter. Konferencen er for alle, der arbejder med – og har interesse i – at skabe patientsikkerhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet.