Simon Feldbæk Peitersen

13. januar 2017

Fem tip til driverdiagrammet

Driverdiagrammet kan vise din forbedringsstrategi på én side

Af Simon Feldbæk Peitersen, Projektleder for Sikker Psykiatri, Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Når jeg besøger afdelingerne i Sikker Psykiatri, er det altid godt, når vi har et driverdiagram som udgangspunkt for vores drøftelser, bl.a. fordi det giver et godt overblik. I Regionspsykiatrien Horsens drøftede vi for nylig, hvordan de kunne arbejde med at sikre brugen af forbedringsmetoderne i det daglige arbejde, herunder inddragelse af hele personalegruppen i arbejdet. Udgangspunktet for drøftelserne var deres driverdiagram.

Bl.a. inspireret af deres driverdiagram, har jeg skrevet fem tips til et dig, der arbejder med driverdiagrammer! Dog først lidt om, hvad et driverdiagram er…

Hvad er et driverdiagram?

Et driverdiagram beskriver målet for dit projekt og din teori om, hvilke indsatser der skal til for at komme i retning af og – i sidste ende – at nå målet. Diagrammet opridser både de overordnede indsatser og de detaljerede planer helt ned til enkelte ting, du vil afprøve og evt. implementere. Det beskriver årsagssammenhængen mellem mål og indsatser. Og med et driver diagram kan du vise projektets strategi på én side.

Nedenstående eksempel på et driverdiagram er inspireret af den snak, vi havde med teamet i Horsens.

For andre projekter er sammenhængen endnu tydeligere, fx hvis man gerne vil tabe sig, skal man forbrænde flere kalorier end man indtager! For de primære drivere er det vigtigt at beskrive indsatsen/tiltaget i en overskrift – og en tommelfingerregel kan være kun at have fem primære drivere. Driverdiagrammer kan være væsentlig mere komplekse end nedenstående, ligesom de enkelte drivere kan være indbyrdes afhængige, altså kan påvirke hinanden. Det betyder, at du typisk vil have streger, der går på tværs af de forskellige drivere og ikke kun lineære forløb som i eksemplet.

Tip nr. 1: Begynd med driverdiagrammet

I et forbedringsprojekt er det en god ide for dig og projektteamet som en af de første opgaver at udarbejde et driverdiagram. For at udarbejde et driverdiagram, er du tvunget til at formulere dit mål præcist, så det svarer på ”how much? by when? og for whom”? I nedenstående eksempel er målet præcist beskrevet: ”At involvere 80 % af medarbejderne på afdeling x i forbedringsarbejdet inden 1. juni 2017.” Ved hjælp af data er det muligt at afgøre, om målet nås eller ej.

Et driverdiagram giver derudover et godt, hurtigt og nemt overblik over, hvad der skal til for at nå projektets mål. Indhold og ideer til de primære og de sekundære drivere kan komme i form af klinisk viden/evidens, fx fra en klinisk retningslinje, eller fra viden om system på hospitalet eller i en kommune, fx organisatoriske forhold, logistik, samarbejde med øvrige afdelinger eller forvaltninger, involvering af patienter/borgere og pårørende, brainstorm fra medarbejdere mv.

Tip nr. 2. Identificer dine procesmål

At udarbejde et driverdiagram giver mulighed for at identificere en række procesmål – dvs. en måde at følge de igangsatte aktiviteter på. Med procesmålingerne kan jeg følge, om jeg faktisk får implementeret mine ideer i praksis.

I nedenstående eksempel vil jeg fx følge, om ledelsen deltager på alle teammøder, og om der bliver fortalt om forbedringsarbejdet på personalemøderne. En anden mulighed er at følge kompetenceudviklingen ved at se på, hvor mange der gennemfører et lokalt kursus i forbedringsarbejde.

Ved at følge disse målinger over tid, kan jeg se, om jeg faktisk får ført mine forandringsideer ud i livet. Kun hvis mine ideer faktisk er implementeret, kan jeg forvente at se resultater. Min forandringsteori – altså mit driverdiagram – siger, at såfremt jeg ikke får forbedret mine procesmål, vil jeg heller ikke kunne forvente at nå mit endelige mål.

Tip nr. 3: Sæt navne på

Et driverdiagram kan også bruges til, at skabe overblik over, hvem der er ansvarlig for hvilke dele af projektet. Ud for de enkelte drivere skrives navnet på de(t) teammedlem(er), der tager sig af opgaven. I et komplekst projekt er det afgørende, at alle er klar over, hvem der gør hvad og hvorfor, og det bliver man netop ved at ”name the names” i driver diagrammet. Af driver diagrammet kan alle deltagere også se, hvorfor deres arbejde bidrager til at nå det endelige mål, fx vedkommende der er ansvarlig for de daglige tavlemøder i afsnittet.

Tip nr. 4: Juster dit driverdiagram efterhånden

I løbet af projektet/indsatsen indhentes en masse læring, som gør at driver diagrammet løbende bør justeres eller opdateres. Dette er helt i tråd med formålet og ideen bag driver diagrammet. Efterhånden som forbedringsideer afprøves, vil nogle ideer vise sig at være en succes, der bidrager positivt til målet, mens andre ideer må forkastes. Driverdiagrammet beskriver en teori og må ændres, hvis det i praksis viser sig, at teorien ikke holder.

Tip nr. 5: Brug driverdiagrammet på flere niveauer

Det er almindeligt at lave flere driverdiagrammer – fx kan du have ét overordnet projektdiagram og tilhørende driverdiagrammer for delindsatser i projektet. Nedenstående kunne fx være et eksempel på en delindsats, der skulle bidrage til et større forbedringsmål for hele organisationen. Vælger man at have flere driverdiagrammer, er det vigtigt, at der er en sammenhæng mellem dem, og at de arbejder henimod samme mål.

Et overordnet driverdiagram for forbedringsindsatsen i en organisation betyder, at medarbejdere på alle niveauer har mulighed for at se og forstå, hvad målet for arbejdet er, og hvorfor de arbejder på de områder, de gør. Det bidrager til at fastholde den røde tråd igennem hele organisationen. Driverdiagrammet operationaliserer organisationens vision og mission.

Hvis du endnu ikke har erfaring med driverdiagrammer, så prøv at lave dit første diagram på et mindre og simpelt projekt og gerne sammen med dit projektteam. Det giver en masse læring, inden du/I kaster jer over en større og mere kompleks version.

God fornøjelse!

Et driverdiagram for involvering af medarbejdere i et forbedringsarbejdet kan fx se sådan ud:

(klik på diagrammet for at se det i fuld størrelse)

driverdiagram_simons-blog_1920x1003

Fakta

Forbedringsbloggen handler om forbedringsarbejde i sundhedsvæsenet.

Indlæggene skrives af forbedringsagenter, der er ansat hos eller samarbejder med Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Formålet med bloggen er at dele erfaringer med og fremme dialog om forbedringsarbejdet.