Britisk rapport: Dårligt teamwork går ud over den kirurgiske patientsikkerhed

Når der er problemer med patientsikkerheden i forbindelse med kirurgiske indgreb, skyldes det meget ofte dårligt teamwork blandt kirurger. Det konkluderer det britiske kirurgiske selskab Royal College of Surgeons i en ny rapport.

Selskabet har gennemgået 100 reviews, der er gennemført på kirurgiske afdelinger i perioden 2008 til 2017. Generelt er kvaliteten høj på de britiske kirurgiske afdelinger, men når patientsikkerheden halter, skyldes det meget ofte dårligt teamwork, viser rapporten.

Det dårlige teamwork hænger blandt andet sammen med, at teamet ikke mødes tilstrækkeligt ofte for at reflektere over deres praksis. Andre problemer kan være spændinger mellem individuelle teammedlemmer, for eksempel efter omstruktureringer og sammenlægninger af afdelinger. Royal College of Surgeons opfordrer til, at teamworket i kirurgiske team styrkes, og selskabet har udviklet et interaktivt redskab, der kan bruges til formålet.

Fagligt Nyt om patientsikkerhed er et nyhedsbrev, der udgives af PS!, og som udkommer ca. 6 gange årligt. Det formidler nyt om de seneste nationale og internationale forskningsresultater, begivenheder, trends og meninger inden for patientsikkerhed. 
Tilmeld dig Fagligt Nyt


Learning from invited reviews (download rapporten fra den sorte topmenu, til højre)

Pressemeddelelse fra Royal College of Surgeons

Poor team-working among surgeons must be challenged no matter how uncommon, says RCS