Denne artikel er en kortfattet sammenfatning af noget af den litteratur vedrørende cancer, covid-19 og særligt diagnosticering, der er publiceret i det forgangne år.
COVID-19-pandemien har gennem det seneste år betydet, at sundhedsvæsenet har været under pres og har måttet prioritere anderledes. Mens fokus har været på pandemien, er markant færre blevet diagnosticeret med kræft. Det tyder på, at mange kræfttilfælde på grund af pandemien ikke opdages eller opdages med forsinkelse.
Da forskning viser, at selv fire ugers forsinkelse i kræftbehandling har betydning for dødeligheden, kan det få store konsekvenser for den enkelte patient.
Også kræftområdet som helhed vil mærke konsekvenserne. De reelle konsekvenser af forsinkelse i cancerforløb vil komme til udtryk over den kommende 10 års-periode, eller mere, konkluderer et britisk studie.
Færre kræftdiagnoser
En særlig udfordring ift. COVID-19 har været den udtalte nedlukning, som samfundet i perioder har været underlagt. Dette har været medvirkende til nye udfordringer i sundhedsvæsnet, blandt andet omlægning af driften i almen praksis, der fungerer som indgangsport til en lang række af ydelser i sundhedsvæsnet, herunder cancerscreening og -udredning. Sundhedsstyrelsen er løbende kommet med udmeldinger om, at sundhedsvæsnet fortsat har åbent for henvendelser der ikke vedrører corona.
Til trods for denne opmærksomhed på at sundhedsvæsnets ydelser fortsat står til rådighed, viser et nyere dansk studie fra december 2020 [1], at færre blev diagnosticeret med cancer i marts, april og maj måned 2020 ift. de forgangne år. Det opgøres, at der samlet er et gennemsnitligt fald på 33% af nye cancertilfælde for bryst-, prostata-, lunge- og koloncancer. Disse data er fremkommet ved at se på indberettede tilfælde til Cancerregistret. Den faldende incidens af cancer genfindes på tværs af kræftformer, køn og alder. Tallene sammenholdes i øvrigt med data fra Sverige og Holland, der ligeledes har set et fald i diagnosticerede cancertilfælde i løbet af 2020.
Et britisk studie [2] fra oktober 2020, kiggede udelukkende på nye tilfælde af hudkræft indberettet til Northern Cancer Network fra marts til juni 2020, og sammenholdt disse data med tal fra året før. Der viste sig et markant fald på 68 % (fra 3.619 til 1.136 tilfælde). Interessant nok viste det sig, at de patienter der blev diagnosticeret, havde en kortere ventetid til konsultation end før pandemien. Dette forklarer forfatterne bag studiet ved, at prioriteringen af diagnosticerede cancertilfælde ikke har ændret sig, samt at der er god plads i programmet til de henviste, eftersom der ikke er nær så mange henviste som vanligt. I øvrigt blev der iværksat brug af telemedicinske løsninger til triagering (prioritering) af hudlæsioner der kunne være suspekte for cancer – forfatterne beskriver denne omlægning som en succes.
På samme vis som de to ovenstående studier, viste et brasiliansk studie [3] fra december 2020, at nye indberettede cancertilfælde var faldet i løbet af første halvår af 2020, sammenlignet med 2019. Afhængig af hvilken af de fem regioner der blev kigget på, fandt man et fald på mellem 24,3 og 42,7% – et gennemsnitligt fald på 35,5%. Forfatterne peger selv på de omfattende restriktioner som årsag til faldet, og efterspørger løsninger til at imødegå denne udfordring, og de helbredsmæssige konsekvenser for cancerpatienter. Studiet refererer i øvrigt direkte til seks studier fra Italien (2), USA, Polen, Slovenien og Brasilien, som alle viser et fald i nye tilfælde af cancer, eller forstadier til cancer, på 19-75%.
På baggrund af datamateriale fra flere dele af verden, kan der således ikke være megen tvivl om, at den nuværende corona-situation har massiv indvirkning på registreringen af nye cancertilfælde, ikke blot i Danmark, men på verdensplan.
Adgang til behandling
På vegne af ‘International Research Network on COVID-19 Impact on Cancer Care’ blev der i august 2020 udgivet et studie, der så på den globale konsekvens af COVID-19 i relation til behandling af cancer. Studiet blev udført ved udsendelse af elektroniske spørgeskemaer fra april til maj 2020, til centre der var involveret i behandling af cancer. Der blev opnået svar fra 354 centre, fordelt over 54 lande på 6 kontinenter. Det skal dog nævnes, at en stor del respondenterne var fra forholdsvis få lande[1]. 88% af respondenterne beskrev, at de oplevede udfordringer ift. at yde den normale behandling og pleje for deres patienter, primært grundet hel eller delvis nedlukning af aktiviteter i behandlingscentret. Andre årsager som manglende personlige værnemidler, et presset system og mangel på sundhedsfagligt personale, blev ligeledes rapporteret som årsag til udfordringerne. Disse udfordringer gav sig også til udtryk ift. mulig patientskade, hvor 46% af centrene rapporterede, at mere end 10% af patienterne havde misset mindst én behandlingscyklus, og så mange som 36% af respondenterne rapporterede, at patienterne i denne tid ikke havde adgang til cancerspecifik behandling.
Forsinkelser og mortalitet
I oktober 2020 udkom et studie, der så nærmere på hvilken betydning fire ugers ventetid på behandling for cancer havde for overlevelsen [5]. Studiet er, som det fremgår af artiklens navn, et systematisk review samt meta-analyse af den tilgængelige viden på området. Der blev inkluderet studier fra dette årtusinde, der så på syv forskellige cancertyper[2], og tre forskellige behandlingsmodaliteter i form af kirurgi, systemisk behandling eller stråleterapi. Der blev fundet signifikant øget mortalitetsrisiko ved 13 ud af 17 indikationer. Som eksempel kan nævnes at betydningen af fire ugers forsinkelse af kirurgisk intervention ved brystcancer, betød en hazard ratio på 1.08 (confidence interval 1.03 – 1.13).
Forfatterne konkluderede, at blot fire ugers forsinkelse af cancerbehandling er associeret med øget mortalitet, på tværs af behandlingsmodalitet og inkluderede cancertyper2.
Langvarige konsekvenser for kræftområdet
Konsekvenserne for cancerpatienter på den lange bane, er svære at forudsige, men et studie fra juli 2020, har gennem statistik og modellering forsøgt at estimere effekten på mortalitet og tabte leveår, af en forsinkelse i udredningen[3] ved cancersuspekte symptomer [6]. Modellerne som forfatterne bruger, bygger på tre forskellige scenarier, hvor nedlukning pågår i tre måneder, og hvor hhv. 25%, 50% eller 75% af patienterne først vil blive udredt når nedlukning afbrydes. I alle tilfælde beregnes det, at dette vil medføre øget dødelighed og tab af forventede leveår grundet forsinkelse i udredning begrundet i nedlukning, men ligeledes forsinkelse i udredning begrundet i et øget pres på systemet efter genåbning. Forfatterne beskriver, at ulig dødelig ved akut livstruende tilfælde, vil de reelle indvirkninger af forsinkelse i cancerforløb først komme til udtryk over den kommende 10 års periode, eller mere.
Løsninger skal findes
Ovenstående gennemgang tegner et billede af, at der er udfordringer vedrørende cancerområdet i relation til den nuværende COVID-19 situation. Hvor store disse udfordringer reelt set er, hvorledes de kan overkommes og hvad dette har betydning for sundhedsvæsnet og samfundet som helhed må tiden vise.
På kortere sig skal der findes løsninger, som sikrer, at sundhedsvæsenet er gearet til at udrede og behandle de muligvis mange patienter, der begynder at henvende sig med cancersuspekte symptomer, og de patienter, der har gået længe med deres symptomer og har mere fremskreden cancer, når de henvises.
Fagligt Nyt om patientsikkerhed er et nyhedsbrev, der udgives af PS!, og som udkommer ca. 6 gange årligt. Det formidler nyt om de seneste nationale og internationale forskningsresultater, begivenheder, trends og meninger inden for patientsikkerhed.
Tilmeld dig Fagligt Nyt
Litteratur:
[1] Charlotte Wessel Skovlund, Søren Friis, Christian Dehlendorff, Mef Christina Nilbert & Lina Steinrud Mørch (2021). Hidden morbidities: drop in cancer diagnoses during the COVID-19 pandemic in Denmark, Acta Oncologica, 60:1, 20-23, DOI: 10.1080/0284186X.2020.1858235
[2] TW Andrew, M Alrawi, P Lovat. Reduction in skin cancer diagnoses in the UK during COVID-19 pandemic. doi: 10.1111/CED.14411
[3] Nelson Pereira Marques, Denise Maria M. Silveira, Nádia Carolina Teixeira Marques, Daniella Reis Barbosa Martelli, Eduardo A. Oliveira, Hercílio Martelli-Júnior. Cancer diagnosis in Brazil in the COVID-19 era. https://doi.org/10.1053/j.seminoncol.2020.12.002
[4] Abdul Rahman Jazieh, Hakan Akbulut, Giuseppe Curigliano, Alvaro Rogado, Abdullah Ali Alsharm, Evangelia D. Razis, Layth Mula-Hussain, et al., on behalf of the International Research Network on COVID-19 Impact on Cancer Care. Impact of the COVID-19 pandemic on cancer care: a global collaborative study. https://doi.org/10.1200/GO.20.00351
[5] Timothy P Hanna, Will D King, Stephane Thibodeau, Matthew Jalink, Gregory A Paulin, Elizabeth Harvey-Jones, Dylan E O’Sullivan, Christopher M Booth, Richard Sullivan, Ajay Aggarwal. Mortality due to cancer treatment delay: systemativ review and meta-analysis. http://dx.doi.org/10.1136/bmj.m4087
[6] Amit Sud, Bethany Torr, Michael E Jones, John Broggio, Stephen Scott, Chey Loveday, Alice Garrett, Firza Gronthoud, David L Nicol, et al. Effect of delays in the 2-week-wait cancer referral pathway during the COVID-19 pandemic on cancer survival in the UK: a modelling study. https://doi.org/10.1016/S1470-2045(20)30392-2
Noter:
[1] Lande med 10 eller flere respondenter, antal i parentes: Tyrkiet (50), Italien (30), Saudi Arabien (28), Spanien (28), Marokko (24), Australien (19), Irak (18), Algeriet (17), Grækenland (16), Brasilien (13), Argentina (12), Mexico (10)
[2] Cancertyper: blære, bryst, kolon, rektum, lunge, livmoderhals, hoved-hals.
[3] Udregning skal ske inden 2 uger, efter henvisning fra egen læge. https://www.hey.nhs.uk/patient-leaflet/urgent-two-week-wait-referral-hospital-information-patients/
