COVID-pandemien har påvirket kræftbehandlingen globalt

I foråret 2020 skete der en markant reduktion i aktiviteten på kræftcentre verden over på grund af COVID-19-pandemien. Det viser et survey blandt 356 centre fra 54 lande fordelt på seks kontinenter (ingen skandinaviske centre indgik i surveyet). Undersøgelsen blev gennemført mellem 21. april og 8. maj 2020. Resultaterne er offentliggjort i JCO Global Oncology, der udgives af American Society of Clinical Oncology.

De fleste af de kræftbehandlingscentre, der deltog i undersøgelsen, havde reduceret deres aktivitet i forbindelse med COVID, enten af forsigtighedsgrunde, på grund af overbelastning af sundhedsvæsenet, på grund af mangel på værnemidler, personalemangel eller restriktioner i adgang til medicin. Næsten halvdelen af centrene rapporterede at flere end hver tiende patient var gået glip af en kemoterapi-behandling. Nogle centre rapporterede, at op mod 80 procent af deres patienter havde været udsat for en form for skade i forbindelse med COVID.

Fagligt Nyt om patientsikkerhed er et nyhedsbrev, der udgives af PS!, og som udkommer ca. 6 gange årligt. Det formidler nyt om de seneste nationale og internationale forskningsresultater, begivenheder, trends og meninger inden for patientsikkerhed. 
Tilmeld dig Fagligt Nyt


Impact of the COVID-19 Pandemic on Cancer Care: A Global Collaborative Study

Find mere om