Blogindlægget er oprindelig bragt i Kommunal Sundhed den 12. juni 2025.
17. september er International Patientsikkerhedsdag. WHO har i år valgt at sætte fokus på patientsikkerhed i den første tid af livet. Det er et vigtigt valg – for fundamentet til både sundhed og patientsikkerhed lægges netop tidligt.
Alligevel er det slående, hvor mange ressourcer vi bruger, når skaden først er sket – og hvor få ressourcer vi er villige til at investere i at forhindre, at den sker.
Men faktisk har Danmark to af verdens bedste – og mest undervurderede – succeshistorier, når det gælder forebyggelse: sundhedsplejen og børnetandplejen.
Det er to områder, der har haft en enorm betydning for børns trivsel, sundhed og patientsikkerhed, men som alt for sjældent får den opmærksomhed, de fortjener.
Få ved, at det var Rockefeller Foundation i USA (!), der i 1930’erne finansierede et forsøg med sundhedspleje i Danmark. Dengang døde mere end 7 pct. af alle levendefødte børn. I 1938 blev ‘Lov om Bekæmpelse af Sygelighed og Dødelighed blandt Børn i det første Leveaar’ vedtaget, og det blev begyndelsen på den danske sundhedsplejeordning.
Siden da har sundhedsplejersker spillet en afgørende rolle i at forebygge sygdom, mistrivsel og social ulighed. I dag er børnedødeligheden nede på 4 ud af 1.000 levendefødte børn. Det er blandt de laveste tal i verden.
Alligevel lever sundhedsplejen i dag lidt i skyggen. Måske fordi vi tager dens eksistens for givet. Men erfaringerne viser, at sundhedsplejen kunne spille en endnu større rolle – ikke mindst i tæt samarbejde med jordemødre.
Da vi lavede en tværsektoriel forløbsgennemgang af amputationsområdet sammen med Region Sjælland, blev konklusionen klar: Hvis man vil forebygge benamputationer, er det sundhedsplejen og sårcentrene, der bør prioriteres. Alligevel blev pengene, som så ofte, givet i huj og hast til behandling frem for forebyggelse.
Imponerende resultater
Et andet område, hvor Danmark har præsteret et stille mirakel, er børnetandplejen.
I begyndelsen af 1970’erne havde en gennemsnitlig 15-årig over 11 huller i tænderne. I dag er tallet tæt på 1.
Det skyldes blandt andet, at gratis børnetandpleje blev indført i 1971, og at man indførte systematiske indsatser. Mange husker måske stadig de faste fluorskylninger i skoletiden. Det ændrede ikke bare børns tænder, men også hele familiers vaner og kultur omkring tandhygiejne.
At tænderne er et af de første steder, som ulighed i sundhed viser sig, gør børnetandplejens resultater endnu mere imponerende.
I dag har vi databaser og forskning, der dokumenterer effekten af både sundhedspleje og børnetandpleje. Men opmærksomheden er lille, og over årene er der gennemført betydelige besparelser på begge områder. Samtidig stiger uligheden i sundhed.
Det er paradoksalt: To af Danmarks største sundhedssucceser – som både har reddet liv, øget trivsel og reduceret ulighed – er også to af de områder, vi alt for ofte glemmer, når pengene skal fordeles.
