Debat: Sundhedsfaglige kompetencer skal styrkes på bosteder

Med udgangspunkt i den tragiske sag for nylig, hvor en kvinde i behandling for skizofreni døde på et bosted, har direktør for Dansk Selskab for Patientsikkerhed Inge Kristensen skrevet et debatindlæg til Altinget sammen med Thorkild Olesen, Formand for Danske Handicaporganisationer, Knud Kristensen, formand for Sind, og Torben Klitmøller Hollmann, formand for FOA’s social- og sundhedssektor.

“Mens der tales om nærhed – så flytter sundhedsvæsnet ikke ind i nærheden – det flytter helt hjem til os!”, skriver Inge Kristensen i sin blog i Kommunal Sundhed.

Forfatterne mener, at det et stort problem, at beboere på bosteder kommer for sent – eller slet ikke – i behandling, når de får symptomer på fysisk sygdom. 

De argumenterer for, at “de sundhedsmæssige kompetencer hos personalet på bostederne styrkes. De ansatte gør et stort stykke arbejde under svære vilkår. Men ofte mangler de viden og kompetencer, og ressourcerne er knappe. Derfor må der et løft til gennem efteruddannelse og gennem styrket tilknytning af sundhedsfagligt personale.”

Hele debatindlægget på Altingets hjemmeside