– Helt grundlæggende skal vi ændre balancen i sundhedsvæsenet i retning af det nære sundhedsvæsen.
Sådan lyder det blandt andet fra Christian Boel, der er direktør for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og tidligere regionsdirektør i henholdsvis Region Nordjylland og Region Midtjylland.
Han og Marie Højriis Storkholm, som fra 1. september er ny vicedirektør på Rigshospitalet, holder et fælles keynote-oplæg på Konference om patientsikkerhed i det sammenhængende sundhedsvæsen den 7.-8. oktober i Kolding.
På konferencen vil de blandt andet komme ind på, hvordan de forskellige sektorer og medarbejderne i sundhedsvæsenet kan og bør gribe opgaverne an i lyset af de nye sundheds- og ældrereformer. For nok er intentionerne fra øverste politiske hold gode, men de skal også udmøntes i et system, hvor der nødvendigvis skal findes en fælles tredje vej mellem regioner og kommuner – og hvor de to reformer, ifølge Christian Boel, bygger på forskellige logikker og paradigmer.
PS! har forud for konferencen stillet Christian Boel en række spørgsmål, som han svarer på her.
Hvilke muligheder og udfordringer er der i sundheds- og ældrereformerne set fra kommunalt perspektiv?
– I forhold til sundhedsreformen skal flere opgaver løses tæt på borgernes hjem og på en måde, som tager højde for det levede liv. Vi har været glade for specialisering i sundhedsvæsenet og vores patientrettigheder. Men vi må indse, at vi ikke har været dygtige nok til at skabe sammenhæng og lighed i sundhed, ligesom den demografiske udvikling tilsiger, at vi ikke kan blive ved med at gøre det samme. Der er behov for at gentænke forløb og skabe løsninger, der harmonerer bedre med borgernes liv og hverdag. Helt grundlæggende skal vi ændre balancen i sundhedsvæsenet i retning af det nære sundhedsvæsen.
– I forhold til ældrereformen giver det god mening, at medarbejderne i højere grad – sammen med borgeren – tilrettelægger støtten og hjælpen med udgangspunkt i borgerens egen motivation og målsætninger. Udfordringen er at blive ved med at finde balancen mellem sundhedsfaglighed og frisættelse.
– Vi er spændte på, hvordan de nationale rammer for de to reformer kommer til at spille sammen, når de møder hverdagen i praksis. Sundhedsreformen må ikke blive en centraliseringsreform, hvor standardisering på enkeltområder kommer til at overse kompleksiteten i borgernes liv. Udviklingen i det nære sundhedsvæsen skal skabe sammenhæng med frisættelsen på ældreområdet i borgernes hverdag lokalt.
Hvad gør Aarhus Kommune for at komme disse muligheder og udfordringer i møde?
– Vi har et stort fokus på faciliterende ledelse, kompetenceudvikling samt inddragelse af pårørende og civilsamfund som en del af implementering af ældreloven.
– I forhold til sundhedsreformen forsøger vi at italesætte det, vi er gode til i kommunerne og prøve at pege på fælles udviklingspunkter med regionen og almen praksis. Vi skal insistere på at finde et fælles tredje, så vi ikke ender med at gøre det samme i fremtiden, bare med en anden kasket på.
– I det tværsektorielle samarbejde fortsætter vi den tætte dialog, hvor vi hele tiden udvikler og skaber bedre løsninger for borgerne. Vi er vant til at arbejde med fælles faglige retningslinjer, og det skal vi jo blive ved med, selvom der kommer lidt andre snit.
Hvordan tænker man patientsikkerhed ind i så store strukturelle forandringer som dem, vi står over for?
– Vi skal som organisationer fortsat sikre nogle klare rammer for medarbejderne, som de har et defineret fagligt spillerum indenfor med tæt fokus på borger- og patientsikkerhed.
– Vi får en øget kompleksitet med flere aktører (herunder private) i borgerens forløb. Men vi får også flere ud i eget hjem, som måske kan få øje på nogle af de mange omstændigheder, som er relevante for borgerens behov for sundhedsfaglig indsats, hvilket forhåbentlig kan skabe bedre effekt.
– Fælles kommunikationslinjer, datadeling og infrastruktur er vigtigt. Vi skal hele tiden arbejde for, at de rigtige aktører har den nødvendige viden.
– I Aarhus har akutsygeplejen haft en væsentlig rolle i forhold til at være sparringspartner for den øvrige kommunale sygepleje. Efter 2027 skal vi finde en god model for at videreføre dette, da det har en stor forebyggende effekt, og samtidig håber vi på, at vi med sundhedsrådene får plads til at drøfte de gode løsninger for akutsygeplejen i fremtiden.
Hvad håber du på, at konferencedeltagerne får med hjem fra din og Maries keynote på konferencen?
– Jeg håber virkelig på, at vores keynote-dialog kan være med til at skabe mening og motivation for et sundhedsvæsen, der skal bevæge sig tættere på borgernes levede liv. Når flere opgaver skal løses i eget hjem, stiller det helt andre krav til medarbejderne og deres faglighed. Man står ofte alene med borger og eventuelle pårørende, og det kræver faglighed, et stort overblik og ikke mindst kompetencer ift. det relationelle.
