Dansk Selskab for Patientsikkerhed ser de nye nationale mål for sundhedsvæsenet som et markant skridt i den rigtige retning. Udspillet vil gavne patienterne og patientsikkerheden. Dansk Selskab for Patientsikkerhed glæder sig over grundtankerne i det nye program, der præsenteres af Sundhedsministeriet, Danske Regioner og KL i dag.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed har igennem en årrække arbejdet for, at der skulle indføres en ny form for kvalitetsprogram og en prioriteret liste med nogle få nationale mål:
”Jeg ser det nye udspil – bl.a. med de nye nationale mål – som et vigtigt fremskridt for patienterne. Det er det, vi har arbejdet for og håbet på. Både vores egne og internationale erfaringer viser, at det er den rigtige vej frem, når sundhedsvæsenet skal udvikle sig,” siger Britt Wendelboe, konstitueret direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
• Styrket indsats for kronikere og ældre patienter
• Forbedret overlevelse og patientsikkerhed
• Behandling af høj kvalitet
• Hurtig udredning og behandling
• Øget patientinddragelse
• Flere sunde leveår
• Mere effektivt sundhedsvæsen
Stort potentiale
Det nye kvalitetsprogram rummer rigtig fine muligheder for at sætte fart på forbedringerne i sundhedsvæsenet, forudsat at programmet udmøntes fornuftigt.
”Jeg tror, at det nye kvalitetsprogram har potentiale til at sætte tempo på forbedringerne i sundhedsvæsenet. Der skrues ned for kontrolmekanismerne og i stedet understøttes den faglige motivation blandt ledere og medarbejdere,” siger konstitueret direktør Britt Wendelboe, Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Programmets otte overordnede mål sætter retning for kvalitetsarbejdet, og de underliggende indikatorer giver mulighed for, at man kan følge hastigheden af forbedringerne.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed har erfaringer med forbedringsarbejde i sundhedsvæsenet fra en række projekter, der er gennemført siden 2007 i samarbejde med TrygFonden, Danske Regioner, KL og Sundhedsministeriet.
”Erfaringerne fra forbedringsprojekterne er vigtige, når detaljerne i det nye kvalitetsprogram skal udmøntes,” siger Britt Wendelboe.
Nogle af de vigtige pointer er:
- Mål og indikatorer er ikke statiske. Efterhånden som man opnår forbedringer, kan ambitionerne øges, og det bør afspejle sig i, at målene revideres.
- Det er vigtigt, at man kan følge udviklingen med hyppige tidtro data. Årsrapporter er ikke nok.
- Når man vil følge med i, om organisationen forbedrer sig hurtigt nok, er det vigtigere at følge egne resultater over tid, frem for at sammenligne sig med andre via benchmarking.
- Alle organisationer har potentiale til at forbedre sig, også dem, der har et højt udgangsniveau.
- Dem, der skaber forbedringer i sundhedsvæsenet, er dem, der arbejder tæt på patienterne til daglig. De skal have backup fra ledelsen og fra kvalitetseksperterne.
- Når kvalitetsarbejdet placeres hos de daglige ledere og medarbejdere, er det vigtigt, at de også får muligheder for – og kompetencer til – at løfte opgaven.
- Det er nødvendigt, at der fortsat er vilje til at investere i nyudvikling og innovation, dvs. at der er nogen, der viser vejen for, hvor vi skal hen i fremtiden
