Digitale løsninger og menneskelig kontakt skal gå hånd i hånd

Vi skal omfavne og bruge de digitale løsninger i sundhedsvæsenet. Men de skal monitoreres i forhold til kvalitet og patientsikkerhed, fungere i tæt samspil med den personlige kontakt – og ikke mindst bruges ud fra, hvad den enkelte borger har behov for. Det mener Marie Paldam Folker, chef for Center for Digital Psykiatri i Region Syddanmark, som er keynote-taler på Patientsikkerhedskonferencen i april.

Marie Paldam Folker er keynote-taler på Patientsikkerhedskonferencen 2025.

Som chef for Center for Digital Psykiatri i Region Syddanmark og tidligere medlem af Sundhedsstrukturkommissionen er Marie Paldam Folker stor fortaler for at afsøge muligheder for at indføre flere digitale løsninger i fremtidens danske sundhedsvæsen. Ikke for enhver pris, men dér hvor det giver mening både for patient og sundhedsvæsen. Marie Paldam Folker er også keynote-taler ved Patientsikkerhedskonferencen 2025.

Opdraget i forhold til digitalisering på sundhedsområdet handler typisk om at finde løsninger, der optimerer eller sparer ressourcer, men der ligger samtidig et stort potentiale i forhold til både forebyggelse og behandling, mener hun.

– Det handler ikke om at erstatte den menneskelige kontakt. Tværtimod handler det om at kombinere digitale behandlings- og støtteformer med det menneskelige og kontaktbaserede. Og det er de forskellige kombinationer, vi arbejder med at afsøge, fortæller Marie Paldam Folker og fortsætter:

– Det handler om at styrke tilgængelighed og løfte kvaliteten i sundhedsvæsenet. Det skal gøres med kæmpe omhu. Vi skal undersøge og følge effekten, så vi kan se, hvem og hvordan vi hjælper, samt hvem der ikke har gavn af et digitalt behandlingsforløb – og hvorfor.

Det handler ikke om at erstatte den menneskelige kontakt. Tværtimod handler det om at kombinere digitale behandlings- og støtteformer med det menneskelige og kontaktbaserede.

Forskelle øger ligheden

Centerchefen ser flere områder, hvor sundhedssystemet er under pres, og hvor digitale redskaber kan være en del af løsningen. Et af områderne er ulighed i sundhedsvæsenet.

– Digitale løsninger er vigtige værktøjer til at sænke uligheden i adgang til sundhed, fordi vi kan behandle folk forskelligt. Vi kan lade nogen – i højere grad end andre – klare sig selv med effektive, brugervenlige og sikre digitale sundhedsløsninger. Det kan frigøre tid til dem, der har brug for tættere kontakt, siger Marie Paldam Folker, som ser digitale løsninger og data brugt både på individuelt og overordnet plan:

– Det er jo det spændende; at man både – blandt andet ved hjælp af digitale teknologier som f.eks. AI – kan målrette mere forebyggelse og behandling til den enkelte borger. Samtidig kan man arbejde populationsbaseret, når man ved hjælp af data ser nogle større tendenser inden for et geografisk område. Man kan altså hele tiden bevæge sig i to bevægelser, der både tilpasser sig den enkelte borger – og samtidig tilpasser sig populationen. Så digitale sundhedsløsninger handler ikke om et enten/eller, men om et både/og.

– Ulighed i sundhed er en af vores største udfordringer. Og det gælder i særlig høj grad for mennesker med psykiske sygdomme. Mennesker med svær psykisk sygdom har en overdødelighed på mellem 15 og 20 år. Det skyldes mange forhold; blandt andet, at når man har en psykisk sygdom, så får man ikke tilstrækkelig med hjælp for sin fysiske sygdom, hvis man også har det. Demografien og udviklingen af sygdomme i befolkningen gør, at vi bliver flere og flere, der lever med multisygdom, og det er vores sundhedssystem ikke gearet til, og det har bare nogle rigtig uheldige konsekvenser – også patientsikkerhedsmæssigt. Det skal vi ændre på, og der spiller digitale løsninger en rolle i forhold til at kunne arbejde mere differentieret i sundhedsvæsenet, siger hun.

Marie Paldam Folker peger på sundhedsreformens nye patientrettighed, der giver ret til digital kontakt med sundhedsvæsenet, når patienten ønsker det og det fagligt giver mening, som et tiltag, der kan være med til at udligne noget af den geografiske ulighed i det danske sundhedsvæsen. Dels er der steder i landet, hvor adgangen til både praktiserende læger og speciallæger, er begrænset. Dels vil man med videosamtaler og adgang til behandling hjemmefra give dem, der her mindst behov for hjælp, mulighed for selv at agere, mens de menneskelige ressourcer kan bruges der, hvor behovet er størst.

– For at kunne realisere denne rettighed, er der en række krav, der skal opfyldes af aktørerne: En teknisk ordentlig videoløsning, så man kan gennemføre samtalen med samme sikkerhed som ved et fysisk møde samt træning til sundhedsprofessionelle, så de kan gennemføre videosamtalerne med høj kvalitet. For mig er det en 360 graders forpligtelse – og det taler direkte ind i fordringen om at levere patientsikre digitale sundhedsydelser, siger Marie Paldam Folker.

– Min drøm har altid været et gradueret sundhedstilbud, hvor du tidligt har en række redskaber til rådighed, hvor du på egen hånd eller sammen med dine pårørende kan søge den nødvendige viden og finde de gode råd til at holde dig så sund og rask som muligt, siger hun.

Centerchefen peger på Mindhelper.dk som et godt eksempel på en digital løsning, der virker både forebyggende og er tilgængelig for unge, når de har brug for det. Mindhelper.dk er en digital platform for unge om mental sundhed. Platformen, som har været finansieret af de 5 regioner i fællesskab siden 2018, har 80-100.000 unikke brugere hver måned. På hjemmesiden kan unge, deres forældre og fagpersoner finde artikler, gode råd og værktøjer til at arbejde med alt fra kærestesorger til ensomhed og angst.

– Jeg ser gerne, at der kommer flere digitale tilbud med forskellige grader af professionel støtte. Mindhelper.dk er f.eks. første trin – og et sted, som alle unge kan bruge og finde hjælp. Der kan vi hjælpe rigtig mange unge, uden at det koster særlig meget. Har man lidt sværere symptomer, har man brug for mere motivation og engagement for at gennemføre et digitalt terapiforløb og nogen har brug for at tale med et menneske, og så skal det være let at tage næste skridt dertil. Det er jo en transformation, hvor vi kigger med friske øjne på, hvad du har af behov – og hvordan de ændrer sig i takt med dit livs- eller sygdomsforløb. Her ligger der en virkelig vigtig opgave i at finde ud af, hvordan digital- og kontaktbaserede tilbud taler sammen og understøtter borgeren bedst muligt.

Med de digitale sundhedsløsninger skal vi også kunne monitorere utilsigtede hændelser og være meget opmærksomme på, hvad der kan være af patientsikkerhedsrisici. På det punkt er vi langt bagefter lande som f.eks. Australien, som har høje standarder for kvalitet og sikkerhed i deres digitale løsninger.

Digitale løsninger skal være et nationalt anliggende

Marie Paldam Folker opfordrer til, at man laver fælles digitale sundhedsløsninger, når digitaliseringen i de kommende år bliver en endnu større del af det danske sundhedsvæsen. Både for at skabe digitale redskaber, der kan bruges landet over – og ikke mindst for at sikre, at de løsninger, der rulles ud, lever op til nødvendige kvalitetskrav og -standarder.

Hun peger blandt andet på Australien, hvor man især på grund af de store geografiske afstande hilser digitale løsninger velkommen. Men det sker ikke uden, at man fra national side stiller krav om både sikkerhed og kvalitet.

– Lige nu er man i Australien ved at udrulle et tidligt interventionstilbud ved lette til moderate psykiske lidelser til hele befolkningen over 16 år. Fra myndighedernes side bliver der lavet et stort og grundigt stykke arbejde i forhold til, hvad sådan et tilbud skal kunne. Hvordan det skal monitoreres og evalueres. Hvilke krav der skal stilles til sikkerhed, og hvordan borgere skal bidrage til at udvikle tilbuddet, så det bliver hjælpsomt. Det synes jeg godt, vi kan lade os inspirere af herhjemme, siger Marie Paldam Folker.

Centerchefen ser digitale løsninger som en grundsten i sundhedsvæsenet fremadrettet. Vel at mærke, hvis de tænkes ordentligt ind fra begyndelsen, sker i et konstruktivt samarbejde mellem sundhedssystemets sektorer og aktører og – ikke mindst – at man hele tiden har borgernes sundhed og sikkerhed som det vigtigste parameter.

– Vi bør igangsætte en fælles udvikling af løsninger, der adresserer borgernes største behov, og som alle har adgang til. Det skal være løsninger, der er så gode, at kvaliteten og brugervenligheden er i top. Men også hvor vi kan monitorere, at de rent faktisk virker, så det foregår robust og ansvarligt. Med de digitale sundhedsløsninger skal vi også kunne monitorere utilsigtede hændelser og være meget opmærksomme på, hvad der kan være af patientsikkerhedsrisici. På det punkt er vi langt bagefter lande som f.eks. Australien, som har høje standarder for kvalitet og sikkerhed i deres digitale løsninger, siger Marie Paldam Folker.

Marie Paldam Folker påpeger her, at succesfuld integration af flere digitale værktøjer på sundhedsområdet forudsætter, at borgere og brugere føler sig fortrolige med brugen af dem.

– Faldgruberne er, at vi bliver forblændet af kun at se på den kliniske og sundhedsfaglige effekt – eller på hvad der er tidsbesparende. Det kan jo godt være, at vi sparer tid. Men hvad hvis patientoplevelsen bliver utryg eller mangelfuld? Vi skal finde det rette mix mellem automatisering og menneskelig tilstedeværelse. Hvis du som patient oplever ikke at blive set og mødt af det digitale sundhedstilbud, kan du blive skuffet, frustreret og afmægtig – og vende dig endnu mere væk fra at søge hjælp. Det er nogle svære og vigtige mekanismer, som i særlig grad sættes på spidsen, når det drejer sig om psykisk sygdom. Og hvis du ikke bliver mødt i dit forsøg på at søge hjælp, kan det have store konsekvenser. Men det må ikke afholde os fra at prøve, være nysgerrige og undersøge og finde robuste metoder til at afdække de her ting. Det kalder på patientsikkerhed og et rammeværk for etik, patientsikkerhed, regulering og inklusion, konstaterer Marie Paldam Folker.

Marie Paldam Folker
• Centerchef på Center for Digital Psykiatri i Region Syddanmark
• Næstformand, national taskforce for digital psykiatri
• Tidligere medlem af Sundhedsstrukturkommissionen
• Cand.scient. i antropologi fra Københavns Universitet

Find mere om