Du kan læse om:
- Effekten af farmaceutdreven medicingennemgang undersøges nu i et stort norsk studie
- Patientklager har store konsekvenser for lægers psykiske helbred, praksis og karriere – viser omfattende britisk spørgeskemaundersøgelse
- Ny svensk doktorafhandling analyserer det svenske rapporteringssystem for utilsigtede hændelser
- Diabetes self-management tilbud med fokus på adfærd og psykosociale problemstillinger har effekthos både type 1 og type 2 diabetikere
Effekten af farmaceutdreven medicingennemgang undersøges i stort norsk studie
I Norge undersøger man nu for første gang effekten af grundig farmaceut-dreven medicingennemgang hos akut indlagte ældre patienter.
Det randomiserede kontrollerede studie inkluderer 500 akut indlagte patienter over 70 år. Patienterne opdeles tilfældigt i to lige store grupper. Den ene gruppe får standard behandling og den anden gruppe får medicingennemgangs-pakken. 12 måneder efter udskrivelsen gøres resultaterne op.
Fokus er primært at undersøge effekten af den farmaceutdrevne medicingennemgang på hyppigheden af akutte genindlæggelser og kontakter til akutafdelinger.
Det sekundære er at bla at undersøge effekten på selvrapporteret livskvalitet, indlæggelsesvarigheden, tiden til første genindlæggelse, hoftefraktur, mortalitet og medicinrelaterede genindlæggelser.
Erfaringer fra Nord Irland og Sverige har vist, at implementering af den grundige farmaceutdrevne medicingennemgangs-model, ført til reduceret indlæggelsestid og reduktion af genindlæggelser inkl medicinrelaterede genindlæggelser. Endelig opnås bedre kommunikation om medicin-oplysninger ved overgange og bedre kvalitet af den medicinske behandling.
Metoden består af farmaceutdreven grundig medicingennemgang ved indlæggelsen, under indlæggelsen, ved udskrivelsen og efter udskrivelsen. Der er fokus på patientrådgivning og videreformidling til andre sektorer når patienten bevæger sig gennem sundhedsvæsenet. Metoden tager afsæt i et tæt samarbejde med patienten, læger, farmaceuter og sygeplejersker.
Interdisciplinary collaboration across secondary and primary care to improve medication safety in the elderly (IMMENSE study): study protocol for a randomized controlled trial.
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29362276
Britisk studie: Patientklager har store konsekvenser for lægers psykiske helbred, praksis og karriere
En stor britisk spørgeskemaundersøgelse har undersøgt, hvordan håndteringen af patientklager påvirker lægens psykiske helbred og praksis. Spørgeskemaet blev i 2012 udsendt til alle medlemmer af The British Medical Association. Besvarelsen var anonym. Af 95.636 adspurgte, svarede 10.930 læger.
Undersøgelsen viste, at læger som havde fået en nylig patientklage, var i dobbelt så stor risiko for at have selvmordstanker og moderat-svær angst ift. de læger, som ikke havde fået nogen patientklager, ligesom det var 77% mere sandsynligt, at de led af moderat-svær depression.
Tendensen var stærkest, hvis klagen også involverede den britiske tilsynsmyndighed.
80% af de læger som enten selv – eller en kollega – havde fået en patientklage, var mere tilbøjelige til at udøve defensiv medicin karakteriseret ved at overbehandle, overmedicinere og indlægge flere unødvendigt. Disse læger var også mere tilbøjelige til at undgå højrisiko-patienter og procedurer – og i yderste konsekvens indebar det karriereskift.
Forhold som uforudsigelighed, langvarig og inkompetent sagsbehandling med al fokus på det umiddelbare offer (patienten) beskeden kommunikation med sagsbehandlerne og manglende støtte fra hospitals/afdelingsledelsen og kolleger var at stor betydning for lægens håndtering af klageforløbet.
http://bmjopen.bmj.com/content/7/11/e017856
Doctors’ perception of support and the processes involved in complaints investigations and how these relate to welfare and defensive practice: a cross-sectional survey of the UK physicians.
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29162574
Ny svensk doktorafhandling analyserer det svenske UTH-system
Hovedformålet med afhandlingen, var at undersøge hvordan det svenske UTH-system fungerer, hvordan UTH’er udredes, hvordan sundhedsvæsenet lærer af analyserne og hvordan erfaringerne og tiltagene spredes i sundhedsvæsenet.
Afhandlingen, som blev forsvaret den 2.2.18 ved Lunds Universitet, tager afsæt i 4 arbejder, som hver især har haft fokus på at undersøge UTH-systemet fra forskellige vinkler; lokalt på hospitalet, over tid, i dybden og i en mere bredt kontekst.
Følgende resultater kan nævnes:
-UTH-analysen har en tydelig tendens til at foreslå og gennemføre tiltag rettet direkte mod det umiddelbare nærmiljø hvor hændelsen fandt sted. Desuden ser der ud til at ske en helt lokal læring, som er uafhængig af – og ikke en del af – den gennemførte hændelsesanalyse. Endelig forsvinder lærdommen og mindet af den utilsigtede hændelse, når personalet udskiftes.
– Lovmæssige og organisatoriske ændringer over de sidste 20 år har ikke påvirket UTH-systemet og tilsynsmyndighederne måde at bearbejde UTH’erne på. Herunder vurderer tilsynsmyndigheden typisk ikke UTH’en anderledes end hospitalernes lokale hændelsesanalyser. Og i de tilfælde hvor tilsynsmyndigheden vurderer anderledes, er fokus typisk igen på det umiddelbare nærmiljø, hvor skaden skete.
– 3 forskellige svenske tilsynsmyndigheder – inkl Statens Havarikommission! – analyserer alle uafhængigt af hinanden, den samme alvorlige UTH i dybden. De peger alle på bagvedliggende årsager til hændelsen findes i nær tilslutning til hændelsestidspunktet. Både hvad gælder tid og sted. Alle peger også på at hændelsen skete som en afvigelse i et – i øvrigt – sikkert system, hvor sikkerheden kan genoprettes vha mere styring og flere regler.
– UTH-systemet ser ud til at opfylde et psykologisk formål for både forurettede, pårørende og det implicerede personale.
– Det fjerde og sidste arbejde undersøger et tværsnit af UTH-analyser fra hele Sverige, som alle er udført nyligt og indenfor samme tidsperiode. Arbejdet viser at UTH-analyserne gennemføres meget ensartet både indenfor hospitalsvæsenet og indenfor tilsynsmyndighederne. Men at der er store brister i spredningen og læringen af UTH’erne. Og det fremgår at en vigtig parameter i UTH-systemet er effektiv udredning fremfor udredningsresultatet.
The inside of a paradigm. An expedition through an incident reporting system. Jonas Wrigstad.
Diabetes self-management virker hos både type 1 og type 2 diabetikere
Reviewet undersøger effekten af self-management-tilbud til voksne type 1 og type 2-diabetikere. Da behandlingstilbuddene er meget forskellige på varighed, indhold og metode er det vanskeligt, men der tegner sig trods alt et billede af en effekt – som også ser ud til at svare sig økonomisk – hos både type 1- og type 2 diabetikere. Særligt hvis tilbuddet er baseret på face-to-face undervisning eller gruppeterapi, begge dele fokuseret på adfærdsregulering og håndtering af psykosociale problemstillinger med en kognitiv tilgang.
Effekten måles på hba1c-niveauet, vægt, blodtryk, kolesteroltal, men også på psykosociale og adfærdsmæssige parametre.
På den korte bane ses effekten med en mindre reduktion af hba1c-niveauet. På den lange bane aftager det gradvist. Derimod ses der her en vedvarende effekt på velbefindendet. På de øvrige markører er effekten mere blandet.
Suboptimale resultater er associeret til forekomst af angst, depression og stress hos diabetikerne, men det ser ud til at disse udfordringer også kan håndteres af et skræddersyet tilbud.
Til trods for et væld af data og undersøgelser indenfor feltet, så er der bla behov for at fremtidige undersøgelser fokuseres på at identificere den aktive ingrediens eller kombination af elementer der fører til forbedringer i diabetesbehandlingen. Men der er også behov for at undersøge effekten af individualiserede self-management-tilbud, hvordan man bedst kan anvende den teknologiske udvikling og hvordan effekten af tilbuddet vedligeholdes bedst.
www.thelancet.com/diabetes-endocrinology
Febr 2018
Diabetes structured self-management education programmes: a narrative review and current innovations.
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28970034
Fagligt Nyt om patientsikkerhed er et nyhedsbrev, der udgives af PS!, og som udkommer ca. 6 gange årligt. Det formidler nyt om de seneste nationale og internationale forskningsresultater, begivenheder, trends og meninger inden for patientsikkerhed.
Tilmeld dig Fagligt Nyt
