I denne måned om:
- Ledelsesrunder skaber værdi i ældreplejen, i psykiatrien og på institutioner for handikappede
- Patientrapporterede data forbedrer forløbet for alvorligt syge kræftpatienter
- Hospitalspatienter har bedre overlevelse, når de behandles af kvindelige læger
- Patienter retter fejl og misforståelser i egen journal
- Britisk rapport: Erfaringer fra patient-dødsfald kunne anvendes bedre
- Nye redskaber til involvering af borgere, patienter og pårørende i primærsektoren
- Dansk forbedringsprojekt halverer risiko for sfincter-skader ved fødsler
- Engelsk studie: Livsglæde forlænger livet
- Ensomhed og social isolation øger risikoen for hjertesygdom og apopleksi
- Patientskader koster dyrt i tabte leveår og ekstra sengedage
- Forbedringsprogram har reduceret forekomsten af voldelige episoder i psykiatri-distrikt i London
- Forebyggelse af CVK-infektioner er en god investering
- Dødsfald på hospital. Hvad er vigtigt for patienterne og de pårørende?
- Skal voksne patienter intuberes ved hjertestop på hospital?
Ledelsesrunder skaber værdi i ældreplejen, i psykiatrien og på institutioner for handikappede
Ledelsesrunder (”executive walkrounds”) hvor repræsentanter for direktionen tager ud og mødes direkte med frontpersonale og beboere, er gennemførlige og kan identificere potentielle patientsikkerhedsproblemer. Det er konklusionen på en hollandsk undersøgelse, hvor ledelsesrunder blev gennemført på to psykiatriske institutioner, to plejecentre med tilknyttet hjemmepleje og to institutioner for fysisk og mentalt handikappede. I forbindelse med runderne er lederne i stand til at opfange såkaldte ”soft signals”, dvs. små advarselssignaler om usikker praksis, uhensigtsmæssig fysisk indretning ol., enten ved egne observation eller ved at dialog med personalet. Der blev samlet data fra i alt 68 ledelsesrunder, hvor der blev opfanget i alt 298 soft signals, der resulterede i 245 forbedringsinitiativer.
Feasibility and Added Value of Executive WalkRounds in Long Term Care Organizations in the Netherlands
http://www.jointcommissionjournal.com/article/S1553-7250(16)30106-4/fulltext
http://www.ingentaconnect.com/content/jcaho/jcjqs/2016/00000042/00000012/art00004
Ledelsesrunder anbefales og i det danske projekt I sikre hænder
http://www.isikrehaender.dk/nyheder/2017/februar/nyt-katalog-om-ledelse-af-forbedringsarbejde/
Erfaringer fra ledelsesrunder i danske forbedringsprojekter beskrives i artiklen ”Forbedringsledelse – nye dimensioner i lederskabet”, der blev bragt i Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen i 2015.
Patientrapporterede data forbedrer forløbet for alvorligt syge kræftpatienter
Når patienter regelmæssigt og systematisk rapporterer deres symptomer, giver det behandlingssystemet mulighed for at reagere umiddelbart og tidstro med relevant behandling. På Memorial Sloan Kettering Cancer Center i USA har man afprøvet et selv-rapporteringssystem blandt alvorligt syge kræftpatienter i kemoterapi. I systemet (”STAR”, Symptom Tracking and Reporting system) bliver patienterne spurgt om 12 forskellige symptomer, der alle er almindelige blandt patienter i kemoterapi. Hvert symptom scores på en skala fra nul til fire. I alt 766 patienter indgik i afprøvningen, hvoraf 441 fik adgang til STAR og 325 var kontrolgruppe, der fik sædvanlig behandling. Undersøgelsen viste, at patienter med adgang til STAR havde bedre livskvalitet, færre indlæggelser, tolererede kemoterapien længere og havde længere overlevelse end patienterne, der fik sædvanlig behandling. Patienter, der var vant til at bruge computer, fik ugentligt en opfordring til at bruge STAR. Hvis scoringen viste, at der var alvorlige symptomer eller der var sket en markant forværring, blev sygeplejersken automatisk adviseret via en email og der kunne umiddelbart iværksættes fx medicinændringer. Patienter, der ikke havde så stor erfaring med computerbrug, blev hjulpet til at score deres symptomer i forbindelse med ambulante besøg. Nogle af de positive virkninger var størst i gruppen af patienter uden træning i computere. Forfatternes hypotese er, at disse patienter, som generelt er ældre og mere skrøbelige, også har dårligere evner til at kommunikere om deres symptomer, og derfor har større gavn af den strukturerede proces.
Undersøgelsen er oprindeligt offentliggjort i Journal for Clinical Oncology i februar 2016
Symptom Monitoring With Patient-Reported Outcomes During Routine Cancer Treatment: A Randomized Controlled Trial
http://ascopubs.org/doi/full/10.1200/JCO.2015.63.0830
Undersøgelsen er refereret og perspektiveret af forfatterne I New England Journal of Medicine, 12. januar 2017
Patient-Reported Outcomes — Harnessing Patients’ Voices to Improve Clinical Care
http://www.nejm.org/doi/full/10.1056/NEJMp1611252
Hospitalspatienter har bedre overlevelse, når de behandles af kvindelige læger
Ældre hospitalspatienter har lavere 30-dages dødelighed og lavere genindlæggelsesrate, når de behandles af en kvindelig læge. Det viser en amerikanske opgørelse, der inkluderer over 1,5 mio. medicinske indlæggelser under Medicare-ordningen. Når det var en kvindelig læge, der stod for behandlingen, var 30-dages mortaliteten 11,07 %, mens den for mandlige læger var 11,49 %. Relativt er risikoen for at dø inden for 30 dage fire procent lavere, når lægen er en kvinde. Det svarer til, at der i USA ville være 32.000 færre dødsfald pr. år blandt Medicare-patienter, hvis alle læger var kvinder. Genindlæggelsesfrekvenserne var henholdsvis 15,02 % og 15,57 %. Tidligere studier har påvist, at der er forskel på praksis blandt mandlige og kvindelige læger. De kvindelige er fx mere tilbøjelige til at følge kliniske retningslinjer. Undersøgelsen er offentliggjort i JAMA Internal Medicine. For hver af de 1,5 mio. indlæggelser har man fastlagt kønnet på den behandlende læge ved at se på, hvem der havde taget stilling til honorarerne i forbindelse med den pågældende indlæggelse.
Comparison of Hospital Mortality and Readmission Rates for Medicare Patients Treated by Male vs Female Physicians
http://jamanetwork.com/journals/jamainternalmedicine/fullarticle/2593255
Hospitalized patients treated by female physicians show lower mortality, readmission rates
Hospitalized patients treated by female physicians show lower mortality, readmission rates
Patienter retter fejl og misforståelser i egen journal
Når patienter har lejlighed til at læse deres egen journal og komme med tilbagemeldinger, er de i stand til at rette fejl og misforståelser i journalnotaterne. Det viser en undersøgelse, gennemført på Beth Israel Deaconess Medical Center i Boston, USA. Hospitalet indførte 2013 ”OpenNotes”, dvs. et system, der giver patienterne adgang til egen journal via en elektronisk portal, og har udviklet et feedback redskab, der giver patienterne lejlighed til at kommentere journalen. 6225 patienter blev inviteret til at afprøve feedback redskabet, der består af ni spørgsmål. Af de 6225 patienter, der havde lejlighed til at læse deres journal, var der 2736 (44 %), der benyttede sig af tilbuddet. En ud af 12 patienterne meldte tilbage via feedback redskabet, og det gav 260 rapporter, der indgik i analysen. Næsten alle patienter svarede, at notaterne var forståelige. I 23 procent af rapporterne, var der en patient eller pårørende, der påpegede potentielle fejl og misforståelser i journalens oplysninger om medicin eller beskrivelse af symptomer. Nogle påpegede vigtige mangler i oplysningerne. Over halvdelen resulterede i, at hospitalet foretog korrektioner i journalen. Forskerne konkluderer, at det åbne journalsystem og feedback redskabet gør patienter og pårørende til vigtige samarbejdspartnere omkring patientsikkerheden.
A patient feedback reporting tool for OpenNotes: implications for patient-clinician safety and quality partnerships
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27965416
http://qualitysafety.bmj.com/content/early/2016/12/23/bmjqs-2016-006020
http://www.opennotes.org/about-opennotes/
Britisk rapport: Erfaringer fra patient-dødsfald kunne anvendes bedre
Når britiske hospitaler iværksætter analyser af patientdødsfald, sker det ikke med tilstrækkelig systematik, analyserne er ofte af dårlig kvalitet, og de pårørende involveres ikke i tilstrækkelig grad. Det er konklusionen på en ny rapport fra Care Quality Commission (CQC), en uafhængig instans, der holder øje med kvaliteten i det britiske sundhedsvæsen. Rapporten bygger på en national rundspørge til hospitalerne, studiebesøg på 12 forskellige hospitaler og interview med over 100 pårørende til afdøde patienter. Rapporten kommer med en række anbefalinger, herunder at sundhedsvæsenet skal støtte de pårørende rolle, at reviewene af dødsfald skal være fokuseret på system-problemer, snarere end på individuelle fejl, og at læring fra analyserne skal spredes og føre til forbedringer.
http://www.cqc.org.uk/content/learning-candour-and-accountability
Rapporten er omtalt i en nyhedsartikel og i en editorial i BMJ:
NHS approach to investigating patient deaths is poor, says regulator
http://www.bmj.com/content/355/bmj.i6687
Investigating avoidable patient deaths
http://www.bmj.com/content/356/bmj.j223
Kontinuitet i almen praksis forebygger indlæggelser
Når patienter ser den samme læge, hver gang de konsulterer almen praksis, reduceres risikoen for både akutte og planlagte indlæggelser. Det viser en undersøgelse omfattende 200 praktiserende læge-klinikker, der er repræsentative for almen praksis i England. Undersøgelsen er offentliggjort i BMJ og er finansieret af The Health Foundation. 230.472 patienter i aldergruppen 62-82 år, der har haft kontakt med almen praksis mindst to gang mellem april 2011 og marts 2013, indgår i analysen. Undersøgelsen medtager kun indlæggelser for ”ambulatory care sensitive conditions”, dvs. sygdomme, som effektivt kan behandles i primærsektoren. Konklusionen var, at risikoen for indlæggelse faldt, jo større andel af besøgene i almen praksis, der foregik hos den samme læge. Forfatterne konkluderer, at hvis patienterne så deres sædvanlige læge ti gange flere for hver ti konsultationer, ville det være forbundet med seks procent reduktion i indlæggelser. Rundspørger viser, at britiske patienters mulighed for at konsultere deres foretrukne læge er faldet fra 42 % i 2012 til 35 % i 2016, hvilket hænger sammen med en række organisatoriske forhold i det britiske sundhedsvæsen.
Association between continuity of care in general practice and hospital admissions for ambulatory care sensitive conditions: cross sectional study of routinely collected, person level data
http://www.bmj.com/content/356/bmj.j84
Resume af undersøgelsen på Health Foundations hjemmeside:
Nye redskaber til involvering af borgere, patienter og pårørende i primærsektoren
Agency for Healthcare Research and Quality (AHRQ), der er et kvalitetskontor under det amerikanske sundhedsministerium, har udviklet en række redskaber til at engagere borgere, patienter og pårørende i primærsektoren. Materialet henvender sig både til almen praksis, til sundhedsprofessionelle og til borgere. Det er blandt andet informationsmaterialer, der skal forberede borgerne, så de er klar til at stille spørgsmål og engagere sig i eget forløb, redskaber som understøtter, at borgerne i samarbejde med de sundhedsprofessionelle sikrer sig, at medicinlisten er korrekt. Værktøjskassen beskriver også teach-back teknikker, hvor de sundhedsprofessionelle kan sikre sig, at borgeren har forstået den givne information, og ”Warm Handoff”, hvor overlevering mellem to sundhedsprofessionelle sker sammen med borgeren, sådan at borgeren har mulighed for at høre, hvad der bliver sagt og eventuelt bidrage med oplysninger.
Patient and Family Engagement in Primary Care
Dansk forbedringsprojekt halverer risiko for sfincter-skader ved fødsler
Implementeringen af en ”pakke” med fem elementer kan reducere forekomsten af sfincter-skader hos fødende mødre. Det viser et forbedringsprojekt, der er gennemført på fødeafdelingen i Herning. Resultaterne er offentliggjort i BMJ Quality. Pakken har til formål at sikre, at fødslen foregår mest muligt skånsomt for den fødende kvindes mellemkød, sådan at skader på endetarmens lukkemuskel forebygges. Dels sikres det, at fødslen af barnet hoved ikke sker for hurtigt, og dels understøttes bækkenbunden med et særligt håndgreb. Et element i pakker er, at man inden presseperioden går i gang aftaler strategien med den fødende, sådan at hun fx er indforstået med ikke at presse, mens barnets hoved fødes. I forbindelse med projektet gennemgik personalet på afdelingen en certificeringsproces, hvor de lærte teknikkerne. Det lykkedes i interventions perioden fra juni 2013 til marts 2015 at opnå en All or none opfyldelsesgrad på ca. 80 %. Samtidig så man en halvering i antallet af sfincter-skader blandt de fødende kvinder.
Reducing the incidence of Obstetric Sphincter Injuries using a hands-on technique: an interventional quality improvement project
http://qir.bmj.com/content/5/1/u217936.w7106.abstract
Engelsk studie: Livsglæde forlænger livet
Glæde og tilfredshed med livet er i sig selv en livsforlængende faktor. Det viser et stort, engelsk studie, hvor 9365 ældre mennesker har vurderet deres egen livsglæde (enjoyment of life) tre gange med to års mellemrum i 2002, 2004 og 2006. Undersøgelsen er en del af English Longitudial Study of Aging, hvor man følger en stor gruppe ældre mennesker, der bor i England. Ved starten af studiet var alle deltagere over 50 år (gennemsnitsalder 63 år). Nu viser en opgørelse, at jo flere gange en deltager har vurderet sin egen livsglæde høj, jo mindre er dødeligheden over de næste 6-7 år.
Sustained enjoyment of life and mortality at older ages: analysis of the English Longitudinal Study of Ageing
http://www.bmj.com/content/355/bmj.i6267
Interview med forskeren Andrew Steptoe, professor i psykologi tilknyttet British Heart Foundation.
Ensomhed og social isolation øger risikoen for hjertesygdom og apopleksi
Dårlige sociale relationer medfører 29 % øget risiko for hjertesygdom og 32 % øget risiko for apopleksi. Det er konklusionen på en reviewundersøgelse gennemført af britiske forskere, offentliggjort i tidsskriftet Heart, der udgives af BMJ. I analysen indgår 23 artikler med tilsammen 4628 tilfælde af hjertesygdom og 3002 tilfælde af apopleksi.
Loneliness and social isolation as risk factors for coronary heart disease and stroke: systematic review and meta-analysis of longitudinal observational studies
http://heart.bmj.com/content/102/13/1009
Patientskader koster dyrt i tabte leveår og ekstra sengedage
Britiske forskere har beregnet de omkostninger, der er forbundet med seks typer af patientskader, forebyggelige tryksår, dyb venetrombose/lungeemboli, postoperativ sepsis, hoftefraktur, CVK-infektioner og dødsfald i forbindelse med lavrisiko indgreb. Tilsammen står de seks patientskader hver år for 68 tabte raske leveår og 934 ekstra sengedage pr. 100.000 indbyggere. Belastningen i forhold til tabte raske leveår er ligger dermed på linje med sygdomme som sklerose eller HIV/AIDS/tuberkulose. Tryksår var den mest belastende af de seks patientskader med 26 tabte raske leveår og 555 ekstra sengedage pr. 100.000 indbyggere pr. år. Analysen er offentliggjort i tidsskriftet Medical Care. Den omfatter data fra 273 engelske hospitaler i perioden 2005/2006-20009/2010.
Healthy Life-Years Lost and Excess Bed-Days Due to 6 Patient Safety Incidents: Empirical Evidence From English Hospitals
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27753744
Forbedringsprogram har reduceret forekomsten af voldelige episoder i psykiatri-distrikt i London
Ved at blive bedre til at forudse risikoen og ved at skabe større åbenhed omkring problemer med vold og aggression er det lykkedes seks psykiatriske afdelinger i distriktet East London i den britiske hovedstad næsten at halvere antallet af voldelige episoder. To psykiatriske intensivafsnit og fire psykiatriske modtageafdelinger deltog i projektet, der blev organiseret som et collaborativ, dvs. et systematisk arbejdende læringsnetværk. Fra 2014 til 2015 lykkedes det at reducere forekomsten af vold med 40 % på de seks afdelinger tilsammen, og på de fire akutte modtageafdelinger var reduktionen 57 %. Resultaterne er offentliggjort i British Journal of Mental Health Nursing.
Reducing physical violence and developing a safety culture across wards in East London
https://qi.elft.nhs.uk/wp-content/uploads/2017/02/Violence-reduction-at-ELFT.pdf
Forebyggelse af CVK-infektioner er en god investering
Forskning har de senere år vist, at det er muligt at reducere risikoen for CVK-infektioner ved at øge systematikken omkring brugen af CVK (centralt venekateter). En ny litteraturgennemgang, gennemført af amerikanske forskere og offentliggjort i JAMA Internal Medicine, viser nu, at det også kan betale sig. Forskerne har kigget på 15 studier, der dækker i alt 113 hospitaler, hvor man har gjort en systematisk indsats for at implementere best practice omkring CVK. I studierne har man gennemsnitligt opnået en reduktion på 57 % i forekomsten af CVK-infektioner. De økonomiske besparelser i den forbindelse har i gennemsnit været 1,85 mio. dollars (ca. 10 mio. kr.) pr. hospital over en tre-årig periode. For hver 100.000 dollars man har investeret i interventionen, har der været besparelser på 315.000 dollars.
Economic Evaluation of Quality Improvement Interventions for Bloodstream Infections Related to Central Catheters: A Systematic Review
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27775764
http://jamanetwork.com/journals/jamainternalmedicine/article-abstract/2571616
Dødsfald på hospital. Hvad er vigtigt for patienterne og de pårørende?
Behandling af eksperter, effektiv kommunikation og fælles beslutningstagning, respektfuld og empatisk pleje, velegnede omgivelser, involvering af pårørende og orientering om eventuelle muligheder for økonomisk støtte i processen. Sådan lyder nogle af de vigtigste temaer, når man spørger terminalt syge patienter på hospitalet og deres pårørende. Erfaringer fra 16 forskellige undersøgelser fra både USA, Australien, Europa og Asien er samlet i en review-artikel i tidsskriftet Palliative Medicine.
Dying in the hospital setting: A meta-synthesis identifying the elements of end-of-life care that patients and their families describe as being important
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27932631
http://journals.sagepub.com/doi/abs/10.1177/0269216316673547
Skal voksne patienter intuberes ved hjertestop på hospital?
En ny stor analyse af behandling af patienter med hjertestop på hospital giver ikke grundlag for at anbefale intubering af patienterne. For de patienter, hvor man havde påbegyndt intubering i løbet af de første 15 minutter efter et hjertestop, var overlevelsen ringere, end for patienter, som ikke var blevet intuberet. Analysen omfatter data fra den amerikanske database ”Get With the Guidelines – Resuscitation”, og man har samlet oplysninger fra 668 hospitaler over en 15-årig periode. I alt indgår 108.079 hjertestop blandt voksne hospitalsindlagte patienter i analysen. 66,3 % af patienterne var blevet intuberet inden for 15 minutter. For 60 % af denne gruppe var det muligt at finde en matchende kontrolpatient, der ikke var blevet intuberet. Når de to grupper blev sammenlignet, viste det sig, at overlevelsen var dårligere (16,3%) blandt de intuberede, sammenlignet med de ikke-intuberede (19,4 %). Forfatterne påpeger, at det kan være en fejlkilde i undersøgelsen, hvis de intuberede som udgangspunkt var dårligere end de ikke-intuberede. Men de konkluderer, at undersøgelsen ikke giver grundlag for at anbefale intubation tidligt i forløbet blandt voksne patienter med hjertestop på hospital.
Association Between Tracheal Intubation During Adult In-Hospital Cardiac Arrest and Survival
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28118660
http://jamanetwork.com/journals/jama/fullarticle/2598717
Fagligt Nyt om patientsikkerhed er et nyhedsbrev, der udgives af PS!, og som udkommer ca. 6 gange årligt. Det formidler nyt om de seneste nationale og internationale forskningsresultater, begivenheder, trends og meninger inden for patientsikkerhed.
Tilmeld dig Fagligt Nyt
