I denne måned blandt andet om:
- ”Dr. Google” har positiv virkning på læge-patientforholdet
- Patienters fravalg af kræftbehandling mødes med mistro fra omverdenen
- Stærkt forøget risiko for hjertekarsygdomme hos mennesker med alvorlig psykisk lidelse
- Britiske kvinder efterlyser værdighed og respekt i behandlingen af gynækologiske lidelser
- Folkesundheds-indsatser er en god forretning for samfundsøkonomien
- Kampagne forbedrede praksis omkring forebyggelse af kirurgiske infektioner
- Kvaliteten ved den akutte behandling af apopleksi har afgørende betydning for overlevelse og livskvalitet
- Britisk undersøgelse viser høj forekomst af venøs tromboembolisme blandt plejehjemsbeboere
”Dr. Google” har positiv virkning på læge-patientforholdet
At patienter søger på internettet efter oplysninger om sygdomme og symptomer har ikke de negative effekter, som man måske kunne frygte. Det fremgår af en spørgeskemaundersøgelse blandt patienter og interview med en række praktiserende læger i Belgien. Resultaterne er offentliggjort i online-tidsskriftet BJGP Open, der udgives af British Journal of General Practice. 718 patienter, der havde søgt oplysninger på nettet, populært kaldet ”Dr. Google”, deltog i undersøgelsen. Over halvdelen svarede, at de bestilte tid hos lægen, selv om de havde søgt oplysninger på nettet. Få patienter oplevede forværring i symptomerne efter deres søgning på nettet, og 71 % oplyste, at de aldrig begyndte at tage medicin på grundlag af oplysningerne på nettet, uden først at have snakket med lægen. Ni praktiserende læger blev interviewet, og de oplevede generelt kun få negative konsekvenser af patienternes søgninger på nettet. Fx påvirkede det ikke tillidsforholdet mellem læge og patient. Tværtimod var lægerne ret enige om, at patienternes research var med til at forbedre og kvalificere indholdet i konsultationen.
http://bjgpopen.org/content/early/2017/05/12/bjgpopen17X100833
The effect of Dr Google on doctor–patient encounters in primary care: a quantitative, observational, cross-sectional study
Patienters fravalg af kræftbehandling mødes med mistro fra omverdenen
Det er svært for både sundhedsprofessionelle og pårørende at acceptere, når patienter fravælger behandling for kræft, selv om det drejer sig om en lav-risiko kræftform. Det viser en amerikansk undersøgelse, hvor man har interviewet 22 patienter, der alle ved et tilfælde havde fået konstateret mulig eller sikker kræft i skjoldbruskkirtlen. Fælles for patienterne var, at de stillede spørgsmålstegn ved, om det var nødvendigt at gennemgå den kræftbehandling, som deres læge anbefalede. Af de 22 interviewede havde de 18 fravalgt behandling og havde levet med den beslutning i i gennemsnit 39 måneder. 12 af de interviewede beskrev, hvordan deres beslutning var blevet mødt med negative reaktioner fra omverdenen, både de sundhedsprofessionelle, pårørende og internet-diskussionsgrupper. De fik at vide, at de var “being stupid”, “wrong” eller “crazy”, når de fortalte andre om deres beslutning. 15 deltagere fortalte, hvordan de tacklede reaktionerne ved at holde deres situation hemmelig. 12 af de 18 svarede, at de oplevede betydelig ængstelse for, om kræften skulle progrediere. Alligevel var der fem, der fravalgte at gå til den kontrol, som de havde fået tilbudt som alternativ. Forekomsten af kræft i skjoldbruskkirtlen er steget markant i den vestlige verden over de seneste årtier, og meget tyder på, at der sker en overdiagnosticering og overbehandling af sygdommen.
Experience of US Patients Who Self-identify as Having an Overdiagnosed Thyroid Cancer: A Qualitative Analysis.
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28278335
Interview med forfatteren Dr. Louise Davis
http://jamanetwork.com/learning/audio-player/14192049
Overdiagnosis and overtreatment of thyroid cancer: A population-based temporal trend study
http://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0179387
Stærkt forøget risiko for hjerte-karsygdomme hos mennesker med alvorlig psykisk lidelse
Mennesker med alvorlig psykisk lidelse som skizofreni, bipolar lidelse og alvorlig depression har 53 % øget risiko for at få hjertekarsygdom, fx blodprop i hjertet eller apopleksi. Det viser en stor metaanalyse, der for nylig er offentliggjort i tidsskriftet World Psychiatry. Det er kendt at den gennemsnitlige levealder for psykisk syge er mindst 10 år kortere end befolkningens generelt. Og en vigtig årsag er øget forekomst af hjertekarsygdomme, konkluderer forskerne bag den nye opgørelse. Den omfatter 92 studier, der er gennemført i løbet af de seneste fem årtier, heraf også en række danske studier. Brug af antipsykotisk medicin, højt BMI og allerede eksisterende hjertekarsygdom var faktorer, der bidrog til den øgede risiko.
Prevalence, incidence and mortality from cardiovascular disease in patients with pooled and specific severe mental illness: a large-scale meta-analysis of 3,211,768 patients and 113,383,368 controls.
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28498599
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5428179/
http://www.bmj.com/content/357/bmj.j2339
Britiske kvinder efterlyser værdighed og respekt i behandlingen af gynækologiske lidelser
Mange kvinder med fibromer eller endometriose føler sig ikke behandlet med værdighed og respekt i deres kontakt med sundhedsvæsenet. Det fremgår af besvarelser fra 2600 britiske kvinder med almindelige gynækologiske lidelser, der har responderet på et spørgeskema på internettet. Resultatet fremgår af en ny rapport fra det britiske All Party Parliamentary Working Group om Womens Health. Rapporten kortlægger barrierer for kvinders kontakt med sundhedsvæsenet. 42 % svarede, at de ikke følte sig mødt med værdighed og respekt. Næsten halvdelen af kvinderne i undersøgelsen fik ikke relevant viden om komplikationer til behandlingen. 62 % var ikke tilfredse med den information, der fik om behandlingsmuligheder. 40 % af kvinder med endometrise var gennem ti eller flere besøg hos praktiserende læge, inden de fik henvisning til specialist. Rapporten rejser spørgsmålet, om praktiserende læger har tendens til at trivialisere kvindernes symptomer, måske på grund af lægernes ukendskab til symptomerne. Rapporten kommer med en række anbefalinger, herunder udarbejdelse af informationsmaterialer i samarbejder mellem kliniske eksperter og patientorganisationer.
Informed Choice? Giving women control of their healthcare. Rapport fra All Party Parliamentary Working Group om Womens Health
Folkesundheds-indsatser er en god forretning for samfundsøkonomien
Rygestop-initiativer, indsatser imod overvægt, bedre forhold for fodgængere og cyklister, vaccinationsprogrammer. Britiske forskere har set på de økonomiske konsekvenser af folkesundheds-indsatser (”public health interventions”) og fundet, at de er en rigtig god forretning for samfundet. For hver gang, der investeres et pund i folkesundhed kommer pengene 14,3 gange igen. Forskerne har gennemgået en lang række videnskabelige artikler om emnet og fundet 52 undersøgelser, der var relevante for analysen, omfattende både lokale initiativer (som fx indsatser imod livsstilssygdomme) og overordnede nationale programmer (fx vaccinationsprogrammer, afgift på sodavand og trafiksikkerhedskampagner). Der var økonomisk gevinst ved begge typer af interventioner, dog størst for de nationale. Forskningen er offentliggjort i Journal of Epidemiology and Community Health.
http://jech.bmj.com/content/early/2017/03/07/jech-2016-208141
Return on investment of public health interventions: a systematic review
Kampagne forbedrede praksis omkring forebyggelse af kirurgiske infektioner
I USA har der været målbar effekt af kampagnen JOINTS (Joining organizations in tackling SSI’s), hvor man har indført tre nye evidensbaserede praksis’er til forebyggelse af infektioner efter knæ- og hofteoperationer. Det viser en artikel i tidsskriftet Implementation Science. Kampagnen blev koordineret af Institute for Healthcare Improvement, IHI.
De tre elementer i indsatsen var: præoperativ screening for stafylokokker i næsen, klorhexidinbade i tre dage op til operationen, samt brug af antiseptiske midler med indhold af alkohol til at afvaske huden før operationen. De tre nye praksis’er supplerede tidlige procedurer, der var indført i forbindelse med Sikker Kirurgi-pakken, nemlig rettidig administration af profylaktisk antibiotika i forbindelse med operationen, perioperativ administration af vancomycin til bærere af resistente stafylokokker og kirurgiske hårfjernelse uden brug af skraber.
Kampagnen JOINTS blev brugt til at promovere brugen af de tre nye elementer i fem amerikanske stater. Der blev fremstillet informations- og kampagnemateriale, deltagerne fik adgang til et særligt kampagnewebsite, og der var tilbud om undervisning, erfaringsudveksling mm. Kampagnen opfordrede til brug af forbedringsmodellen til implementering af den nye praksis. Kampagnen løb i seks måneder.
Kampagnen blev gennemført i fem stater, og der blev sammenlignet med fem andre stater, som ikke deltog i kampagnen. I alt 188 hospitaler, der alle gennemfører knæ- og hoftealloplastikker, deltog i sammenligningen.
Da resultaterne blev gjort op efter seks måneders kampagne, så man i kampagnestaterne en statistisk signifikant øget brug af de tre elementer, mens der ikke fandtes nogen stigning i de stater, som ikke havde deltaget i kampagnen.
Does a quality improvement campaign accelerate take-up of new evidence? A ten-state cluster-randomized controlled trial of the Institute for Health Improvement’s Project JOINTS
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5393011/
Kvaliteten ved den akutte behandling af apopleksi har afgørende betydning for overlevelse og livskvalitet
Et stort australsk studie viser, at apopleksipatienter lever længere og bedre, hvis de får en god behandling i den akutte fase. Data stammer fra det australske apopleksiregister fra 2010 til 2014. I alt over 17.000 apopleksi-indlæggelser indgår i opgørelsen. Ved analysen har man undersøgt betydningen af tre faktorer: for det første akut indlæggelse og behandling på en “acute stroke unit”, dvs. en specialenhed for behandling af apopleksi. For det andet, ordination af blodtryksnedsættende medicin ved udskrivelsen efter den akutte fase, og for det tredje en grundig plan, udarbejdet i samarbejde mellem personale, patienter og pårørende, i forbindelse med udskrivelsen. Patienternes livskvalitet blev vurderet ved hjælp af et spørgeskema et halvt år efter den akutte indlæggelse.
Både overlevelse og livskvalitet var bedre, jo flere af de tre ydelser patienterne havde modtaget i den akutte fase. Patienter, der havde modtaget alle tre af de ovennævnte ydelser, havde 70 procent mindre risiko for at dø, sammenlignet med patienter, som ikke havde modtaget nogen af ydelserne.
Quality of Acute Care and Long-Term Quality of Life and Survival: The Australian Stroke Clinical Registry.
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28258253
Britisk undersøgelse viser høj forekomst af venøs tromboembolisme blandt plejehjemsbeboere
Plejehjemsbeboere har langt større risiko for venøse blodpropper end ældre, der ikke bor på plejehjem. Det viser en britisk opgørelse. Risikoen for venøs tromboembolisme, dyb venetrombose evt. kompliceret med lungeemboli, er generelt forhøjet ved stigende alder og ved hjertekarsygdom. Risikoen er også højere hos patienter på hospital, hvor typiske risikofaktorer er sengeleje og immobilitet. Under indlæggelse vil patienter typisk blive tilbudt forebyggelse imod blodpropper. Plejehjemsbeboere deler mange risikofaktorer med hospitalspatienter, men hidtil har der ikke været præcise opgørelser over forekomsten på britiske plejehjem. Et nyt studie har kigget på 1011 plejehjemsbeboere med en gennemsnitsalder på 85 år fra 45 forskellige plejehjem i Birmingham og Oxford. Plejehjemmets og den praktiserende læges journal er gennemgået for symptomer ved starten på studiet og efter 12 måneder. Incidensen af venøs tromboembolisme fandtes at være 0,83 pr. 100 beboere pr. år, når man regnede både de sikre og sandsynlige tilfælde med. Det er betydeligt højere end blandt ældre, der ikke bor på plejehjem. Her har man i aldersgruppen over 70 år tidligere fundet en incidens på 0,44 pr. 100 ældre pr. år.
Incidence of venous thromboembolism in care homes: a prospective cohort study
http://bjgp.org/content/early/2017/01/16/bjgp17X688873
http://www.bmj.com/content/356/bmj.j694
Fagligt Nyt om patientsikkerhed er et nyhedsbrev, der udgives af PS!, og som udkommer ca. 6 gange årligt. Det formidler nyt om de seneste nationale og internationale forskningsresultater, begivenheder, trends og meninger inden for patientsikkerhed.
Tilmeld dig Fagligt Nyt
