I denne måned om:
– Receptionisten afholder briter fra at søge praktiserende læge
– Læger er bedre end computere til at stille diagnoser
– Kirurgiske intensiv-patienter har gavn af tidlig mobilisering
– Analyse fra USA: Genindlæggelser inden for 30 dage er et dårligt mål for hospitalskvalitet
– Tips til mere sikker multitasking på akutafdelingen
– Ny undersøgelse kortlægger psykiske reaktioner hos second victims på længere sigt
– Feed back på UTH-rapporter motiverer medarbejdere til fortsat rapportering
– Britisk rapport gør status over 20 års indsats mod selvmord i psykiatrien
– Fald er en hyppig årsag til skader og død blandt ældre i USA
– Overvægt beskytter ældre imod hoftefraktur
Receptionisten afholder briter fra at søge praktiserende læge
Ubehag ved at diskutere sine symptomer med receptionisten/lægesekretæren, afholder nogle britiske patienter fra at bestille tid hos deres praktiserende læge. Det viser en rundspørge, der netop er offentliggjort i tidsskriftet Public Health. Formålet med undersøgelsen var at identificere barrierer, der afholder borgerne fra at søge læge med fx tidligere symptomer på kræft. I undersøgelsen er over 2000 briter blevet spurgt: Hvilke af følgende kunne afholde dig fra at søge læge? Fire ud af ti patienter var enige i, at de ikke havde lyst til at tale med receptionisten om deres symptomer. Andre barrierer, som de deltagerne i undersøgelsen kunne nikke genkendende til, var, at det var besværligt at bestille tid (41 %), og at det var svært at få en lægeaftale på et belejligt tidspunkt (41 %). Ca. 20 % af deltagerne svarede, at de var bekymrede for at spilde lægens tid.
Identifying anticipated barriers to help-seeking to promote earlier diagnosis of cancer in Great Britain
http://www.publichealthjrnl.com/article/S0033-3506(16)30213-X/fulltext
Barriererne overfor at søge læge er ikke nødvendigvis de samme i alle lande og kulturer. Organisationen International Cancer Benchmarking Partnership offentliggjorde i 2013 en undersøgelse gennemført i seks lande, Storbritannien, Australien, Canada, Norge, Sverige og Danmark. Her blev respondenterne spurgt: Hvad kunne forhindre dig i at gå til lægen med et symtom, som kunne være alvorligt? Undersøgelsen viste, at danskerne var mindre forlegne ved at gå til lægen og mindre bekymrede for at spilde lægens tid end briterne, mens danskere og briter scorede nogenlunde ens på spørgsmålene ”Jeg ville være bekymret for, havd lægen eventuelt ville finde”, og “Jeg har for travlt til at gå til lægen”.
Læger er bedre end computere til at stille diagnoser
Læger er mere præcise end hjemmesider og app’s, når det gælder om at stille en korrekt diagnose. Det viser en undersøgelse, der for nylig er offentliggjort i JAMA Internal Medicine. Det er såkalte “symptom checker” på hjemmesider som WebMD, AskMD, iTriage, Mayo Clinic, der er blevet sammenlignet med læger af kød og blod. I alt 23 hjemmesider og xxx læger blev testet. De fik imput om 45 sygehistorier (kliniske vignetter). Lægerne satte den korrekte diagnose øverst på listen i 72 % af sygehistorierne, og i 85 % af tilfældende var den korrekte diagnose var med i lægens top tre. For de elektroniske symptom-tjekkere lykkedes det kun at få den korrekte diagnose øverst i 34 % af tilfældende og i 51 % af tilfældende var den med i top tre. Forskerne bemærker, at det på længere sigt vil være godt at undersøge, om computeralgoritmer kan hjælpe læger med at stille de rigtige diagnoser, idet læger stadig har en fejlmargin på 15 %.
Undersøgelsen er gennemført med hjælp fra Human Diagnosis Project, Human Dx. Det er et crowdsourcing-projekt, hvor læger fra hele verden inviteres til at give input og eksempler, der viser sammenhæng mellem symtomer og diagnose. Alle oplysninger samles i en database og stilles offentligt til rådighed. Projektet sammenligned med Det Humane Genomprojekt, som har til formål at samle alle data om det humane genom.
Comparison of Physician and Computer Diagnostic Accuracy
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27723877
Kirurgiske intensiv-patienter har gavn af tidlig mobilisering
Når svært syge kirurgiske intensivpatienter mobiliseres tidligt, allerede de første dage mens de ligger i respirator, påvirker det patientforløbet positivt. Opholdet på intensiv afdeling bliver kortere, det samlede hospitalsophold kortere, og patienterne bliver i stand til at bevæge sig mere selvstændigt ved udskrivelsen. Det viser en randomiseret kontrolleret undersøgelse af 200 patientforløb på fem universitetshospitaler i Østrig, Tyskland og USA. Patienterne blev delt i en interventionsgruppe (104 patienter) og en kontrolgruppe (96 patienter). I interventionsgruppen blev der gjort en målrettet indsats for at mobilisere patienten dagligt. Hver morgen til stuegang blev der sat mål for mobiliseringen, afhængigt af patientens tilstand. For nogle patienter var målet blot passiv bevægelse i sengen, mens man for andre patienter satte mål om at komme op at stå eller gå. Bortset fra det ekstra mobiliseringsinitiativ blev de to grupper behandlet ens. Mens patienter i kontrolgruppen lå på intensiv afdeling i gennemsnit i 10 dage, kunne det tidligt mobiliserede patienter nøjes med syv dage. Den samlede indlæggelsestid i de to grupper var hhv. 15 og 21 dage. Interventionsgruppe scorede desuden betydeligt højere end kontrolgruppen på ”funktionel uafhængighed ved udskrivelsen”.
Early, goal-directed mobilisation in the surgical intensive care unit: a randomised controlled trial
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27707496
Intrerview med forfatter til undersøgelsen Matthias Eikermann
http://www.thelancet.com/audio (29. september)
Genindlæggelser inden for 30 dage er et dårligt mål for hospitalskvalitet, viser amerikansk analyse
30-dages genindlæggelsesfrekvensen er blevet et almindeligt accepteret mål for kvalitet og bruges til sammenligning mellem hospitaler. Høj genindlæggelsesfrekvens bruges i USA også til at straffe hospitaler økonomisk. En analyse af over 66 mio. hospitalsindlæggelser i USA viser nu, at 30-dages genindlæggesfrekvensen er et dårligt mål for hospitalets kvalitet. Genindlæggelser, der forekommer inden for de første fem-syv dage har en sammenhæng med kvaliteten af hospitalet ydelse, men genindlæggelser efter syv dage hænger oftest sammen med omstændigheder, fx sociale forhold, som ligger uden for hospitalets indflydelse. Analysen er offentliggjort i tidskkriftet Health Affairs.
Rethinking Thirty-Day Hospital Readmissions: Shorter Intervals Might Be Better Indicators Of Quality Of Care
http://content.healthaffairs.org/content/35/10/1867.abstract
Tips til mere sikker multitasking på akutafdelingen
Personale på akutafdelinger arbejder under forhold med afbrydelser og mange sideløbende hasteopgaver. Arbejdsforhold, der kan øge risikoen for fejl. En artikel i tidsskriftet Annals of Emergency Medicine sætter fokus på begrebet multitasking og foreslår nogle strategier, der kan medvirke til sikre arbejdsgange under de vanskelige forhold. Hjernens arbejdshukommelse kan kun rumme et problem af gangen, så i virkeligheden er multitasking umuligt, undtagen hvis det drejer sig om opgaver, der løses på automatpilot. Når flere opgaver skal løses samtidig, vil der derfor snarere være tale om hurtigt skifte mellem flere opgaver. Artiklen gennemgår grundlæggende viden om multitasking og ”task switching”, og kommer med en række tips til, hvordan arbejdet kan tilrettelægges, så risiko for fejl minimeres, fx forstyrrelsesfri zoner, tekniske hjælpemidler og større bevidsthed hos alle medarbejdere om de kognitive aspekter af multitasking.
Can You Multitask? Evidence and Limitations of Task Switching and Multitasking in Emergency Medicine
http://www.annemergmed.com/article/S0196-0644(15)01364-5/abstract
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26585046
Ny undersøgelse kortlægger psykiske reaktioner hos second victims på længere sigt
Den psykiske reaktion hos sundhedsprofessionelle i forbindelse med utilsigtede hændelser er størst, hvis patienten er skadet alvorligt, hvis den sundhedsprofessionelle føler sig personligt ansvarlig for hændelsen og hvis den sundhedsprofessionelle er en kvinde. Det viser en spørgeskemaundersøgelse blandt sygeplejersker, læger og jordemødre på 33 hospitaler i Belgien. Undersøgelsen er offemtligggjort i BMJ Open. Den psykiske reaktion aftog betydeligt over tid, især for kvinder og for de, der følte sig personligt ansvarlige. En støttende kultur er med til at reducere det psykologiske impact af en utilsigtet hændelse, mens en skyld-kultur virker modsat.
Psychological impact and recovery after involvement in a patient safety incident: a repeated measures analysis
http://bmjopen.bmj.com/content/6/8/e011403.full
Feedback på UTH-rapporter motiverer medarbejdere til fortsat rapportering
Chief patient safety officer at St. Jude James Hoffman, discusses ways to improve patient safety event reporting and explains results of research presented in a November 1 Journal of Patient Safety study.
Systemer, der opsamler viden om fejl og utilsigtede hændelser er vigtige redskaber i patientsikkerhedsarbejdet. Men hvordan får man medarbejderne til frivilligt at rapportere utilsigtede hændelser? En analyse gennemført af forskere fra St. Jude Children’s Research Hospital tyder på, at feedback på UTH-rapporter er den vigtigste motivationsskabende faktor for forsat rapportering. Når medarbejderne oplever, at deres rapporteringer har værdi og bliver brugt til at forbedre systemerne og forebygge gentagelser af en utilsigtet hændelse, er de mere tilbøjelige til at rapportere. De data, der indgår i analysen stammer fra en spørgeskemaundersøgelse, som mange amerikanske hospitalet gennemfører jævnligt for at vurdere niveauet af patientsikkerhedskultur. Spørgeskemaet er udviklet af de amerikanske sundhedsmyndighedernes Agency for Healthcare Research and Quality. Der er data fra over 200.000 besvarelser fra 967 hospitaler. Skemaet har en række spørgsmål, hvor respondenterne skal angive sandsynligheden for, at de ville rapportere forskellige typer af hændelser. Desuden skal de tage stilling til en række udsagn om hospitalets patientsikkerhedskultur. Dataanalysen fandt, at tilbøjeligheden til at rapportere utilsigtede hændelser hang sammen med, om man oplevede, at der blevet givet feed back på rapporterne. Resultaterne offentliggøres i Journal of Patient Safety.
Patient safety benefits when hospitals provide feedback to staff who report errors
https://www.stjude.org/media-resources/news-releases/2016-medicine-science-news/patient-safety-reporting-staff-feedback.html
https://www.sciencedaily.com/releases/2016/11/161101133246.htm
Britisk rapport gør status over 20 års indsats mod selvmord i psykiatrien
Der har været en klar reduktion i antallet af selvmord blandt indlagte patienter i psykiatrien, men alt i alt er der flere psykiatriske patienter, der begår selvmord (hvor psykiatriske patienter defineres som personer, der har været i kontakt med psykiatrien inden for de seneste 12 måneder). Det er konklusionen på en rapport fra National Confidential Inquiry into Suicide and Homicide by People with Mental Illness. Reduktionen blandt indlagte patienter skyldes dels, at der er blevet færre sengepladser og færre indlæggelser, men også ændringer I den fysiske indretning af de psykiatriske instituioner (fjernelse af ligatur punkter ol). Men selvmord under ambulant behandling er blevet hyppigere. En tredjedel af de psykiatriske patienter, der begår selvmord, er blevet udskrevet fra psykiatrisk afdelingen inden for de seneste to uger, og 43 % bor alene.
Fald er en hyppig årsag til skader og død blandt ældre i USA
Fald er den hyppigste årsag til både dødelige og ikke-dødelig skader blandt ældre amerikanere over 65 år. Det viser en opgørelse fra Center for Disease Control and Prevention. I 2014 var der 27.000 ældre borgere, der døde som følge af fald, og 2,8 millioner der blev behandlet for skader, heraf blev 800.000 indlagt på hospital. The Behavioural Risk Factor Surveillance System (BRFSS) gennemfører telefoninterview for de amerikanske sundhedsmyndigheder. I interviewene er det 29 % af ældre voksne, der rapporterer om mindst et fald i løbet af de seneste 12 måneder. I 38 % af tilfældene var faldene alvorlige nok til at begrænse den ældres aktiviteter i mindst en dag eller føre til lægekonsultation. Faldhyppigheden øgedes med stigende alder, og kvinder rapporterede fald hyppigere end mænd.
http://www.cdc.gov/mmwr/volumes/65/wr/mm6537a2.htm
http://www.cdc.gov/brfss/
Overvægt beskytter ældre imod hoftefraktur
Jo højere BMI, jo lavere risiko for at brække hoften. Det er konklusionen på en stor norsk registerundersøgelse med 61.781 deltagere, der er blevet fulgt i gennemsnit i 8,4 år. Deltagerne er en del af den såkaldte ”Cohort of Norway”, en stor gruppe ældre, der er blevet fulgt siden 1994-2003. I undersøgelsesperioden var der 1603 kvinder og 951 mænd, der fik en hoftefraktur. Undervægtige kvinder (defineret som BMI < 22) havde 1,38 større risiko for fraktur end normalvægtige kvinder (defineret som BMI 22-24,9). Kvinder med BMI over 30, havde kun halvt så stor risiko (0,57) som normalvægtige for at brække hoften. Fænomenet var mest udtalt, jo ældre kvinderne blev. Samme mønster fandtes blandt mændene. Her var der dog ikke væsentlig gavnlig effekt af øget kropsvægt over BMI 25. Undersøgelsen er offentliggjort i American Journal of Epidemiology. Forfatterne spekulerer i artiklen over årsagen til, at overvægt beskytter mod hoftebrud. En forklaring kunne være, at fedtdepoter omkring hoften rent fysisk beskyttede knoglerne. Tidligere undersøgelser har imidlertid ikke kunne finde nogen sammenhæng imellem hoftens omkreds og risikoen for fald. En anden mulig forklaring kan være, at fedtvævet måske via hormoner stimulerer knogletætheden.
Age and Sex Differences in Body Mass Index as a Predictor of Hip Fracture: A NOREPOS Study
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/labs/articles/27630142/
Fagligt Nyt om patientsikkerhed er et nyhedsbrev, der udgives af PS!, og som udkommer ca. 6 gange årligt. Det formidler nyt om de seneste nationale og internationale forskningsresultater, begivenheder, trends og meninger inden for patientsikkerhed.
Tilmeld dig Fagligt Nyt
