Fagligt Nyt – september 2015

I denne måned om:
nye tal, der viser øget risiko ved weekendindlæggelse • genindlæggelser efter kirurgi • strategier til patientcentreret behandling • manglende effekt af kemoterapi til terminale kræftpatienter •patientsikkerhed ombord på fly.

TIDSSKRIFTER


BMJ: Større risiko for at dø efter indlæggelse i weekenden på britiske hospitaler

En epidemiologisk analyse af over 14 mio. indlæggelser (2013-2014) på britiske hospitaler viser, at patienter indlagt i weekenden har en højere 30 dages mortalitet sammenlignet med patienter, der indlægges på hverdage. Dødeligheden er øget med 10 % for patienter, der indlægges på en lørdag og 15 % for patienter, der indlægges om søndagen. Når der korrigeres for, at patienter der indlægges i weekenden generelt er mere syge end patienter, der indlægges på hverdage, bliver forskellene lidt mindre hhv. 7 % og 10 %. Forskerne bag analysen, Nick Freemantle et al., mener ikke at fænomenet kan ignoreres og opfordrer til, at man forsøger at identificerer årsagen til, at det er farligere at komme på hospitalet i weekenden. En lignende undersøgelse gennemført i 2009-2010 viste samme fænomen.

Increased mortality associated with weekend hospital admission: a case for expanded seven day services?

BMJ 2015; 351 doi: http://dx.doi.org/10.1136/bmj.h4596 (Published 05 September 2015)

http://www.bmj.com/content/351/bmj.h4596

JAMA: Terminale kræftpatienter har ingen gavn af kemoterapi

Palliativ behandling med kemoterapi øger hverken overlevelse eller livskvalitet for terminale kræftpatienter, viser en amerikansk undersøgelse, der er offentliggjort af Prigerson et al. i JAMA Oncology. Forskerne fulgte 312 patienter i det terminale forløb og vurderer undervejs patienternes funktionsniveau samt deres fysiske og psykiske livskvalitet. Patienter, der som udgangspunkt havde dårligt funktionsniveau havde ingen gavn af kemoterapien, mens kemoterapi havde negativ effekt med patienter med højt funktionsniveau.

Chemotherapy Use, Performance Status, and Quality of Life at the End of Life

JAMA Oncol. 2015;1(6):778-784. doi:10.1001/jamaoncol.2015.2378.

http://oncology.jamanetwork.com/article.aspx?articleid=2398177

Lancet: Genindlæggelser efter kirurgi: Bedst at komme tilbage til samme hospital

Patienter, der genindlægges med komplikationer efter en operation, klarer sig bedst, hvis de genindlægges på samme hospital, hvor operationen fandt sted. Det viser et stort studie af patienter, som blev opereret og siden genindlagt pga. komplikationer. Data stammer fra det offentlige sygesikringssystem Medicare i USA over en ti-årig periode fra 2001 til 2011. I alt omfatter analysen ni mio. patienter, som har gennemgået en ud af 12 forskellige større operationer, fx større karoperationer, tarmoperationer eller ortopædkirurgiske indgreb. Hvis genindlæggelsen skete på samme hospital som operationen havde fundet sted, havde patienten 26 % lavere risiko for at dø.

Readmission destination and risk of mortality after major surgery: an observational cohort study

Lancet, Volume 386, No. 9996, p884-895, 29 August 2015

http://www.thelancet.com/journals/lancet/article/PIIS0140-6736(15)60087-3/abstract

Medical Care: Nyt studie identificerer vellykkede strategier for patient-centreret hospitalsbehandling

Proaktive sygeplejerskerunder, toplederrunder i klinikken, standarder for medarbejdernes adfærd over for patienterne, udskrivelsesfoldere og opringninger til patienter efter udskrivelsen. Dette er nogle af de succesfulde strategier til at sikre patient-centreret behandling på hospital. En gruppe forskere, HJ Aboutamar et al., har identificeret sygehuse, der har opnået høj patienttilfredshed i det amerikanske HCAHPS (Hospital Consumer Assessment of Healthcare Providers and Systems*), og undersøgt hvilke metoder, de bruger til at sikre patient-centreret behandling. Dataindsamlingen er sket ved spørgeskemaundersøgelse af nøglepersoner på 52 hospitaler.

*HCAHPS er en parallel til den danske LUP, Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser.

Promising Practices for Achieving Patient-centered Hospital Care: A National Study of High-performing US Hospitals.

Med Care. 2015 Sep;53(9):758-67.

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26147867

NEJM: Natarbejde påvirker ikke kirurgers resultater dagen efter

Selv om kirurgen har været på nattevagt, kan han/hun godt udføre forsvarligt arbejde dagen efter. Det er konklusionen på en stor canadisk opgørelse af A Govindarajan et al. Undersøgelsen omfatter over 38.000 patienter og over 1400 læger. Ved elektiv kirurgi i dagtiden var risikoen for, at noget gik galt, den samme, hvad enten kirurgen havde været på natarbejde eller ej.

Outcomes of Daytime Procedures Performed by Attending Surgeons after Night Work

N Engl J Med 2015; 373:845-853 August 27, 2015

http://www.nejm.org/doi/full/10.1056/NEJMsa1415994

NEJM: Patientsikkerhed om bord på fly

Læger, der er passagerer på fly, involveres ikke helt sjældent i behandling ag medpassagerer, der er blevet akut syge eller kommet til skade under flyrejsen. Et groft estimat siger, at akutte medicinske hændelser sker ved ca. en ud af 604 flyvninger, måske oftere, da ukomplicerede hændelser formentlig er underrapporterede. I en oversigtsartikel i New England Journal of Medicine gennemgår JV Nable et al en række forhold, der er vigtige for den rette behandling af patienter om bord på fly. Artiklen indeholder tjeklister for, hvad man som behandler særligt skal huske, en liste over det typiske indhold i flyets medicinkasse samt en gennemgang af de mest almindelige sygdomme, der kan opstå ombord.

In-Flight Medical Emergencies during Commercial Travel

N Engl J Med 2015; 373:939-945, September 3, 2015DOI: 10.1056/NEJMra1409213

http://www.nejm.org/doi/full/10.1056/NEJMra1409213

Pediatrics: Uhøflig og grov omgangstone hæmmer team-samarbejde

Et eksperiment på 24 israelske neonatalafdelinger har vist, at god omgangstone er en forudsætning for samarbejde og informationsudveksling i et team. Ved forsøget deltog de 24 team i hver en simuleret situation, der involverede en alvorlig og akut tilstand hos et for tidligt født barn. Teamet fik at vide, at de ville blive videoovervåget live af en ekstern ekspert, der ville kommentere deres teamarbejde. Hos halvdelen af teamene lod man ekspertens bemærkninger være uhøflige og grove, mens resten af teamene fik kommentarer fra en neutral ekspert. Simulationerne blev optaget på video og siden evalueret af eksperter i teamarbejde. Det viste sig, at de team, der var udsat for de uforskammede kommentarer undervejs, præsterede dårligere. De var tilbageholdende med at udveksle informationer internt i teamet, og de var dårligere til at diagnosticere og gennemføre procedurer.

The Impact of Rudeness on Medical Team Performance: A Randomized Trial

Pediatrics peds.2015-1385

http://pediatrics.aappublications.org/content/early/2015/08/05/peds.2015-1385


PODCAST


Lancet: Musik er smerte- og angstdæmpende hos kirurgiske patienter

Interview med forfatterne bag en metaanalyse, der viser, at musik afhjælper smerte og angst samt reducerer forbruget af smertestillende medicin blandt kirurgiske patienter. Analysen omfatter 73 randomiserede kontrollerede undersøgelser med et deltagerantal på mellem 20 og 458 patienter.

Music and surgery: The Lancet: Aug 13, 2015

http://www.thelancet.com/audio

Læs artiklen:Music as an aid for postoperative recovery in adults: a systematic review and meta-analysis

http://www.thelancet.com/journals/lancet/article/PIIS0140-6736(15)60169-6/fulltext

BMJ: Nyt forslag om forskning i overforbrug i sundhedsvæsenet

Interview med to forskere, Dan Morgan, associate professor at the University of Maryland School of Medicine, and Sanket Dhruva, research fellow at Yale University, der har foreslået en ny plan for forskning I overforbrug i sundhedsvæsenet.

Hør podcast

Se planen her: Setting a research agenda for medical overuse

BMJ 2015; 351 doi: http://dx.doi.org/10.1136/bmj.h4534 (Published 25 August 2015)

http://www.bmj.com/content/351/bmj.h4534

Fagligt Nyt om patientsikkerhed er et nyhedsbrev, der udgives af PS!, og som udkommer ca. 6 gange årligt. Det formidler nyt om de seneste nationale og internationale forskningsresultater, begivenheder, trends og meninger inden for patientsikkerhed. 
Tilmeld dig Fagligt Nyt