Folkemøde 2018: Mød PS! i sundhedsteltet

Dansk Selskab for Patientsikkerhed arrangerer tre forskellige debatter på Folkemødet 2018. To af debatterne arrangeres i samarbejde med andre partnere og bestyrelsesmedlemmer, mens PS! står som selvstændig arrangør af debatten i Danske Regioners telt (”Balancen mellem kontrol og læring”). Desuden er PS! med i den store fællesdebat i Det Fælles Sundhedstelt om Medicinsk Cannabis.

PS! er i år med i det fælles sundhedstelt

Det Fælles Sundhedstelt

Sidste år arrangerede PS! en debat i Det Fælles Sundhedstelt, men i år er Selskabet for første gang fuldt ud med i teltet og en del af styregruppen.

”Vi vil gerne være med til at udvikle Det Fælles Sundhedstelt som et af de centrale steder for at netværke og diskutere centrale dagsordener i det danske sundhedsvæsen. To af vores bestyrelsesmedlemmer, DSR og Apotekerforeningen, er i forvejen med i teltet. Samlet set er det et stærkt udvalg af sundhedsorganisationer, der står bag dette sundhedsforum,” siger direktør Inge Kristensen og fortsætter:

”Grundlæggende ser vi Folkemødet som en mulighed for at styrke patientsikkerheds-dagsordenen og vores indflydelse blandt de organisationer, der skal sikre patienternes sikkerhed. Igen i år har vi derfor lagt vægt på at samarbejde med bl.a. vores bestyrelsesorganisationer, og jeg er samtidig glad for, at vores nye formand er med i de tre debatter, vi selv er med til at arrangere.”

Aktiviteterne i Det Fælles Sundhedstelt kan bl.a. følges på Twitter – #sundtelt.

Oversigt over PS!-debatter på Folkemødet 14.-17. juni 2018, Allinge


Fra ulighed til lighed i sundhed – nye anbefalinger

I sundhedsvæsenet er vi alle lige, men nogle er mere lige end andre. Tid til løsninger. Nu!

DSR, FOA, Lægeforeningen og PS! har i fællesskab udarbejdet en række principper og anbefalinger til at opnå lighed i sundhed. Det er dette fælles udspil, der danner baggrund for debatten.

Fredag kl. 09 – 10.00 på Ceveas scene i Granittens Gård (G19)

Paneldeltagere i debatten:

  • Karin Friis Bach, formand Dansk Selskab for Patientsikkerhed
  • Andreas Rudkjøbing, Næstformand PS!, formand Lægeforeningen
  • Karen Stæhr, bestyrelsesmedlem PS!, sektorformand FOA
  • Dorte Steenberg, 2. næstformand Dansk Sygeplejeråd
  • Kirsten Normann Andersen, (SF), Folketingsmedlem
  • Pernille Beckmann, (V) KL’s sundheds- og ældreudvalg

Ordstyrer Rie Ljungmann, velfærdsanalytiker i Cevea.

Arrangører: DSR, FOA, Lægeforeningen og Dansk Selskab for Patientsikkerhed


Løvens Hule. Hvordan reducerer vi medicinfejl?

Debatten folder sig ud på baggrund af projektet ”Medicin uden skade”, et WHO-projekt, som Styrelsen for Patientsikkerhed og Dansk Selskab for Patientsikkerhed er lead på i Danmark.

Debatten er inspireret af ”Løvens Hule”, der har kørt på DR i flere år. I programmet præsenterer en række iværksættere deres ide for et panel af investorer, der beslutter, om de vil investere i udvikling af ideen.

Introduktion til debatten: Karin Friis Bach, formand Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Anne-Marie Vangsted, direktør Styrelsen for Patientsikkerhed

Paneldeltagere/Løvens Hule:

  • Andreas Rudkjøbing, næstformand Dansk Selskab for Patientsikkerhed, formand Lægeforeningen
  • Jakob Kjellberg, Professor, programleder for Sundhed, VIVE
  • Michael Teit, vicedirektør Ældre Sagen

Ordstyrer, journalist Ole Toft, Altinget

Fredag kl. 15.00 – 16.00 i Det Fælles Sundhedstelt

Arrangører: Apotekerforeningen, Lif/Lægemiddelindustriforeningen, Styrelsen for Patientsikkerhed, Dansk Selskab for Patientsikkerhed


Medicinsk Cannabis – mirakelkur eller helt ude i hampen?

Den store fællesdebat i Det Fælles Sundhedstelt. Vær med, når de to cannabisfløje tørner sammen på Folkemødet. Det Fælles Sundhedstelt spørger, hvem der bedst kan tage ansvaret for danskernes sikkerhed og sundhed.

Fredag kl. 17.30 – 18.30

Paneldeltagere, bl.a.

  • Inge Kristensen, direktør Dansk Selskab for Patientsikkerhed
  • Thomas Senderovitz, direktør Lægemiddelstyrelsen
  • Liselott Blixt, (DF), formand for Folketingets Sundhedsudvalg
  • Søren Rasted, aktivist for medicinsk cannabis, radiovært, Radio 24Syv
  • Anders Beich, praktiserende læge, formand DSAM
  • Stinus Lindgreen, (R), medlem Regionsrådet, Region Hovedstaden
  • Rikke Jakobsen, sekretariatschef, Cannabis Danmark

Ordstyrer, Peter Qvortrup Geisling, læge og journalist, DR

Arrangører: Komiteen for Sundhedsoplysning/medlemmerne af Det Fælles Sundhedstelt


Balancen mellem kontrol og læring

Hvad er den bedste balance mellem kontrol og læring? Den bedste måde at forebygge fejl i sundhedsvæsenet? Hvordan opnår vi den bedste sikkerhed for patienterne. Tre centrale aktører afprøver argumenter på hinanden:

Paneldeltagere

  • Andreas Rudkjøbing, næstformand Dansk Selskab for Patientsikkerhed, formand Lægeforeningen
  • Grete Christensen, bestyrelsesmedlem PS!, formand DSR
  • Anne-Marie Vangsted, direktør Styrelsen for Patientsikkerhed

Ordstyrer, Karin Friis Bach, formand Dansk Selskab for Patientsikkerhed, formand Sundhedsudvalget, Danske Regioner.

Lørdag kl. 15.15 – 16.00 i Danske Regioners telt

Arrangør: Dansk Selskab for Patientsikkerhed


Udover de debatter, PS! selv er med til at arrangere, deltager direktør Inge Kristensen, vicedirektør Vibeke Rischel og andre i en lang række andre debatter på Folkemødet.