Efter botilbuddet Rosengården i Vesthimmerlands Kommune deltog i projektet Medicinsikre botilbud er dispenseringsfejl stort set elimineret, fejl ved medicinadministration er markant reduceret og antallet af utilsigtede hændelser er faldet drastisk.
Selvom projektet Medicinsikre botilbud sluttede for lidt over 3 år siden i december 2022, har arbejdsgangene og metoderne holdt ved hos botilbuddet Rosengården, der indgår som en del af Tilbuddene i Aalestrup, der består af i alt 3 botilbud.
Arbejdsgangene omkring medicinhåndtering blev hurtigt udbredt til de resterende 2 botilbud, da projektet gav gode resultater og flere kolleger blev nysgerrige på projektet.
– Vi har været meget åbne omkring projektet og været rundt på de andre botilbud og talt om det på personalemøder. Det skabte en naturlig nysgerrighed. Mine kolleger kunne sagtens se fordelene: Jo mere styr vi har på det sundhedsfaglige, jo mere tid har vi til det sjove pædagogiske arbejde, fortæller Camilla van Doorn, socialfaglig medarbejder med medicinansvar i Tilbuddene i Aalestrup.
Botilbuddene fastholder den øgede medicinsikkerhed
Projektet er blevet til hverdag på Tilbuddene i Aalestrup. De vigtigste årsager for at fastholde arbejdsgangene og metoderne bag projektet har været: Arbejdsgange der er lige til, et kontinuerligt fokus på medicinsikkerhed og en ændret læringskultur.
– Vi fortæller åbent om medicinsikkerhed og utilsigtede hændelser. Vi er vedholdende og har fået skabt en ramme for at tale om utilsigtede hændelser, peger Hanne Mejlholm, sygeplejerske på Tilbuddene i Aalestrup, på som årsager til at projektet stadig lever.
– Og det kollegiale samarbejde på tværs. At vi fletter Hannes aspekt som sygeplejerske sammen med vores pædagogiske øjne, og at vi tør tale om tingene. Det kræver jo også, at der er den tryghed i at turde sige, at man ikke ved noget, tilføjer Camilla van Doorn.
Forbedringsarbejdet er tilpasset en travl hverdag
Tanken bag forbedringsarbejdet holder også ved og bruges stadig til at afprøve nye tiltag – dog har de tilpasset måden at udføre forbedringsarbejdet på, så det passer til deres hverdag.
– Når vi oplever problematikker, så har jeg altid tankegangen fra projektet i baghovedet: Hvordan skal vi forsøge at afprøve det her? Hvordan ser virkeligheden ud? Hvad er fakta i dag? Hvordan gør I i dag? Og hvor er det, vi gerne vil hen?, siger Hanne Mejlholm.
Hanne Mejlholm laver forarbejdet for forbedringsarbejdet inden personalemøderne, så hun på kort tid kan præsentere data, problematik, afprøvninger og evt. evaluering – og få sparring fra kollegerne frem for, at det hele skal opfindes på personalemøderne.
– Jeg har prioriteret kun at afsætte 10 minutter hver gang på deres personalemøder, fordi jeg ved, hvor stor betydning det har, og hvor meget andet, der også fylder i deres hverdag. Jo mere målrettet og konkret jeg er omkring at skabe forbedringer på møderne, jo mere effektive kan vi være. Og så bliver det ikke personalet opfattelse, at det sundhedsfaglige og de utilsigtede hændelser fylder rigtig meget. Det har gjort en kæmpe forskel, siger Hanne Mejlholm.
En kæmpe kulturændring: En mening med at snakke om utilsigtede hændelser
En af de vigtigste årsager til, projektet er blevet en integreret del af hverdagen, er den store kulturændring, der har fundet til. Botilbuddet er gået fra en fejlfindingskultur til en læringskultur.
– Inden projektet var man bange for at lave en fejl. Man tænkte “shit mand” og var egentlig bange for at tale om det. Men nu er det faktisk OK at snakke om det. Vi laver alle sammen fejl, men nu står vi bare sammen som kollegaer om at hjælpe hinanden og forbedre hinanden og lave nogle sikre arbejdsgange, siger Camilla van Doorn.
Personalet oplevede heller ikke, at det rent faktisk blev brugt til noget, hvis de rapporterede en utilsigtet hændelse, og derfor blev det ofte ikke gjort. Nu bliver det prioriteret, at sygeplejersken deltager på personalemøder hver 3.–4. uge på alle afdelingerne, hvor hun gennemgår de hændelser, der har været, for at skabe læring.
– Vi har skabt en kultur, der sikrer, at når vi snakker om utilsigtede hændelser, så er det med formålet, der hedder læring og ikke sådan et dunk oven i hovedet. Vi snakker om, hvad vi kunne have gjort, hvordan kunne vi have undgået det, og hvad kan vi gøre fremadrettet, for at det ikke sker igen. Det samme gælder, når vi rapporterer. Vi skriver helt automatisk ind, hvad vi kunne gjort for at undgå det. Så der også er noget læring bag fejlene og noget selvrefleksion, som ikke var der før, siger Camilla van Doorn.
Åbenheden omkring utilsigtede hændelser indgår også som en del af introduktionsprogrammet.
Det vigtigste for at fastholde i fremtiden også
Kernen i de arbejdsgange, der blev indført under Medicinsikre botilbud, var enkelhed. Det skulle være så nemt for kollegerne, at det ville være sværere at lade være. Derfor har de også holdt ved – og derfor skal nye arbejdsgange også være ligetil.
– Mine kollegaer er ikke-sundhedsfagligt uddannede, så det har været vigtigt at gøre det nemt for dem – fx når de skal tjekke, om borgerens medicin er korrekt dispenseret. Så melder vi også ud, at det eneste, I skal forholde jer til, er at tælle, om det, der er i æskerne eller posen, stemmer overens med det, der står i systemet, siger Hanne Mejlholm.
En anden kilde til vedholdenhed er et kontinuerligt fokus på medicinsikkerhed.
– Mange af tingene er gentagelser på personalemøderne. Der er mange af mine kollegaer, der siger “åh nej, gentagelse igen” og “åh nej, ser det stadigvæk sådan ud?”. Men jeg tror bare, at man skal hvile lidt i det og sige, det er faktisk den virkelighed, der er. Men bare det, at vi har opmærksomhed på det hele tiden, at det vigtige for at fastholde de gode arbejdsgange, pointerer Hanne Mejlholm.
