Denne uge finder Pride Week sted i København. I år afholdes ugens mange arrangementer primært i det virtuelle univers – men som altid med musik, debat og fest i alle regnbuens farver – og anledningen er nok så vigtig.
En omfattende rapport fra Projekt SEXUS om ‘Sex i Danmark’[1] fra sidste år viser et entydigt billede af, at homoseksuelle, biseksuelle, transkønnede og nonbinære generelt oplever, at de har det værre end resten af befolkningen. De er bl.a. overrepræsenterede i forhold til at have oplevet diskrimination, chikane og seksuelle overgreb.
Og de er overrepræsenterede, når det kommer til selvskade; selvmordstanker og -forsøg; behandlingskrævende psykiske udfordringer; tegn på depression og angst; følelse af ensomhed samt forbrug af tobak, alkohol og stoffer.
Rapporten er verdens største undersøgelse af seksualitet og sundhed, men resultaterne er desværre ikke enestående. Også undersøgelser fra andre lande viser, at LGBT+-personer er udsatte i forhold til helbred, sundhed og behandling.
En rapport fra Storbritannien fra 2019 viser således, at ”selvom LGBT-personer ofte har et dårligere helbred end den øvrige befolkning, så er der en tendens til, at de modtager en mindre grad af behandling end ikke-LGBT-personer”.[2]
Lighed i sundhed – for alle
Ønsker vi lighed i sundhed, er vi nødt til at tage disse problemstillinger alvorligt. I juni skrev Managing Director for MSD Danmark, Anders Daugaard Jørgensen, i et debatindlæg til Dagens Medicin:
“Når seksuelle minoriteter er overrepræsenterede på den måde, så har det entydigt at gøre med diskrimination. Og vi ved, at diskrimination gør mennesker mindre tilbøjelige til at gå til lægen.”[3]
Diskrimination er en ting, og det skal modarbejdes over alt i samfundet. En anden ting er den emotionelle eller følelsesmæssige skade, LGBT+-personer kan blive udsat for i mødet med sundhedsvæsenet.
Det kan være helt utilsigtet, men som vi også kender det fra utilsigtede hændelser, der kan føre til fysiske skader, så er skaden stadig reel for personen, der oplever den. Utilsigtet eller ej.
Derfor skal vi ikke kun være opmærksomme på de utilsigtede hændelser, der kan føre til fysiske skader, men også på de utilsigtede hændelser og indretning af sundhedsvæsenet, der kan føre til emotionelle skader.
Manglende respekt kan give emotionelle skader
Jeg hørte første gang om begrebet ”emotionel skade”, da jeg sammen med andre bestyrelsesmedlemmer fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed var på studietur til Boston i begyndelsen af 2019.
Her besøgte vi bl.a. Beth Israel Hospital, hvor lederne af hospitalets kvalitetsafdeling fortalte, at de i mange år havde registreret utilsigtede hændelser, ligesom vi gør i Danmark. Men som noget nyt var de også begyndt at registrere det, de kaldte ”emotional harm”, som var hændelser, hvor hospitalet utilsigtet var kommet til at gøre følelsesmæssig skade på patienter eller pårørende.
Vi ved, at LGBT+-personer kan føle og opleve, at der mangler respekt og værdighed, når de behandles i sundhedsvæsenet. Det erfarede medarbejdere fra PS! bl.a. under en debat i Regnbueteltet på Folkemødet i 2019 under overskriften: ”Hvor er patientsikkerheden for transkønnede i Danmark?”.
Her fortalte en ung transkønnet om, hvordan hans sygesikringskort med nyt cpr-nummer blev afvist i receptionen hos lægen, og hvordan han ikke ønskede at stå i den situation igen – så han blev væk. Et andet eksempel kan være spørgeskemaet, hvor den nonbinære skal vælge mellem at sætte kryds ved ’mand’ eller ’kvinde’.
Beth Israel Hospital beskriver emotionelle skader som skader på en patients værdighed, der kan opstå, hvis der ikke udvises passende respekt for patienten som person.[4] Det vil ofte være utilsigtet, men kan ikke desto mindre have konsekvenser, der rækker længere end fx fysiske skader.
Hvis patienter og borgere udsættes for følelsesmæssig skade, kan de miste tilliden til systemet. Det kan afholde dem fra at opsøge læge eller fra at dele væsentlige oplysninger, som kan hjælpe den sundhedsprofessionelle med diagnosticering og behandling. Dermed kan det i sidste ende også påvirke deres fysiske helbred.
Lige vilkår – forskellig behandling
Dansk Selskab for Patientsikkerhed arbejder for, at sundhedsvæsenet i endnu højere grad har fokus på og arbejder systematisk med at forhindre emotionel skade hos patienter og pårørende. I rapporten fra Storbritannien er anbefalingen tydelig:
“LGBT+-personer skal behandles på same vilkår, men ikke på samme måde, som andre grupper. Adgang til de samme sundhedsydelser som andre er virkningsløs, hvis de ydelser tager udgangspunkt i heteroseksuelle og ciskønnede og har begrænset fleksibilitet.”
Vi skal blive bedre til at forstå de forskellige behov, LGBT+-personer har. Et første skridt kan være at spørge LGBT+-personer: Hvad er vigtigt for dig? For vi skal selvfølgelig gøre dette sammen med repræsentanter fra LGBT+-samfundet, så vi i fællesskab indretter et sundhedsvæsen i Danmark, hvor der er lighed i sundhed for alle.
Dette skridt kan allerede nu tages lokalt på sygehusafdelinger og i ældreplejen. Jeg håber, at flere steder vil gøre sig erfaringer med at forebygge og indsamle viden om emotionelle skader, både generelt og med fokus på LGBT+-personer. Det har vi brug for.
[1] Frisch M, Moseholm E, Andersson M, Andresen JB, Graugaard C. Sex i Danmark. Nøgletal fra Projekt SEXUS 2017-2018. Statens Serum Institut & Aalborg Universitet, 2019. www.projektsexus.dk
[2] House of Commons, Women and Equalities Committee: Health and Social Care and LGBT Communities, First Report of Session 2019, https://www.parliament.uk/business/committees/committees-a-z/commons-select/women-and-equalities-committee/inquiries/parliament-2017/inquiry11/
[3] https://dagensmedicin.dk/lgbt-personer-har-det-ikke-godt-nok-det-er-industriens-opgave-at-goere-opmaerksom-paa-ulighed-i-sundhed/
[4] Sokol-Hessner L, Folcarelli PH, Sands KEF. BMJ Qual Saf 2015;24:550–553. https://qualitysafety.bmj.com/content/24/9/550
