Hør, eller genhør podcasten om forbedringer. Podcasten er på 5 afsnit, hvor der sættes fokus på, hvordan du systematisk kan arbejde med at forbedre kvalitet og patientsikkerhed i sundhedsvæsenet.
I hvert afsnit bliver du præsenteret for konkrete eksempler fra hele landet, og du kan finde inspiration i de mange guldkorn, som de erfarne fagfolk kommer med. De fem afsnit varer hver især imellem 36 og 51 minutter og har fokus på introduktion til forbedringsarbejdet, spild, Gemba, tavler og data.
Podcasten er produceret af Odense Universitetshospital og PS! i samarbejde med Lydtryk.
Fagligt Nyt om patientsikkerhed er et nyhedsbrev, der udgives af PS!, og som udkommer ca. 6 gange årligt. Det formidler nyt om de seneste nationale og internationale forskningsresultater, begivenheder, trends og meninger inden for patientsikkerhed.
Tilmeld dig Fagligt Nyt