Hvad gør vi i sundhedsvæsenet ved et længerevarende strømsvigt, når mobilnettet går ned efter 4-6 timer? Hvordan forberedes medarbejderne på større kriser? Og hvordan prioriter vi: Skal pengene gå til store nødlagre, eller vil vi fortsat have behandlingsgarantier og hofteoperationer uden venteliste?
Det var nogle af de påtrængende emner, der blev diskuteret ved workshoppen ’Beredskab og patientsikkerhed – Er vi klar til fremtiden?’ i forbindelse med Konference om patientsikkerhed i det sammenhængende sundhedsvæsen i Kolding den 7.-8. oktober. Workshoppen var aktualiseret af dronehændelserne, der fandt sted over danske lufthavne, og af Forsvarets Efterretningstjenestes nylige udmelding om, at Rusland fører hybridkrig mod NATO og Vesten.
Når kernefunktionerne bryder sammen
Godt 70 personer fra kommuner, regioner og relaterede sundhedsfunktioner deltog i workshoppen, der blev ledet af Tobias Bøggild-Damkvist, cand.merc. med mange års erfaring som rådgiver og konsulent i sundhedsvæsnet i både Danmark og Norge. Han er desuden patientambassadør tilknyttet Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
– Vi har stillet spørgsmålet: Er vi klar til fremtiden? Er vi klar til den næste snestorm? Er vi klar til det næste nedbrud af strøm? Er vi klar til det næste it-nedbrud, eller brudte forsyningskæder af fx medicin? Beredskabet er kritisk for vores patienter og de svageste borgere. Ca. 5% af befolkningen er over 80 år, og rigtig mange af dem har brug for forskellige typer af hjælp. Hvordan får vi ting til at fungere, når vores kernefunktioner bryder sammen? spurgte Tobias Bøggild-Damkvist i sin indledning.
De fire oplægsholdere var to regionsfolk, beredskabschef Kenneth Ravnholt og beredskabskoordinator Joan Quistgaard, Afdeling for Sundhedsberedskab, begge fra Præhospitalet, Region Midtjylland, samt fra Viborg Kommune beredskabskonsulent Britt Frøslev Nedergaard, Social, Sundhed og Omsorg, og sundhedschef og chefansvarlig for sundhedsberedskabsplanen Kristine Stange.
Et kludetæppe der fungerer
Kenneth Ravnholt står for sundhedsberedskabet i Region Midt, hvor man i øjeblikket arbejder på en ny beredskabsplan for 2026-29. Han gennemgik først strukturen i det nationale beredskab fra øverst oppe regeringens sikkerhedsudvalg, over den nationale operative stab (NOST’en) til de lokale beredskabsstabe i de 12 politikredse, og til krisestabene på det taktiske niveau, KST, bestående af politi, brandvæsen og sundhedsvæsen. Sundhedsstyrelsen er repræsenteret i NOST, og regioner og kommuner er repræsenteret i de lokale beredskabsstabe.
På regionsniveau har man en lignende struktur, der sikrer den tværsektorielle kommunikation.
Rapporten er udarbejdet for Dansk Industri af Rasmus Dahlberg (ph.d., lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet og faglig leder af Center for Samfundssikkerhed) og Andreas Hagedorn Krogh (ph.d., adjunkt ved Institut for Ledelse og Organisation på Forsvarsakademiet og forskningskoordinator i Center for Samfundssikkerhed).
Læs rapporten udarbejdet for Dansk Industri på danskindustri.dk
På Beredskabsstyrelsens hjemmeside kan man også læse om krisestyringssystemet i Danmark
Mange instanser er involveret i beredskabet. På landsplan er der 98 kommuner, 12 politikredse, 5 regioner, 29 kommunale redningsberedskaber, 2 landsdelsregioner for hjemmeværnet og 6 statslige beredskabscentre. De skal allesammen kommunikere med hinanden i forbindelse med en krise.
– Den krisestyringsstruktur, vi har, kan synes som et kludetæppe, men det virker faktisk. Det så vi under pandemien. Et testcenter kunne bygges på en weekend. Politiet godkendte det, samtidig med at kommunen byggesagsbehandlede. Det sker jo ikke i hverdagen. Der ville sådan noget tage flere måneder, sagde Kenneth Ravnholt.
Øvelser, øvelser, øvelser
Beredskabskoordinator Joan Quistgaard fortalte, hvordan man løbende sørger for at styrke personalets færdigheder, sådan at de kan være mentalt rustede, hvis krisen kommer:
– Øvelser er det vigtigste værktøj til at forberede medarbejderne. Vi gennemfører øvelser, så ofte som muligt, for dét, man ofte har i hænderne, er dét, man bedst kan. Gennem øvelserne afdækker vi styrker og svagheder i beredskabet.
– Vi gennemfører fuldskalaøvelser, hvor vi træner samarbejde mellem præhospitalet, kommunerne, brandberedskab og politi, fx hvordan vi kommunikerer både fysisk og måden vi kommunikerer på, fx i forbindelse med ulykker og massetilskadekomst, sagde Joan Quistgaard.
Men fuldskalaøvelser er meget ressourcekrævende, hvis fx hospitalerne skal stille med 50 medarbejdere, som ikke alle sammen får lige meget ud af det.
– Derfor gennemføres også lokale og små øvelser, fx dilemma-skrivebordsøvelser. Eller mikroøvelser, hvor jeg fx har noget, som jeg er rigtig god til, så kan jeg få syv minutter på afdelingerne, hvor jeg fortæller om det, fortalte Joan Quistgaard.
Øvelserne afsluttes altid med en evaluering, så viden kommer i spil.
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet vejledninger om planlægning af sundhedsberedskabet, der opstiller overordnede rammer og anbefalinger for regioners og kommuners sundhedsberedskabsplanlægning.
Læs vejledninger om beredskab på sst.dk
Læs vejledninger om sundhedsberedskabet på sst.dk
Læs om Sundhedsstyrelsens råd for beredskab på sst.dk
Når de kendte kommunikationsmidler svigter
Kommunikation er en af de helt store udfordringer fx i forbindelse med et større strømnedbrud, som man fx så i Spanien for nylig. Ved et totalt strømsvigt, går der 4-6 timer, så kan man ikke længere bruge mobiltelefonerne.
Beredskabsmyndighederne og Forsvaret har adgang til et særligt netværk, SINE (Sikkerhedsnettet), Danmarks radionet til beredskabskommunikation. Det svarer til et mobiltelefonnetværk, men har egne separate master, er ekstra sikret mod hackere og desuden krypteret, så det ikke kan aflyttes.
SINE sikrer, at vigtige aktører fx sygehusene, de akutte medicinske koordinationscentre og krisestyringsorganisationen kan kommunikere. Men der er udfordringer ved SINE:
– Det er svært at undervise en masse mennesker i at bruge SINE-radioer, nogle medarbejdere bliver usikre, når de står med sådan én, sagde Kenneth Ravnholt. Desuden kan SINE få svagheder ved et strømnedbrud, sagde Kenneth Ravnholt.
Læs om SINE på sikkerhedsnet.dk
Kommunikation uden elektroniske hjælpemidler
– Vi må lære at leve med, at vi skal kunne kommunikere uden elektroniske midler. Hvis man i beredskabsplanen skal tænke worst case scenario, er vi er nødt til at have en plan for, hvordan man kontakter hinanden fysisk. Jeg kan ikke se at der er andre muligheder, sagde Kenneth Ravnholt.
Netop den situation har man taget højde for i Viborg Kommunes beredskabsplan for sundhed og omsorg, fortalte Britt Frøslev Nedergaard. Viborg Kommune var en af de første, der gik i gang med en beredskabsplan for det primære sundhedsvæsen, og den tager højde for en række forskellige krisesituationer, herunder strøm- og dermed kommunikationssvigt.
110-120 medarbejdere indgår i et korps af runnere, der bliver aktiveret, hvis mobilnettet går ned. De skal fungere som budbringere mellem krisestaben på rådhuset og de decentrale enheder.
Læs mere om Viborg Kommunes beredskabsplan
Flere tilhørere fra salen bidrog med bemærkninger. Fx ”hos os har vi ikke en plan for, hvem der skal møde ind, hvis strømmen går. Og det tror jeg ikke, at der er ret mange, der har”. Eller: “Hos os har vi et beredskab, men hvad når vi alle sammen har elbiler?”
– Det er noget, som den nye beredskabskultur og Beredskabsministeriet skal begynde at vise os, fx ved at se, hvordan gør vores nabolande gør. Det er noget, vil skal have opbygget, og det tager mange år, sagde Kenneth Ravnholt.
Ressourcerne går fra sårbare patientgrupper
Men opbygningen af et beredskab koster penge, og sundhedsvæsenet har et begrænset budget.
– Skal vi have store lagre og være robuste over for kriser? Hvad er det så for nogle ydelser, vi ikke skal tilbyde? Vil vi have hofteoperationer, eller skal vi være klar til at kunne operere i tre dage uden forsyninger? Vi er nødt til at have noget lovgrundlag og nogle midler til, hvordan skal vi prioritere, sagde Kenneth Ravnholt.
Danmark er gået fra en situation, hvor man har fokuseret på kræftplaner og behandlingsgarantier, og nu skal vi til at forberede os på kriser og krig. Og nu er vi nødt til at beslutte, hvilket niveau af forberedelse, vi ønsker.
– Hver eneste gang vi prioriterer beredskab, så bruger vi ressourcer, som går fra fx ventelisterne, ungdomspsykiatrien eller de ældre medicinske patienter. Det er et modbydeligt trade off vi står i, sagde Tobias Bøggild-Damkvist og fortsatte:
– Vi kan jo ikke planlæggefor alt, men der er nogle kritiske scenarier, som har en vis sandsynlighed, som det kan betale sig at være parat til. Det skal vi have planer for. Så er der alt det andet, som kræver en robusthed i organisationen med medarbejdere, der kan handle i uventede situationer.
Serviceniveauet kan ikke opretholdes under en krise
Fra salen var der deltagere, der rejste et andet spørgsmål:
– Vi er jo meget forvænte i Danmark. Vi får mange serviceydelser. Vi snakker ikke så meget om, at i krisesituationer er der så noget, vi ikke kan forvente? Borgerne har rigtig svært ved, hvis man fx ikke kan komme til lægen, eller din gamle mor kan ikke komme i bad i tre dage. Man savner, at der er nogen, der siger, at hvis krisen kommer, så er der nogle ting, som samfundet ikke kan levere.
– Ja, jeg savner også, at der er nogen, der går ud og siger, at hvis vi får et stort strømnedbrud over tre dage, så vil der være nogen, det går ud over. Men det har vi ikke tradition for at sige i Danmark, sagde Kenneth Ravnholt.
Og i Viborg Kommune genkender man problematikken:
– Det kan være svært for vores medarbejdere at tage den erkendelse til sig, at under en krise handler det om liv og førlighed, så vi alle sammen kommer igennem med livet i behold. Vi kommer ikke til at levere prima sygepleje, men den nødvendige sygepleje i en krisesituation. Mange plejeopgaver bliver svære at gennemføre, hvis vi er uden strøm i længere tid. Vi øver os i at sige det højt, så vores medarbejdere kan vænne sig til tanken, sagde Britt Frøslev Nedergaard.
Fagligt Nyt om patientsikkerhed er et nyhedsbrev, der udgives af PS!, og som udkommer ca. 6 gange årligt. Det formidler nyt om de seneste nationale og internationale forskningsresultater, begivenheder, trends og meninger inden for patientsikkerhed.
Tilmeld dig Fagligt Nyt
