Med tilladelse fra Kommunal Sundhed bringes teksten her i sin fulde længde.
I Dansk Selskab for Patientsikkerhed er vi rigtig stolte af at have været med til at udgive en bog med mere end 100 bidragydere om, hvad vi har lært af Covid-19-krisen.
Vi synes, det har været naturligt at samle op, og vi synes, at der er helt oplagt læring af krisen.
Jeg lefler ikke for, at der skal være mere interesse for bøgerne, endsige ros for initiativet. I virkeligheden skulle de jo gerne ‘bare’ samle læring til gavn for alle – og være katalysator for refleksioner rundt om i de mange, mange dele af sundhedsvæsenet, der har gjort en jætte-indsats under bølge 1 og 2 – og som nu kan se og mærke en bølge 3.
Vi har lært om alt fra ledelse til hygiejneindsatser. Fra etablering af vaccinecentre til psykosocialt beredskab. Fra værdien af en solid patientsikkerhedskultur til inddragelse af civilsamfundet. Og meget mere.
Ingen opsamling af erfaringer
Så stor var min undren, da vi for nylig på patientsikkerhedskonferencen delte erfaringerne fra vores opsamling og omvendt hørte erfaringer fra deltagere om deres oplevelser. Det var ærligt talt overraskende – hen imod rystende: mange talte ved den lejlighed om deres oplevelser med andre end familien for første gang. Nogle blev ganske berørte af at tale om erfaringerne.
Ingen af dem, vi spurgte, havde viden om eller selv oplevet, at der var samlet op på erfaringer i deres egen organisation. For alle vi talte med var det blevet hverdag igen, og der var ikke draget læring til brug for ‘næste gang’ (som er nu!).
Der er brugt millioner af timer på at håndtere Covid-19-krisen. Fra top til bund i samfundet. Og bevares: der er og vil blive skrevet og delt erfaringer fra dygtige folk, noget med forskningstilsnit, andet som øjenvidneberetninger, og der vil blive skrevet på whiteboards i nogle ledergrupper.
Men bliver det internaliseret i de organisationer, der rent faktisk skal arbejde med det? Kunne vi bruge nogle få timer på at samle op på det, vi har brugt så mange kræfter og timer på? Det lader ikke til det. Jeg vil gerne korrigeres, hvis jeg tager fejl!
Læring for borgere og medarbejderes skyld
Vi skal lære af det, der gik godt og mindre godt. Ikke bare for borgernes skyld, men i høj grad også for medarbejdernes skyld.
Lige nu – og i lang tid fremover – vil mangel på personale være en af de største udfordringer for kvalitet og patientsikkerhed. Hvis vi skal standse blødningen skal vi også prioritere at standse op og høre, hvad det er, vi skal gøre igen – og hvad vi skal gøre anderledes.
Der er gode værktøjer i patientsikkerhedsværktøjskassen til debriefing og defusing. De skal bruges – også efter langvarige kriser. Og der er brug for erfaringerne til at ruste sundhedsvæsenet til næste bølge. Som er nu.
