Med tilladelse fra Kommunal Sundhed bringes teksten her i sin fulde længde.
I den kommende uge afholdes DemensDagene.
Det er en god mulighed for at markere en sygdom, som fylder rigtig meget for de personer, der rammes og deres familier. Det er også en sygdom, der har stor betydning for kommunernes sundhedsvæsen: Op mod 85 % af de beboere, der bor på plejecentre, har en demenssygdom, og i alt er der omkring 90.000 danskere med demens.
I 2016 fik demens sin egen handlingsplan frem mod 2025. Men i modsætning til kræftplanerne er der fortsat ikke samme sundhedsfaglige bevågenhed på demens, selvom det er en sygdom, der kan være grum.
Demens er på en eller anden måde ikke rigtig blevet en rigtig sygdom. Måske fordi demens – eller demenssygdommene, for der er mange afarter, ikke kan kureres. Eller måske fordi hovedparten af livet med demens leves i det kommunale sundhedsvæsen.
Demens kræver blik for det sundhedsfaglige
Det bliver også overset, at demens kræver en særlig opmærksomhed på den sundhedsfaglige indsats. På medicin, bivirkninger og sygdom, som ikke tages i opløbet.
Polyfarmaci – samtidig behandling med flere lægemidler – er udbredt blandt ældre, men også her er der en overhyppighed blandt ældre med demens.
En undersøgelse fra i år viser, at ældre med demens, der udskrives fra hospitalet efter en lungebetændelse, har mere end fordoblet deres risiko for at dø inden for de følgende 30 dage, sammenlignet med ældre uden demens. Risikoen er yderligere forøget, hvis den ældre får psykofarmaka, hvilket en del mennesker med demens får.
En anden ny undersøgelse viser, at personer med en demensdiagnose havde 50 % øget risiko for en kontakt til sygehus i relation til en infektion, sammenlignet med personer uden en demensdiagnose. De hyppigst forekommende infektioner i studiet var luftvejsinfektioner, urinvejsinfektioner og sepsis (blodforgiftning).
Og sådan kunne man blive ved med at referere til forskning, som underbygger, at demens er en sygdom, der i sig selv er alvorlig og til og med medfører en række patientsikkerhedsrisici. Men der er også andre kilder.
Fra min tid som social- og sundhedschef i en kommune husker jeg, at vi havde alvorlige utilsigtede hændelser med ældre demente, som jo ikke kunne huske deres navn eller bopæl og derfor ‘blev væk’ på hospitalet. Demente borgere, der falder, har udadreagerende adfærd osv.
I Dansk Selskab for Patientsikkerhed undersøgte vi for nogle år siden hvilke utilsigtede hændelser, der især ramte personer med demens. Udover de allerede nævnte var hændelser med eller som følge af manglende personlig hygiejne et stort – og overset – problem.
Sundhedsfaglige indsatser styrker fokus
Vi kan ikke være bekendt ikke at have øje for disse problemer. De kan ikke alene løses med socialfaglige indsatser. De skal også til, og de er vigtige, men når der er episoder med udadreagerende adfærd, kan det altså meget vel skyldes infektion eller medicinering. Det er og bliver det sundhedsfaglighed, der skal udredes og behandles.
I forbedringsprogrammet I sikre hænder, som er finansieret af demenshandlingsplanen, ser vi, hvordan sundhedsfagligheden kan komme langt mere i fokus. Nu taler medarbejderne også om reduktion af medicinfejl og tryksår, om ernæring og tidlig opsporing af sygdom med baggrund i programmets ‘faglige pakker’. Det er værdigt og medvirker til sikkerhed og tryghed. Det giver borgerne livskvalitet – og så giver det trivsel og arbejdsglæde for medarbejderne.
Så lad os styrke sundhedsfagligheden endnu mere i de kommende indsatser og lave en ‘demenspakke’, der kan styrke og stimulere den sundhedsfaglige indsats, og give et rygstød til alle dem, der dagligt arbejder med det stigende antal personer, der lider af sygdommen.
Gode demensdage til alle.
Referencer:
Janbek, J., Frimodt-Møller, N., Laursen, T.M. et al. (2021) Dementia identified as a risk factor for infection-related hospital contacts in a national, population-based and longitudinal matched-cohort study. Nat Aging 1, 226–233 (2021). https://doi.org/10.1038/s43587-020-00024-0
Janbek J, Taudorf L, Musaeus CS, Frimodt-Møller N, Laursen TM, Waldemar G. Increased short- and long-term mortality following infections in dementia: a nationwide registry-based cohort study. Eur J Neurol. 2021 Feb;28(2):411-420. doi: 10.1111/ene.14595. Epub 2020 Nov 9. PMID: 33065766.
Kristensen RU, Nørgaard A, Jensen-Dahm C, Gasse C, Wimberley T, Waldemar G. Changes in the Prevalence of Polypharmacy in People with and without Dementia from 2000 to 2014: A Nationwide Study. J Alzheimers Dis. 2019;67(3):949-960. doi: 10.3233/JAD-180427. PMID: 30689562.
